Læsetid: 3 min.

Svært at bevare pessimismen

10. september 1997

- Men Ejvind Larsen gør da, hvad han kan for at få et stabilt opsving uden inflationære tendenser vendt til noget pessimistisk

INFLATION
Ejvind Larsen begik den 2. september 1997 en leder, der kræver nogle kommentarer:
Lederen indledes med to lange citater.
Først et langt citat af Erik Jørgen Hansen om, at det socialdemokratiske uddannelsesprojekt fra 60'erne er slået fejl. Projektet gik som bekendt ud på uddannelse som middel til udjævning af indkomst og andre uligheder i samfundet. Det er uomtvisteligt rigtigt. Spørgsmålet, man forsigtigt kan stille, er, om det også betyder, at 90'ernes uddannelsesprojekt er slået fejl? Og i givet fald: Hvordan og hvorfor?
Næste citat i lederen er den med, at "vi kan roligt ... snuppe et fly til en sydhavsø...". Gad vide hvem, der citeres for dette? Det fremstilles, som om det er finansministeren, men et opslag i SøndagsPolitiken afslører, at det er Politikens fortolkning af finansministeren.
Resten af lederen går så med at hudflette finansministeren. Det centrale i Ejvind Larsens kritik er, at han er optimist. Ja, tænk engang. Her har vi en finansminister, der konstaterer, at det går godt for dansk økonomi, og som oven i købet tror på, at det vil det blive ved med i mange år!
Det mindste, man kunne forvente af en seriøs lederskribent, var vel så en smule saglig argumentation for pessimismen.
Det første argument, Ejvind Larsen fremfører, er, at i 70'erne gik det pludselig ned ad bakke, og vi ved jo ikke hvorfor. Jeg har godt nok ikke læst Krugman, men at påstå, at vi ikke ved noget om, hvad der forårsagede den økonomiske krise i 70'erne, er noget vrøvl.
Næste argument for pessimismen er, at fattigdommen i USA er steget. Det overføres fluks til Vesteuropa med en sidebemærkning om, at det ikke er så galt her som i USA, "...men arbejdsløsheden er alarmerende. 890.000 i den arbejdsduelige alder skal stadig se frem til overførselsindkomster i stedet for arbejdsindkomster...".
Også dette tal er uomtvisteligt. Men hvorfor nævner Ejvind Larsen ikke, at det under denne regering faktisk er lykkedes at nedbringe tallet, og at denne udvikling vil fortsætte i de kommende år. Det er første gang i en meget lang årrække, at det er lykkedes at reducere antallet af offentligt forsørgede.

Økologiske grænser
I endnu en sidebemærkning anfører Ejvind Larsen, at finansministeren "ikke med et ord nævner de naturlige (såkaldte økologiske) grænser for traditionel økonomisk vækst".
I år vokser BNP med 3,1 procent. Gad vide om denne økonomiske vækst er "traditionel"? Den del af væksten, der skyldes, at vi rydder op i gamle miljøproblemer, den kan da ikke være det? Et
forbedret hospitalsvæsen, er det mon "traditionel økonomisk vækst"? Vindmølleindustriens produktion vokser også, hvad er det for en slags vækst?
Spørgsmålet er, om der findes en økologisk grænse for økonomisk vækst? Der er ingen tvivl om, at der er økologiske grænser for produktionen af nogle af de produkter, vi producerer, og der er især grænser for nogle af de produktionsmetoder, vi anvender. Løsningen på den slags problemer er, at produktionen, forbrug og investeringer skal drejes i en stadig mere bæredygtig retning. Det skal ske ved hjælp af skattesystemet, af forbud og påbud og så videre. Men om det betyder lavere eller højere økonomisk vækst, det tror jeg kan gå begge veje.
Til slut når Ejvind Larsen så til pointen: "... en afgørende forklaring på den vestlige verdens 'stabile' økonomi (er), at de beskæftigede to tredjedele holder sig i ro med lønkrav og lignende af frygt for at blive jaget over i den marginaliserede og udstødte tredjedels lejr."
Et stabilt opsving uden
inflationære tendenser, der kører på femte år. Selv denne gode nyhed i den øjeblikkelige situation får Ejvind Larsen vendt til noget pessimistisk.
Grunden til, at de inflationære tendenser indtil nu er udeblevet i dette opsving, skal søges i ændret adfærd hos både arbejdstagere og arbejdsgivere. Høje nominelle lønstigninger er ikke en garanti for en stigende realløn - det er en af erfaringerne fra 80'erne. Samtidig lærte virksomhederne i det sidste opsving, at det kan give bagslag at begynde at konkurrere om medarbejderne ved at byde lønningerne op.
Ingen kan i dag sige med sikkerhed, om denne adfærd vil fortsætte i al fremtid, om det vil fortsætte de næste 25 år, eller om det slutter om få år. Det var inflation, der tog livet af 60'ernes højkonjunktur. Det var også inflation, der gjorde det af med midtfirsernes opsving. Jeg kan godt se, at som økonomien udvikler sig, bliver det stadig sværere at bevare pessimismen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu