Læsetid: 4 min.

En torturbøddel krydser sit spor

4. september 1997

Flygtninge i dansk asyl oprøres over at finde deres plageånd klædt ud som diplomat

Ord som forløser
HVEM RINGER klokkerne for? Papa Hemingway ville overlade til andre at forandre verden, blot han selv kunne skildre den, og godt for ham. Modsat er vi en lille kreds af hellige, som anser pennens kraft for stærkere end spejlets. Vi tror for eksempel på ord, som forløser.
I den ånd vil jeg håbe, at de følgende linjer gør det umuligt for en tidligere torturbøddel at gøre Danmark og Skandinavien til sin nye jagtmark.

JUMA AMEIR er udenrigsråd på Tanzanias ambassade i London, og ifølge magasinet Africa Analysis står han for at blive forflyttet til sit lands mission i Stockholm, der også dækker Danmark. Det er værre, end notitsen antyder. Det betyder, at han kommer til at drive sit spil blandt flygtninge i Danmark, som han selv har tortureret.
På ambassaden i London sysler Juma Ameir med 'sikkerhed', immigration og deslige. Det dækker over, at han er snushane over for sine landsmænd, især medlemmer af den politiske opposition CUF og kritiske hoveder fra fødeøen Zanzibar. Herfra er han kendt i en ganske anden rolle end diplomatens.

I 1960'ERNE var Juma
Ameir en af diktatoren Abeid Karumes håndgangne mænd, mens et revolver-regime terroriserede den nellikeduftende ø.
Karume blev skudt i 1972 af en ung løjtnant, hvis far var myrdet af Karume, og derpå startede revolutionsrådet en klapjagt på 'the usual suspects'. Hundreder af politiske modstandere blev hentet af pistolmænd og uden dom kastet i fængsel til en barbarisk medfart. Forhørslederen var Juma Ameir. Han havde lært sin brutale gesjæft af DDRs Stasi og brugte systematisk tortur under afhøringer af de mistænkte.
Juma Ameir var leder af det berygtede torturkammer "Kwa Mandera", også kendt som "Kwa Bamkwe", bag murene i Zanzibar Bys fængsel. Her blev fanger af begge køn udsat for nederdrægtig vold med fingerede henrettelser, voldtægt og elektrisk tortur. Adskillige blev dræbt under forhørene eller 'forsvandt' sporløst.
Juma Ameir deltog selv i mishandlingerne. Tre af hans personlige ofre er i dag danske statsborgere.

JEG MØDTE fangerne første gang i november 1975. Som den eneste vestlige journalist kom jeg ind i Zanzibars højesteret for at rapportere til Dette Distingverede Dagblad om en iscenesat parodi på en rettergang. Her skulle 56 af fangerne have prøvet deres sag, efter at ialt 34 var idømt dødsstraf ved en såkaldt folkedomstol. Blandt dem var Tanzanias tidligere økonomiminister A.M. Babu, der som leder af det venstreorienterede Umma-parti blev hængt ud som bagmand for et på-stået komplot.
Et solidt og vedvarende pres fra Amnesty Internationals danske gruppe 49 havde hjulpet de politiske fanger fra at dø i glemsel, men de fik hverken forsvarer eller mulighed for appel. Det er ikke praksis her, lød forklaringen fra Aboud Jumbe, Zanzibars daværende hersker, senere hønseavler på Tanzanias fastland.
Et officielt dokument uddybede, hvorfor et dekadent vestligt begreb som et juridisk forsvar var forbudt og tilmed inderligt overflødigt: - "fordi det er rettens opgave at finde frem til sandheden og ikke at geråde i skænderi om juridiske spidsfindigheder".
Det er logik for høns.

INDEN RETSMØDET bag murene i den maleriske gamle Zanzibar By blev jeg grundigt kropsvisiteret og selv mine kuglepenne skilt ad, som om de var et våben af en ukendt kaliber.
I hjørnet af det tætpakkede lokale svedte fangerne på træbænke, mens Zanzibars tv transmitterede nærbilleder af deres hærgede ansigter. Over fangerne skrattede en enlig propel i håbløs kamp mod varmen og den monotone oplæsning fra dommersædet.
Efter otte stive timer lød der skrig ude fra kvindernes lokale. En ung fange sprang op fra bænken, styrtede ud på gangen og faldt om halsen på en kvinde i sort kappe, mens de begge gav glædestårerne friløb.
Rashid slap for sin livstidsstraf og blev som den første af seks sluppet fri. Han bor i dag på Nørrebro, har uddannet sig og er blevet dansk statsborger. Han blev mishandlet af Juma Ameir personligt - piskning og en brækket arm.
To andre ofre i dansk asyl er de tidligere officerer Hashil og Hamed. De sad fæng-slet på Tanzanias fastland, hvor de kom i forhør hos Juma Ameir, der egenhændigt piskede Hashil med en el-ledning, til han besvimede.
Alle tre har stadig mén af deres mishandling og er blevet behandlet på det danske center for torturofre.

IFØLGE tidligere rapporter i Africa Analysis har Juma Ameir fra sin position i London afskåret Tanzanias forhenværende udenrigsminister Oscar Kambona fra at vende tilbage til sit land. Ameir nægtede ham pas og rådede den tidligere minister til "af hensyn til sin egen sikkerhed" at forblive i England. Med sit kendskab til Ameir opfattede Kambona dette som en slet skjult trussel på livet.
Bladet vil også vide, at Juma Ameir nu flyttes til Stockholm efter årelangt pres fra den britiske uden-rigstjeneste. Tanzanias ambassade i den svenske hovedstad er bekendt med presserapporterne, men har ingen kommentarer.
Ameirs torturofre i Europa er rystede over at se deres famøse plageånd operere bag diplomatisk immunitet. De støttes af den herboende
tanzanianske forfatter Ludovick S. Mwijage, der i sin bog fra 1996 "The Dark Side Of Nyerere's Legacy" kaster lys over dystre sider af Tanzanias nyere historie, herunder Juma Ameirs rolle.
Tre af hans ofre i Danmark er villige til at træde frem og vidne mod Juma Ameir for at få danske myndigheder til at holde ham borte fra Norden.
Så vidt behøver det ikke komme. Det skulle ikke være nødvendigt at diske op med udiplomatiske sandheder, menneskerettigheder, drastiske forsvarsadvokater og alle mulige juridiske spidsfindigheder eller at gå ud og forandre verden ved at skride til handling.
Det turde være mere end rigeligt at skrive om den!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu