Læsetid: 2 min.

U-lands-politik kræver holdninger

27. september 1997

Det er imod lærebøgernes visdom, at mere fri handel fører til større ulighed. Men når praksis ikke afspejler teorien, har det mange årsager

GLOBALISERING
I Information d. 16. september kunne man læse, at ulighederne i kølvandet af globaliseringen er kommet for at blive. Førende økonomer undrer sig, for det er tilsyneladende imod lærebøgernes visdom, at mere fri handel fører til større ulighed.
Men lærebøgerne er for så vidt i orden, det er blot praksis, der ikke afspejler teorien. Sandheden er, at en meget stor og formentlig stigende andel af 'den frie handel' over landegrænserne ikke kan karakteriseres som noget, der har med lærebøgernes 'komparative fordele' at gøre.
Jeg tænker eksempelvis på, at USA eksporterer småkager til Danmark, og Danmark eksporterer småkager til USA. Meget komparativt. Eller: new zealandsk lammekød fragtes jorden rundt for at konsumeres i Danmark, hvor vi ellers udmærket selv kan producere lam. Eller de talrige eksempler på globale og internationale koncerners produkter, der markedsføres massivt som uundværlige og nødvendige - selvom de reelt ikke byder på noget som helst nyt i forhold til et tilsvarende lokalt produkt. Derved opnås spændende komparative fordele eller hvad?
Jeg tænker i forbindelse med u-lande i særdeleshed på, at produktion af en industris enkeltkomponenter rykkes til u-lande eller andre lande med lave lønniveauer eller færre 'restriktioner' over for arbejdskraftens anvendelse.
Eller at virksomheder ensidigt satser på eksport af mærkevarer til købedygtige grupper i u-lande, selvom det, der egentlig er brug for, er opstart af lokalt funderet produktion, hvor det er muligt. Resultatet af denne type frihandel, er blandt andet at 'frihandelen' per se kommer til at fungere på de rige landes betingelser, ikke ud fra u-landets behov for bæredygtig egenproduktion. Ydermere får vi en fuld-stændig anonymisering af produkternes oprindelse og fra forbrugerside en næsten totalt manglende mulighed for at påvirke produktionens former, herunder at begrænse børnearbejde, arbejde under uanstændige vilkår, og at der bliver betalt en fair pris for arbejdet eller det lokalt fremstillede produkt/enkeltkomponent.

Der kræves holdninger
Teorien om de komparative fordele tager altså ikke højde for forskelle i de reelle og formelle sociale rettigheder landene imellem og den massive markedsføringskraft, som
i-landenes koncerner og internationale virksomheder er i besiddelse af. Blandt andet derfor er teorien, ja netop, en teori. Der behøver derfor langtfra at være velfærdsgevinster for alle lande ved frihandel. Yderligere ulemper ved den 'frie handel' er de oplagte ressourceøkonomiske tab, der påføres samfundene, og da især de lovmæssigt og lovpraksis svagt funderede u-lande, i form af transportfor-urening, når der i stigende omfang på overflødig måde flyttes rundt på varer og tilhørende produktionsanlæg i frihandelens navn. Den frihandel, som altså ikke har noget at gøre med teorien om de komparative fordele.
En del af løsningen på mange u-landes grundlæg-gende problemer kommer først den dag, når verdenssamfundet erkender, at slipsefyre ikke kan føre solidarisk økonomisk politik. Til det kræves der holdninger og politik, ikke angiveligt neutrale markedsøkonomiske tiltag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu