Læsetid: 4 min.

Udvidelsen mod øst

Debat
9. september 1997

Det er en kolossal miljøopgave at løfte Østeuropa op på EU-niveau. Men det er også en enestående mulighed for at sikre et renere Europa, som vi ikke har råd til at forpasse

FREDENS PROJEKT
Miljøet havde det ikke godt under årtiers kommunistisk system og planøkonomi i Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen. Det blev åbenlyst for enhver, da muren faldt for knap otte år siden. De synlige spor kunne ses i form af stærkt nedslidte og forurenende virksomheder, udtjente atomkraftanlæg, sundhedstruende industriområder og trøstesløse bymiljøer. Eftertiden har heldigvis vist, at billedet ikke helt var sort/hvidt. Østeuropa er også righoldig natur og biodiversitet, som mange vesteuropæiske lande kunne lære af.
En ny, banebrydende undersøgelse af de 10 østeuropæiske EU-ansøgerlandes miljø er netop sendt på gaden. Rapporten "EU's udvidelse mod øst - miljømæssige perspektiver" er den hidtil mest omfattende danske undersøgelse af, hvad det vil koste at bringe de 10 lande op på EU's miljøstandard - sektor for sektor og land for land. Samtidig giver den et seriøst bud på, hvad det vil betyde for det europæiske miljø, når de 10 ansøgerlande opfylder EU's miljøkrav.
Undersøgelsen bekræfter til fulde, at det er en kolossal miljøopgave, der skal til for at løfte Østeuropa op på EU-niveau. Men det er også en ene-stående mulighed for at sikre et renere Europa, som vi ikke har råd til at forpasse. Og med de østeuropæiske landes kommende optagelse i EU vil der blive givet en historisk håndsrækning fra vest til øst, som med rette er blevet karakteriseret som 'et fredens projekt'.

Miljøgevinsterne
Der er iøjnefaldende miljøgevinster at hente.
Der vil for eksempel på luftforureningsområdet kunne opnås en samlet reduktion i svovl- og kvælstofudslippet på mindst 50%.
På affaldsområdet vil den årlige nedsivning fra de østeuropæiske lossepladser kunne reduceres med et omfang, som svarer til belastningen af et års urenset spildevand fra otte mio. mennesker, hvis den østeuropæiske affaldshåndtering bringes op på EU-niveau.
På spildevandsområdet vil en opfyldelse af EU's miljøkrav indebære massive reduktioner i udledningen af organisk stof (omkring 45%), kvælstof (40%) og fosfor (40%) i forhold til dagens udledninger. Vandkvaliteten i den østlige del af Østersøen vil markant kunne forbedres - især i kystområderne. For Østersøen som helhed vil der kunne opnås en vandmiljøforbedring på omkring 5%, hvilket i bund og grund er ganske imponerende i betragtning af Østersøens udstrækning og volumen.
På kernekraftområdet er 20 af de 22 reaktorer i de 10 ansøgerlande af sovjetisk design. Skal landene leve op til EU-standarder må de mest usikre reaktorer formentlig lukkes over tid, mens de øvrige kan opgraderes til fortsat drift.
Det er naturligvis ikke gratis at bringe de 10 lande op på en tilfredsstillende miljøbeskyttelse. Rapporten anslår, at det vil koste mindst 500 mia. kr. Beløbet er endda lavt sat.
Det er overordentlig mange penge - omkring halvdelen af det danske BNP. Men det er på den anden side ikke nogen umulig byrde at løfte i fællesskab. Vesteuropa modtog efter 2. verdenskrig omkring 13 mia. dollars til genopbygning. Tiden er forlængst inde til, at Østeuropa ydes samme økonomiske håndsrækning på miljøområdet - med 50 års forsinkelse.

Hvordan skaffes pengene?
De østeuropæiske lande står under alle omstændigheder over for store økonomiske investeringer til erstatning af nedslidte, ineffektive og forurenende produktionsapparater. Miljøhensynet skal tænkes ind fra starten. Mer-omkostningerne ved at forsyne det nye produktionsudstyr med den bedst tilgængelige forureningsbegrænsnede teknologi vil ofte være begrænsede, hvorimod miljøeffekten vil være markant. Derfor skal miljøet tænkes ind på ethvert niveau i den økonomiske omstilling, landene står over for.
Men hvordan skal pengene skaffes?
Kommissionen har foreslået en betydelig økonomisk hjælp, der omfatter alle de østeuropæiske ansøgerlande. For perioden 2000-2006 er den totale førtiltrædelsesbistand fore-slået at udgøre 168 mia. kr, hvoraf 1/3 øremærkes til miljø og transport. Hertil kommer EU's PHARE-program, som omfatter alle ansøgerlande. Dette program vil i større i større grad blive målrettet til førtiltrædelsesprocessen. Det har vi fra dansk side klart støttet.
Men også den bilaterale bistand skal forstærkes. Danmark yder allerede en stor indsats for miljøet i de central- og østeuropæiske lande: fra 1991-96 omkring 1,5 mia. kr. Det har været et vigtigt hensyn at bidrage til ansøgerlandenes tilnærmelse til EU-miljøkrav. For eksempel yder Danmark en særlig indsats for at bistå med at tilnærme østlandenes miljølovgivning til EU's lovgivning. Der er således indgået særaftaler med Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet og Bulgarien på dette område.

Ingen vej udenom
Der er ingen vej udenom at bringe ansøgerlandene op på EU's miljøstandard.
Det indgår for det første som en forudsætning i forbindelse med optagelsesforhandlingerne, således som det blev forudsat på Det europæiske Råds møde i København i 1993.
For det andet bør det ske af hensyn til landene og de østeuropæiske borgere selv og af hensyn til det europæiske miljø. Udfordringen består i, at den økonomiske vækst i Østeuropa ikke sker på miljøets bekostning, men at man tværtimod indkasserer den miljømæssige gevinst samtidig med, at den nødvendige velstandsstigning finder sted.
Og det bør for det tredje ske for at ligestille de europæiske virksomheders konkurrencesituation i et udvidet indre marked, der også omfatter en række østeuropæiske lande. Miljøet må ikke blive en konkurrenceparameter med mulighed for miljødumpning i de nye EU-lande i øst. Og det ville være en bjørnetjeneste over for ansøgerlandene og miljøet, hvis vi i forbindelse med den kommende udvidelse slækker på miljøkravene eller udsætter tilnærmelsen til en gang langt ude i fremtiden. En rimelig overgangsordning vil derimod være nødvendig.
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg er i disse dage på studiebesøg i en række østeuropæiske lande. Det er meget opløftende, at Folketinget engagerer sig så meget i dette område, som bliver et af de mest centrale i de kommende års miljøindsats.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her