Læsetid: 6 min.

Arbejde til de superkvalificerede, hurtige og smukke

4. oktober 1997

- er ikke svært at skaffe. Men hvad med de andre? Flere A-kasser arbejder på kurser med langtidslediges lave selvbevidsthed, skyldfølelse og negative arbejdserfaringer. Det har givet selvtillid... og arbejde

SKÆVHEDER
Det er et faktum, at der er ledige inden for alle fag, som har vanskeligt ved at vende tilbage til et normalt arbejdsliv, selv om beskæftigelsen har været stigende i de senere år, og selvom arbejdsløsheden er meget lav inden for offentligeområder og brancher i erhvervslivet i øvrigt.
Det kan ligeledes iagttages, at et stigende antal lønmodtagere ikke magter at varetage et normalt job på de betingelser, der sættes på arbejdspladserne i dag. Det vidner sygefravær og afskedigelsessager og opsigelser om inden for mange fag. Arbejdsfastholdelse er derfor i dag en udfordrende og voksende opgave for fagbevægelsen.
Noget kunne tyde på, at inflationen i kvalifikationskrav til almindelige jobfunktioner, opskruningen af sammensatte krav til faglige og sociale kvalifikationer og færdigheder, effektivisering af alt lige fra almindelige kontorfunktioner til rengøring og pasning og pleje af ældre, betyder, at der er nogle medarbejdere, der hægtes af. De har vanskeligt ved at følge tempo og krav om service og effektivisering, bl. a. på baggrund af manglende løbende udvikling og efteruddannelse.
Det giver ofte anledning til interne samarbejdsproblemer mellem kolleger og mellem ledelse og medarbejdere. Kollegerne sætter også grænser for hvor langt man skal acceptere, at en medarbejder i realiteten ikke fungerer 100% i jobbet. Resultatet er jo som regel, at andre blot skal løbe stærkere.

Uden mod og energi
A-kasserne kan registrere, at det især er de 40 - 60-årige, der kommer skævt ud af et job, ofte med en længere sygeperiode som formel baggrund, men med en kompleks modsætning til jobkrav og kolleger og ledelse som reel baggrund. Disse medlemmer har en negativ og ofte traumatisk oplevelse af arbejdslivet og har vanskeligt ved at sælge sig selv og deres arbejdskraft på arbejdsmarkedet. De søger stillinger, men oplever, at ingen vil ansætte dem, fordi de ikke udstråler tilstrækkelig med mod og energi, som både ledelse og kolleger efterspørger hos den ny kollega.
Jobsøgningen kan af den grund ende resultatløst og selvbevidstheden og den faglige stolthed hos den ledige jobsøgende er ikke større, end den kan ligge på spidsen af en synål. Da de ikke kommer i arbejde, vil de opleve, at der sættes fokus på, om de reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, og de kan se sig selv omtalt i dagens nyheder om arbejdsløse, der ikke kan og vil arbejde, jævnfør overskrift i Aktuelt 19. 8. 97.

Ryger ud af systemet
Hvis det ikke lykkes for de pågældende ledige at komme i varigt arbejde, sætter retten og pligten til aktivering ind (i 1998 efter to års ledighed inden for tre år). Hvis ellers AF kan få etableret tilbud om aktivering, som de ledige i den såkaldte aktivperiode er pligtige til at overtage (ellers frakendes generelt retten til dagpenge), bliver de ledige måske tilbudt jobtræning eller puljejob.
I visse tilfældige kan jobtræning og puljejob give positive arbejdserfaringer og medvirke til at selvrespekten genoplives og styrkes, men det kan i andre tilfælde føre til det modsatte: Oplevelse af lavstatus og marginalisering på arbejdspladsen. Det afhænger ganske af arbejdspladsens ledelse og medarbejdere - og af den ledige.
Ledige, der falder igennem både ved egen jobsøgning og ved aktivering, har meget ringe chancer på arbejdsmarkedet. Hvis den ledige er fyldt 50 år, falder vedkommende ikke ud af dagpengesystemet, men det er en kedelig tendens på arbejdsmarkedet, at chancen for at få et job er så lille, når man er kommet op i årene.

Utilstrækkelig vejledning
Hvad kan der gøres over for ledige, som er fastlåst i negativ joberfaring og resultatløs jobsøgning?
Og hvad kan der gøres med et arbejdsmarked, der i stigende grad udstøder medarbejdere på grund af opskruning af tempo, krav og kvalifikationer?
For det første er der grund til at se nærmere på vejledningsindsatsen i arbejdsmarkedssystemet, herunder i AF og a-kasserne. Vejledningen tager normalt sigte på at orientere om rettigheder, muligheder og pligter. Om uddannelse og omskoling. Om hensigtsmæssig jobsøgning. Visse dele af vejledningen søger også at medvirke til, at den ledige afklares om mål og handlingsplaner.
Det er imidlertid vores erfaring, at den type vejledning ikke er tilstrækkelig og/eller relevant for ledige, der er udstødt af arbejdsmarkedet.

Forsøgskurser med ledige
Britiske undersøgelser viser for eksempel, at hvis vejledningen tilrettelægges med det sigte at fokusere på de lediges reelle problemer, nemlig lav selvbevidsthed, negative arbejdserfaringer og skyldfølelse, så kan der opnås andre og bedre resultater med hensyn til de lediges tilbagevenden til arbejdslivet.
Den britiske psykolog dr. Judith Proudfoot fra Londons Universitet har gennemført et forsøg med 289 ledige med mindst to års ledighed. De ledige søger jobs inden for ledelse, administration, teknik, serviceerhverv og butik.
Ud af de 289 deltagere gennemførte 244 to forskellige vejledningsforløb. 134 gennemførte et såkaldt CBT-program (cognitive-behaviourial therapy), et slags adfærdsterapeutisk program, der tager afsæt i deltagernes erfaringer og søger at øge færdigheder til at ændre attituder og adfærd. 110 ledige deltager i et mere traditionelt program, der fokuserer på sociale og professionelle kontakter (jobsøgning). Forsøget viser, at 34 % af deltagerne i CBT-programmet efter fire måneder har fundet varigt arbejde, mens kun 13% i jobsøgningsprogrammet efterfølgende fandt varigt arbejde.

Kurser med resultat
Socialpædagogernes A-kasse har med stort held gennemført personlighedsbearbejdende kurser for langtidsledige.
Ved en kursusrække for ledige socialpædagoger, der blev gennemført i 1995 viste det sig efter seks uger, at 38% af deltagerne fik varigt arbejde, 13% fik vikararbejde, 13% kom i gang med efteruddannelse, 6% overgik til overgangsydelse, 9% blev sygemeldte og 22% var fortsat ledige.
Andre a-kasser og forbund har med held gennemført lignende kursusforløb, der genrejser de ledige, giver dem selvtillid og et positivt livssyn tilbage, og som stærkt forøger mulighederne for at komme i arbejde.
For det andet er det nødvendigt at skabe et aktivt samspil mellem a-kasse og sociale myndigheder og i det hele taget nødvendigt med et langt mere flexibelt delperiodesystem. Den firkantede opdeling i dagpengeperiode (to år i 1998), hvor medlemmerne ikke har ret til tilbud og en aktivperiode på tre år, men hvor medlemmerne tværtimod har ret og pligt til tilbud, er ikke egnet til at løse de arbejdsløshedsproblemer, det danske samfund har i dag.
Vi er enig i LO-formand Hans Jensens betragtninger i Aktuelt d. 29. 8. 97 om, at indsatsen over for de ledige skal gøres langt mere flexibel og smidig. Men det kræver et meget tæt samspil mellem
A-kasse og AF. En ny arbejdsmarkedsreform bør afskaffe det stive delperiodesystem og i stedet højprioritere en koordineret indsats.

Skånejobs
For det tredje bør alle arbejdspladser alvorligt overveje, hvordan arbejdspladsfastholdelse kan blive en del af den daglige arbejdspladskultur. Det kan ikke nytte noget, at arbejdsmarkedet kun skal være for de smukke, hurtige og superkvalificerede. Der skal være plads til alle.
Det kan betyde, at der bør tilbydes jobs på særlige vilkår til nogle medarbejdere. På den måde bibeholdes kontakten til arbejdsmarkedet og udstødningen kan undgås.
Vi foretrækker, at der etableres jobs på særlige vilkår (skånejob) i henhold til aftalesystemet. Derved fastholdes medarbejdernes tilknytning til fagforening og a-kasse. Ved anvendelse af flexjobs (job med tilskud) taber medlemmerne dagpengeretten.
Konklusion: Indsatsen mod arbejdsløsheden skal gives nye kvaliteter:
nkrav til koordinering mellem a-kasse, AF og sociale myndigheder
nopblødning eller afskaffelse af delperiodesystemet
ngang i arbejdsfastholdelse på alle arbejdspladser
netablering af jobs på særlige vilkår for medlemmer, der behov herfor.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu