Læsetid: 3 min.

Baskerne vil gerne forhandle

20. oktober 1997

Information på afveje i Baskerlandet - ETA ønsker skam fred

ETA
Man får det indtryk at Herri Batasuna og ETA ikke ønsker forhandlinger om fred, når man læser Informations leder 14. oktober 1997. Lederen påstår at Herri Batasuna og ETA ikke har samme vilje til forhandling som Sinn Fein og IRA i Nordirland.
Intet er vel mere forkert. Den video som Herri Batasuna nu trækkes i retten for at have vist, var jo netop ikke andet end en fremlæggelse af ETA's fredsudspil "Demokratisk Alternativ". Herri Batasuna ville vise den i valgkampen 1996 for at gøre den spanske befolkning opmærksom på at ETA faktisk ønsker fredsforhandlinger. ETA havde nemlig tidligere udsendt forslaget skriftligt - uden at regeringen overhovedet reagerede.
ETA har flere gange erklæret våbenhvile for at give regeringen mulighed for at komme til forhandlingsbordet. Herri Batasuna har gang på gang indkaldt til store demonstrationer i de baskiske gader for kravet om forhandling. Når nu Herri Batasunas ledelse forsøges buret inde et sted mellem 6 og 12 år for at have vist ETA's fredsudspil på video - så tegner der sig for mig et helt andet billede end det der fremstår i Informations leder.

Ikke som under Franco
Den spanske stat forsøger med alle midler at forhindre en situation, hvor Herri Batasuna og ETA kommer i samme forhandlingsposition som Sinn Fein og IRA er det i Nordirland. Det er nok muligt, at Spanien i dag ikke er som under Francos diktatur, men hvis man idømmes så meget som en dags fængsel for at vise en video - så lugter det vel stadig lidt derhen ad...
Det er klart såvel i Baskerlandet som i Nordirland at våbnene ikke bliver nedlagt uden resultater ved forhandlingsbordet. Det er også klart at våbnene ikke bliver nedlagt før der er resultater i syne. På det punkt er der heller ingen forskel på om det er i Baskerlandet eller Nordirland. Er våbnene først nedlagt er der jo ikke noget at forhandle om - så enkelt er det.
I Baskerlandet har ETA klart med sit fredsudspil signaleret hvad man ønsker. Kravet er at det baskiske folk selv har retten til at beslutte hvilken tilknytning de ønsker til Spanien og Frankrig og at alle dele af Baskerlandet indrages i en demokratisk proces. ETA vil så acceptere resultatet af en folkeafsteming.

Ingen baskisk racisme
Information påstår til slut at Herri Batasuna hænger fast i en racistisk definition af den baskiske nation. Der rammer man også helt ved siden af. Jeg har gennem flere år haft en tæt kontakt til den baskiske venstrefløj, og der er for mig at se ingen racistiske opfattelser. De ønsker et selvstændigt Baskerland (Euskal Herria) for alle der bor i Baskerlandet. De udgiver dagblade på både spansk og baskisk. De arbejder naturligvis for, at baskisk går fra at være et andenrangssprog til at være officielt sprog og så selvfølgelig for at genoplive det baskiske sprog - Euskara - efter at det har været forbudt i 40 år.
Aktvisterne i HB og andre dele af den baskiske befrielsesbevægelse består både af baskere, som har baskiske rødder mange generationer tilbage, og af baskere, hvis familie oprindeligt kommer fra andre dele af den spanske stat. Nogle af de 500 baskiske politiske fanger har såmænd også en oldefar eller tipoldefar, der rejste til Baskerlandet for at arbejde i minerne ved Bilbao.
Faktisk er Herri Batasuna det baskiske parti som opstiller i flest kommuner ved lokalvalg lige fra de næsten rent baskisk talende mod nord i Gipuzkoa provinsen til spansktalende områder i det sydlige Naffaroa (Navarra).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu