Læsetid: 2 min.

EU - et socialistisk projekt?

Debat
18. oktober 1997

Amsterdamtraktaten rummer ikke konkrete forslag til at afhjælpe Europas arbejdsløshed

BESKÆFTIGELSE
Politikere som Steen Gade og Poul Nyrup Rasmussen tvivler ikke på, at EU med Amsterdam-traktaten for alvor er begyndt at udvikle sig i den rigtige retning efter deres politiske overbevisning, og det socialdemokratiske EU-landsmøde slog påstanden fuldstændig fast: EU er et socialistisk projekt.
Hvis man vil tage stilling til denne påstand, er der mange aspekter der skal afdækkes, da hele "acquis communautaire" (kaldet regelværk i daglig tale) dvs. samtlige gældende EF-retsakter og traktatgrundlag, som de eksisterende medlemslande har vedtaget i dag, fylder op omkring 80.000 sider. Derfor er man selvfølgelig nødt til at se på nogle hovedlinjer og tendenser.
Den nye traktats kapitel 3 om beskæftigelse skulle være en afgørende nyskabelse, i hvert fald hvis vi spørger vores statsminister, men hvad er det egentlige indhold af dette kapitel? Meget af dette kapitel handler om mere samarbejde på beskæftigelsesområdet, og at der skal arbejdes hen mod en fælles strategi. I kapitel 3, artikel 3, stk. 1 står følgende: "Fællesskabet bidrager til et højt beskæftigelsesniveau ved at tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne og ved at støtte og i nødvendigt omfang supplere deres foranstaltninger...".

Intetsigende erklæringer
Umiddelbart er det klart for enhver der har læst dette kapitel, at der ikke er nogle konkrete forslag eller tiltag, som kan afhjælpe Europas store problem med arbejdsløshed og de tilhørende sociale problemer. Kapitlet er ikke andet end en række intetsigende hensigtserklæringer, som enhver kan tilslutte sig. Hvem vil ikke bekæmpe arbejdsløshed?
Problemet er at man ikke kan diskutere beskæftigelsespolitik uden at komme ind på fællesskabets økonomiske politik. De to emner hænger uløsligt sammen og dette er nok en af hovedårsagerne til at beskæftigelseskapitlet i den nye traktat ikke har noget reelt indhold. Beskæftigelsespolitikken er underordnet den fælles økonomiske politik, og i denne forbindelse er det værd at bide mærke i ØMU'ens konvergenskrav, som er kernen i problemet. Disse krav til blandt andet inflation, rente, størrelse af statsgæld og budgetunderskud, begrænser de enkelte landes handlemuligheder, når de vil forsøge at nedbringe arbejdsløsheden.
Men konflikten mellem ønsket om stærk fælles valuta (ØMU'ens tredje fase) og ønsket om at bekæmpe arbejdsløsheden er kun en af flere hovedproblemer, som burde få danske socialdemokrater og SF'ere til at stemme nej til den nye traktat og i det hele taget forholde sig kritisk til hele EU-samarbejdet.
EU-kommissionens krav om fælles momssatser inden år 2000 vil få store konsekvenser for danske velfærdsstat. Danmark vil sandsynligvis blive tvunget til at sænke momssatsen fra 25 procent til 21 procent, hvilket vil betyde et indtægtstab på omkring 18 milliarder (Det Ny Notat, nr. 850, 12. september). Hvor skal besparelserne findes? Ser man på finanslovforslaget for 1998 er der ikke andre steder at skære end overførselsindkomsterne, dvs. pensioner, arbejdsløshedsdagpenge, SU, boligstøtte og lignende.
Dette vil betyde en kraftig forringelse af vores velfærdsmodel, som de fleste danskere, når alt kommer til alt, er godt tilfredse med. Hvordan kan SF'ere og socialdemokrater overse disse vigtige aspekter?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her