Læsetid: 2 min.

Farlige tilladelser

18. oktober 1997

Kemi-industrien forsker ikke i genteknik af humanitære hensyn

EU-MILJØ
I et indlæg den 2. oktober 1997 går Ritt Bjerregaard til angreb på jsn for usaglighed. Jeg skriver ikke for at tage jsn i forsvar. Men når man følger den miljøpolitiske debat i EU- og WTO-sammenhæng, kan man undre sig over, hvorledes EU-politikerne fortolker i ordene ansvarlig miljøpolitik og forsigtighedsprincippet - afhængig af, om det drejer sig om WTO- eller EU-spørgsmål.
Når EU skal forsvare sit forbud mod import af hormonbehandlet oksekød fra USA, taler man om "det enkelte lands ret til at bestemme sin egen miljøstandard, dyrevelfærd, hensynet til forbrugernes ønsker og - ikke mindst - forsigtighedsprincippet". Over for WTO fortolker EU-politikerne forsigtighedsprincippet til det, vi også i Danmark hidtil har forstået ved ordet: Nemlig, at de, som påstår, at et produkt er ufarligt skal bevise denne ufarlighed.
Helt anderledes står det til med brugen af forsigtighedsprincippet i EU. Her skal der videnskabelige beviser på bordet for et stofs farlighed, hvis det enkelte land ønsker at bestemme sin egen miljøstandard. Med denne definition af forsigtighedsprincippet er diskussionen om mærkningsregler at gøre grin med os almindelige mennesker.

Uigenkaldelig indgriben
Ritt Bjerregaard ønsker også at ændre proceduren for genmodificerede organismer, således "at tilladelserne kan kaldes tilbage, såfremt der tilvejebringes ny viden". Det må siges at være en ringe trøst for alle os ikke-miljøeksperter!
For selv vi helt almindelige borgere ved, at ingen ekspert i hele verden kan forudsige, hvilke farer vi udsætter naturen for, når vi først åbner op for genmodificerede organismer, eller hvilken uigenkaldelig indgriben det er i kredsløbet.
Vi ved også, at den kemiske industri ikke forsker i genteknik af humanitære eller miljømæssige hensyn, og at mærkningsregler over for dem virker som snebolde i Helvede.
Og endelig kan selv vi forstå, at det ikke ligefrem forbedrer miljøet, at gøre en plante resistent over for f.eks. Round-up, eller at samme sprøjtemiddel er uskadeligt. Når et produkt kan udrydde alt grønt uden om en genmodificeret plante, så er det bevisligt ikke uskadeligt. Det behøver man ikke være ekspert for at vurdere.
I det hele taget er der ikke brug for eksperter i denne diskussion. Når vi almindelige mennesker ønsker mærkning af alle varer med genmodificerede bestanddele, så er det såmænd heller ikke, fordi vi absolut mener, at den enkelte vare er skadelig.
Så er det imidlertid udelukkende et forsøg på at hindre en uigenkaldelig udvikling, som enhver ved, at ingen ved noget som helst om.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu