Læsetid: 2 min.

Gammel antipati ruster ikke

9. oktober 1997

Nauntoftes værdi-frihed ligner den gamle venstrefløjs mantra om, at den vestlige verden ikke var bedre end alle de notorisk forbryderiske regimer rundt omkring

KOLD KRIG
Fra anden side er jeg blevet gjort opmærksom på, at DR-journalist Jens Nauntofte har raset voldsomt over min person her i avisen den 23. september og kaldt mig en gammel koldkriger.
Anledningen var en kommentar, som jeg skrev i Berlingske Tidende i anledning af den tidligere DDR-spionchef Markus Wolfs besøg i København og Nauntoftes jeg-vil-også-vise-jer-giraffen-interview med ham i TV-avisen.
Nå ja, nu bad jeg såmænd bare om, at man - in casu Nauntofte og forlaget Munkesgaard/ Rosinante - udviste en lille smule mere almindelig menneskelig anstændighed og dømmekraft end her, hvor man villigt spillede med i hr. Wolfs dygtigt tilrettelagte kampagne for at gøre ikke bare sin person, men også sine gerninger i fortiden anstændige og agtværdige.
"Mon ikke det ved nærmere eftertanke var ok at høre, hvad Wolf havde at svare, når han blev spurgt, om han skammede sig over DDR-statens forbrydelser mod egne borgere"? spurgte Nauntofte polemisk, mens fråden spruttede fra ham. Årh jo, såmænd, men jeg havde nu nok foretrukket at høre Nauntofte spørge Wolf, om han skammede sig over sine egne forbrydelser. Rent bortset fra, at jeg må trække lidt på smilebåndet over ordvalget, for hvor er det dog bedårende dansk, at den officiøse danske TV-avis' medarbejder Jens Nauntofte spørger en af DDR-regimets magtfuldeste mænd, om han skammer sig.

Hævet over ondskab
Mest interessant er dog Jens Nauntoftes rent faglige, journalistiske vildfarelse, som består i, at journalister sådan pr. definition - nærmest ligesom Røde Kors - er moralsk hævet over verdens ondskab og "selvfølgelig vil kunne interviewe Hitler, Stalin, Pinochet, Mao tse-Tung og for den sags skyl satan selv", som han så udtryksfuldt skrev. Man hører ham allerede sidde ved Hitlers og Stalins fødder i anledning af deres seneste bogudgivelser og spørge, om ikke også de skammer sig.
Pudsigt nok er der ikke ret meget andet i alt dette, der minder om den kolde krig, end Nauntoftes bekenden sig til sin egen særlige form for værdifrihed. Under den kolde krig var det nærmest et mantra hos store dele af venstre-fløjen, at vi - den vestlige verden - ikke var spor bedre end alle de notorisk forbryderiske regimer rundt om i den øvrige del af verden. At der med andre ord ingen kvalitativ forskel var på øst og vest. Hvilket han ganske elegant får ført up to date med en bemærkning om, at man vel også må kunne interviewe spioncheferne fra Mossad eller Vesttyskland.
Gammel antipati ruster ikke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu