Læsetid: 4 min.

Grønne Europa-visioner

16. oktober 1997

Bifalder man den fælles vision om et fremtidigt grønt europæisk samarbejde, så er man som dansker, på hele Europas vegne, forpligtet til at sige nej til Amsterdam-traktaten

ALTERNATIV
European Federation of Green Parties er en sammenslutning af 29 grønne partier fra 27 europæiske lande, med over 200 repræsentanter i 14 forskellige parlamenter.
Ligesom Europas lande er forskellige, klimamæssigt såvel som befolkningsmæssigt og mentaltitetsmæssigt, således er der også mange variationer af grønne partier i Europa.
De repræsenterer vidt forskellige holdninger til unionen, men de er alle enige om at afvise Amsterdam-traktaten.
Forskellene - de europæiske grønne partier imellem - kan delvis forklares i de enkelte landes historiske udvikling og demokratiske tradition. Der findes lande i Europa, hvor de grønne partier simpelthen ikke tror på, at de alene i hjemlandet kan nå frem til en rimelig politisk indflydelse indenfor en overskuelig fremtid. Ligeså findes der lande, hvor man aldrig har stillet spørgsmålstegn ved medlemsskabet af den europæiske union.

Unionen skal udvikles
I disse lande diskuterer de grønne partier, hvordan den europæiske union skal udvikle sig - ikke om den overhovedet skal udvikle sig. Hidtil har unionsudviklingen været styret af lukkede ministerrådsmøder, hvis resultater har været karakteriseret ved en politik, der sætter økonomisk vækst i højsædet og nedprioriterer naturen og det menneskelige aspekt.
På denne baggrund er mange grønne partier, især dem i de større lande fra kontinentet, fascineret af tanken om et føderalt Europa, hvor kommissionen og ikke mindst parlamentet får større kompetence på bekostning af ministerrådet. Til forskel herfra vil de grønne partier i England, i Irland og i de nordiske lande hellere bremse unionsudviklingen ved at bevare mest mulig demokratisk indflydelse gennem det mellemstatslige samarbejde.
Europas grønne partiers fælles træk, der er nok så væsentlige, stammer fra et grønt grundsynspunkt, der fordrer både en dyb respekt for naturen og betoningen af et stærkt nærdemokrati, hvor det enkelte menneske har mulighed for at gøre sine synspunkter og sine følelser gældende. Heraf udspringer også den fælles grønne vision om et fremtidens Europa bygget op om mindre regioner med en udstrakt grad af selvstyre og selvforsyning.

Ansøgere med ens vilkår
De Europæiske Grønne udarbejdede allerede i februar 1996 i Torino deres alternative bud på et europæisk samarbejde.
Ser man nærmere på dette alternativ, fremgår det klart, at der ikke er den store forskel på de sydeuropæiske grønne partiers ideer om en europæisk union og de nordeuropæiske grønne partiers vision om et grønt samarbejde mellem suveræne stater: Med hensyn til nye landes tilknytning til unionen, så mener de Europæiske Grønne, at alle ansøgerlande bør behandles ens, uanset deres størrelse, strategiske betydning og økonomiske formåen. Det vigtigste er, at de er konsoliderede demokratier, som respekterer menneskerettighederne i almindelighed, og minoriteternes rettigheder i særdeleshed.
I takt med udvidelsen af EU mener de Europæiske Grønne, at en grundlæggende omarbejdelse af traktaten er påkrævet, både med henblik på den økonomiske integration, og når det drejer sig om beslutningsprocesserne. En sådan revision er en forudsætning for de essentielle sociale og økonomiske reformer, som er nødvendige for at give Europas befolkning en mulighed for selv at have indflydelse på deres egen fremtid. Uden disse reformer er man bange for, at den voksende følelse af fremmedgørelse og magtesløshed rundt om i Europa kan resultere i en tilbagevenden til nationalistiske holdninger.

Retten til at træde ud
I hvert af de eksisterende medlemslande ønsker de Europæiske Grønne, at der afholdes folkeafstemninger angående alle større ændringer af traktaten. Desuden vil man have tilføjet en paragraf, der anerkender medlemsstaternes ret til at udtræde af unionen - og en procedure for, hvordan det kan foregå. Endelig skal det nævnes, at de Europæiske Grønne forlanger, at de økonomiske og finansielle kriterier for indførelse af ØMU'en skal ligestilles med tilsvarende sociale og økologiske kriterier, der f.eks. omhandler arbejdsløshedens og forureningens omfang.
Lad mig slutte dette indlæg af med at omtale to vægtige argumenter, som lederne af den Grønne gruppe i europaparlamentet, Magda Aelvoet fra Belgien og Cladia Roth fra Tyskland skrev i deres 50 sider lange gennemgang af Amsterdamtraktatens manglende grønne perspektiver. Det første er, at traktaten overhovedet ikke åbner mulighed for, at et medlemskab kan skifte fra indkomstskatter til grønne skatter i Europa. Hvis traktaten bliver realiseret, ser de kun en vej til grønne skatter: Efter et tysk valg, der resulterer i et rødt-grønt flertal, vil ni lande i EU: Tyskland, Frankrig, Luxembourg, Belgien, Holland, Østrig, Danmark, Sverige og Finland, ved hjælp af fleksibilitetsparagraffen kunne introducere grønne skatter i de respektive lande. Disse landes miljøministre udgør nemlig en såkaldt Club Friends of the European Ecotax, som allerede har holdt tre møder.

Demokratisk underskud
Den anden indvending er, at der ikke er tegn på, at det demokratiske underskud reduceres - tværtimod. Som eksempel nævner de regionsudvalget. Det er udemokratisk opbygget og dets betydning er uigennemskuelig. Det har ingen formel kompetence, det er kun rådgivende, og dets medlemmer er ikke valgt på demokratisk vis, men udpeget af rådet efter indstilling fra landenes regeringer.
Medlemmerne kan ikke engang gøres ansvarlig over for en demokratisk valgt forsamling. Det eneste, man f.eks i Danmark har hørt til dette regionsudvalg, som for øvrigt har ni anonyme danske medlemmer, er, at de sidste år fik refunderet flybilletter til en værdi af knap 40 millioner kroner. Tænk om man blot som et første skridt i en demokratiseringsproces lod lokalområderne vælge deres repræsentanter til dette udvalg direkte.
Tilsyneladende er det denne gang kun i Danmark og i Irland, at befolkningen bliver spurgt til råds om Amsterdamtraktaten.
Konklusionen må derfor være, at hvis man bifalder den fælles vision om et fremtidigt grønt europæisk samarbejde, så er man som dansker - på hele Europas vegne - forpligtet til at sige nej til Amsterdamtraktaten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu