Læsetid: 3 min.

Gud under mikroskopet

30. oktober 1997

Hvis alt er materie, må Jørgen Grys egen artikel om ateisme også udelukkende begribes som mængden af tryksværte og antallet af bogstaver

TRO
I Informations klumme "Tro & Tvivl" 21. oktober kommenterer Jørgen Gry en bog af Lasse Brandstrup. Jeg kender ikke bogen, men ifølge Gry skulle bogen være et indlæg for kristendommen mod ateismen. Gry tager udfordringen op og retter ved den lejlighed et frontalangreb på kirke og religion. Han forfægter en benhård ateisme, og det er også ganske legitimt. Jeg stødte på udsagnet: "Dens (ateismens) berettigelse er
ikke, at den skal give mennesket lykke, men at den er sand.", og i længselsfuld forventning om, at et tvingende argument nu skulle sætte verden på plads én gang for alle, læste jeg Grys indlæg til ende.
Men ak. Allerede få linier længere nede kunne jeg læse, at "Vor tids biologi har uafviseligt bevist, at menneskets sjæl og ånd er identisk med psykokemiske processer i dele af vor hjerne." Og længere henne læste jeg, at der i princippet intet skel er mellem sjæl og hjerne.

Blot og bar materie
For det første er det at sige, at der intet skel er mellem sjæl og hjerne, en konklusion og kun en konklusion.
Det tvingende argument for denne position glimrer ved sit fravær, og det er ikke bare hos Gry, for det er endnu ikke lykkedes hverken i naturvidenskaben eller i tænkningen at komme med det endegyldige bevis for identitet mellem sjælen og (dele af) hjernen.
Man kan have en sådan mening (det var ikke nogen ualmindelig filosofisk og naturvidenskabelig holdning i første halvdel af dette århundrede), men positionen er meget vanskelig at opretholde i det øjeblik, man skal redegøre for forholdet mellem hjerne og oplevelse/bevidsthed. Hvis alt er materie - og det er dét, Gry vil argumentere for - ja, så må bevidsthed, min oplevelse af verden og i sidste ende Jørgen Grys egen artikel om ateisme være blot og bar materie. "Principielt er der ikke noget, der ikke kan udforskes naturvidenskabeligt", og dette må for eksempel også gælde Grys egen artikel. Jeg skal altså blot lægge Grys ord under mikroskop, måle ordenes fysiske udstrækning, veje (stadig fysisk) mængden af tryksværte, opregne antallet af bogstaver, tælle antallet
af prikker på den rastede illustration af Blakes illustration (i forbindelse med Grys artikel) og så videre. En tilstrækkelig naturvidenskabelig analyse skulle således gøre mig klogere på Grys artikel. Men nej, sådan er det selvfølgelig ikke. For at forstå Gry har jeg brugt min evne til at forstå forfatterens mening med artiklen, og sådanne forhold unddrager sig til hver en tid empirisk kontrol.

Gud - et produkt
Dette forhold må også gælde Grys overvejelser over dybdepsykologien. Her hævdes det, at Gud til syvende og sidst er et produkt af psykologiske forhold. Men hvis jeg har forstået psykologien ret, så er psykologiens område
ikke umiddelbart tilgængelig for naturvidenskaben. Psykologien er en fortolkningslære, en hermeneutisk videnskab, hvor det ikke nytter at hjernescanne eller mikroskopere genstanden for undersøgelsen, hvad enten det er det enkelte menneskes bevidsthed, der skal forstås, eller det er mere systematiske overvejelser over det menneskeliges subjekts indhold af en guds-forestilling.

Molekyler og atomer
Endelig falder Grys argumentation til jorden, når han bruger ord som "livsmening" og "moral". Hvis også disse begreber til syvende og sidst er blot biologi og molekylære forhold, hvad skal vi så med begreberne og for eksempel den moralske handling.
Disse begreber må jo så igen indeholde naturvidenskabelige størrelser - vel nok atomer - og meningen i sproget er således også atomer, som ikke kan andet end at henvise til andre atomer og så videre.
Det er forkert, for sproget peger ikke på atomer, men på mening og betydning. Jeg kan næsten ikke tro andet, end at Gry mener det samme.

Fravær af logik
"Ateismen er livsforståelse, der har almen gyldighed, fordi der kan argumenteres sagligt og logisk for den ud fra kendsgerninger."
Gry glimrer ved fraværet af den logisk konsistente argumentation, men skal det endelig være, så kan der argumenteres logisk og sagligt for næsten hvilken som helst metafysisk position: Fra den mest hard-core naturvidenskabelige opfattelse til de mest flippede ny-religiøse vækkelses-teorier, og alt der imellem.
Der gives ikke logisk garanti for den sande erkendelse, hverken kristendom, ateisme eller andet. Til syvende og sidst er og bliver det en smags- og trossag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu