Er man en Onkel Tom-forræder, fordi man vil have en åben debat om indvandrernes og flygtningenes problemer?
SORT & HVID
Annemette Nyborg, næstformand for foreningen Fair Play, bruger i Information 29. september og 8. oktober flere spalter på en ikke-fair-play-kritik af mig.
For det første skelner hun ikke mellem Mehmet Umit Necefs og mine synspunkter. For det andet slår Annemette Nyborg mig i hartkorn med Pia Kjærsgård, Den Danske Forening og Uffe Elleman! En sådan sammenligning, er i øvrigt i tråd med den generalisering, endsidighed og mangel på nuancer, der i det hele taget præger Annemette Nyborgs tekst. For det tredje kalder hun mig holdningsløs, en hvid mands tjener og racist.
Et sådant perfidt personligt angreb og magen til nedrig nedrakning af min person har jeg aldrig været ude for. Og dog!
Nogle af afsnittene i Annemette Nyborgs tekst er som taget ud af et brev, jeg for nylig fik fra formanden for Annemette Nyborgs forening Fair Play, Bashy Quraishy. Et brev fyldt med klicheer som "Onkel Tom", "den hvide mands tjener", "Malcom X sagde og gjorde..." osv. Samtidig skriver Bashy Quraishy, at han af principelle grunde aldrig vil kritisere folk med etnisk baggrund offentligt.
Men det kan han sagtens sige, når han samtidig får andre til det. I dette tilfælde Annemette Nyborg, en marionet, der ikke kan forholde sig håndgribeligt til debatten om etniske minoriteter, og som gør aktuelle og afgrænsede diskussioner om enkelte og konkrete sager til abstrakt tågesnak om verdenspolitik, imperialisme, slaveriet, den hvide mands racisme osv.
Diskrimination findes
Jeg har aldrig nogensinde sagt eller skrevet, at det udelukkende er de etniske minoriteters skyld, at de har dårlige vilkår og ikke er integrerede. Jeg er godt klar over og erkender, at der er diskrimination i det danske samfund - det skal vi gøre noget ved! Jeg er klar over, at det er svært at få arbejde, når man ikke har et dansk navn og en dansk baggrund. Jeg er også klar over, at det for mange unge er svært at komme ind på diskoteker. Det vil jeg ikke benægte eller forklejne.
Men jeg synes samtidig, at det er et problem, når jeg møder drenge på 12-13 år, der går hele dagen sammen og bekræfter hinanden i hvor dårligt de bliver behandlet og automatisk siger: danskerne er racister, for vi får ikke arbejde og kan ikke komme ind på diskotekerne. Når jeg spørger dem, om de selv har søgt arbejde eller prøvet at komme ind på et diskotek, så svarer de nej. Det mener jeg er et problem. Virkeligheden er ikke så sort-hvid. Er det at være 'hvid mands tjener'?
Offerrollen bekræftes
Det er vigtigt, at man piller ved de unges ofte urealistiske forestillinger, og at vi får dem ud af denne uholdbare og ukonstruktive offerrolle - en rolle som Annemette Nyborg og hendes ligesindede åbenbart ønsker at fasholde dem i. Det er vigtigt, at de unge lærer at tage udgangspunkt i og synliggøre deres egne stærke sider og ikke i, at de tilhører en gruppe, der har det så svært og som alle modarbejder og hader. Det er vigtigt, at man ikke undskylder alt - også umotiveret vold - med mangel på arbejde eller at man ikke kan komme ind på diskoteker.
Det er ikke mindst vigtigt, at man ikke forveksler den mindre farlige fremmed-reservation eller fremmedangst - som i øvrigt findes i alle samfund - med racisme. Jeg mener, at der er gået inflation i brugen af ordet racist. Ikke fordi jeg går ind for, at man vender den anden kind til. Men man skal bruge ordet, når det virkelig gælder og ikke når som helst. Er det at være 'hvid mands tjener'?
Jeg har heller aldrig sagt, skrevet eller foreslået, at man skal fjerne bistandshjælpen fra flygtninge og indvandrere. Jeg ved ikke, hvor Annemette Nyborg har det fra. I TV 2's "Rigets Tilstand" (5. september 1997), hvor Necefs integrationsforlag var til debat, og hvor Annemette Nyborg (og hendes gode ven Bashy Quraishy) også deltog, sagde jeg, at jeg var enig med Necef i, at det danske velfærdssystem gør flygtninge og indvandrere til klienter.
Jeg mener også, at hærskaren af sagsbehandlere kombineret med høje velfærdsydelser fratager flygtninge og indvandrere styringen af deres eget liv og luller dem ind i passivitet - på ganske samme måde som tilfældet er for danske bistandsklienter. Men samtidig understregede jeg, at man ikke kan løse dette problem ved bare at fjerne bistandshjælpen og overlade folk til sig selv. Det er et problem, der kun kan løses ved en total omstrukturering af hele velfærdssystemet. Er det at være 'hvid mands tjener'?
Et integrationsproblem
Mehmet Necef rører ved velfærdssystemets ømmeste punkt. At et offfentligt understøttelsessystem med fri adgang og et understøttelsesniveau, der svarer til realindkomsten på lavtlønsområdet i sig selv skaber ledighed, fordi det for mange fremstår som et rimeligt alternativ til arbejde.
Så vidt jeg ved har Mehmet Necef en liberalistisk indgangsvinkel og jeg en socialliberalistisk. Men for Annemette Nyborg og hendes ligesindede er det lige fedt. Hvis man ikke har 'Enhedsliste-holdninger' i flygtninge og indvandrer-debatten, og hvis man oven i købet føler sig integreret og deltager aktivt i samfundsdebatten på linie med andre danskere, er man en "hvid-mands-tjener" eller "en Onkel Tom-forræder". Det er et problem, når man ikke er integreret. Det er åbenbart også et problem at være integreret. For jo flere der bliver velfungerende og integrerede, jo færre stakler/ofre har Annemette Nyborg og hendes ligesindede at skulle 'forsvare' - for at få bekræftet deres 'humanistiske sindelag'.
Annemette Nyborg påstår, at det jeg siger, siger jeg, fordi jeg har hørt andre (danskere) sige det, og at jeg først og fremmest gør det for at lefle for danskerne. Annemette Nyborg tager fejl. Der er noget hun helt har misforstået. Jeg er et selvstændigt selvtænkende individ. Jeg er nået frem til de holdninger - og er i øvrigt ikke så holdningsløs, som Annemette Nyborg gør mig til - ud fra såvel personlige som erhvervsmæssige erfaringer.
Efter at have arbejdet som tolk i 13 år (for både uddannede og ikke-uddannede marrokanere, egyptere, plæstinensere, libanesere, irakere og andre), og efter at have fungeret som konsulent for forskellige pige- og drengeprojekter, skoler, daginstitutioner, boligselskaber m.v., og efter at have undervist og holdt foredrag for folk, der arbejder med emnet i praksis (dagplejere, gårdmænd, socialrådgivere, lærere m.v.) i ca. ti år og hørt deres beskrivelser af hverdags-problemerne og frustrationerne, er jeg blevet realist på flygtninge og indvandrerområdet. Meget mere realist og har mere fingeren i jorden end Annemette Nyborg.
Forholdene er ikke så sort-hvide, som Annemette Nyborg gør dem til. Hverdagen er mere nuanceret. Er det at være 'hvid mands tjener'?
Stolt af Danmark
Mine holdninger er heller ikke lefleri for danskerne. Jeg er dansker - uanset om Annemette Nyborg, Pia Kjærsgård eller Den Danske Forening kan lide det eller ej. Jeg har efterhånden erkendt, at Danmark er mit, mine børns og børnebørns land. Jeg har med andre ord pakket kufferten ud. Jeg er dansker af arabisk-muslimsk oprindelse. Jeg er stolt af min baggrund. Samtidig er jeg stolt af mit nye land, Danmark, og de ting, som Danmark er kendt for rundt om i verden: demokrati, ytringsfrihed, foreningsfrihed, at man samtaler om tingene mm.
Som dansker vil jeg også have lov til at give mit bidrag til denne debat. Jeg har også et stort ønske om et nogenlunde fredeligt multietnisk samfund. Men vi får ikke et fredeligt multietnisk samfund ved at fortie, benægte, bortforklare og undskylde reelle problemer. Det gør vi kun ved at snakke helt åbent og fordomsfrit om alting.
Fingeren i jorden
Jeg vil opfordre Annemette Nyborg til at komme ned og stikke fingeren i jorden!
Gå ud og snak med ellers tolerante og humantistisk indstillede skolelærere, der er så frustrerede over de mange problemer de møder til daglig: Børn, der møder i første klasse uden at kunne et ord dansk - på trods af at de er født her. Dette er medvirkende til, at ellers humanstisk indstillede danske forældre tager deres børn ud af de pågældende skoler. Unge, der danner kliker, og som er meget fjendligt indstillede over for danske unge, som de forfølger og slår ned. Forældre, der hverken gider komme til forældremøder eller give deres børn lov til at deltage i børnefødselsdage, lejrture mv. Er det at være 'hvid mands tjener'?
Jeg siger ikke, at det er generelt. Jeg ved, at de allerfleste muslimske familier er engagerede, aktive og gør en stor indsats for deres børn. Men der er immervæk nogle, der er ligeglade og som kun tænker på at spare så mange dollars sammen som muligt, bygge huse i deres hjemland, og som er ligeglade med, om deres børn får lært dansk, bliver integrerede eller ej. "Vi skal hjem næste år," siger de! Se på statistikken. Hvor mange tager hjem? Og dem, der tager hjem, kommer skrigende løbende tilbage efter et halvt år, fordi de i hjemlandet opdager, at deres børns hjemland er Danmark - og så kan det være for sent.
Er det at være 'hvid mands tjener'?
Mulimsk område
Gå ud i boligområderne med store koncentrationer af folk med etnisk baggrund og snak med dem, der bor der. Lyt til deres problemer. Lyt til viceværternes og ejendomsfunktionærernes frustrationer.
Lyt også til de indvandrere og flygtninge, der ønsker integration, men som føler sig presset og endda terroriseret af en hård kerne. En hård kerne, der går imod integration og for isolation, og som hader alle dem, der ikke har samme holdninger som dem selv. De terroriserer ikke kun folk fra deres egen kulturelle baggrund, men også danskere, der bor i området.
Da jeg for nylig var ude og holde et foredrag i et boligområde med flertal af folk med en anden kulturel baggrund, var der flere danske kvinder, som bor i boligområdet, der nævnte, at den hårde kerne forbyder dem at slikke sol på boligområdets græsplan eller at gå i lårkort i boligområdet, fordi "det er et muslimsk område", hvor "uanstændig beklædning ikke tolereres". Er det at være 'hvid mands tjener' at tale imod den det?
Gå ud og snak med de piger med muslimsk baggrund, der i dag fylder over halvdelen af værelserne på landets 32 krise/kvindecentre, bl.a. fordi de ikke længere vil indordne sig under familiens meget restriktive regler eller ikke ønsker at indgå ægteskab med nogen, de ikke kender eller aldrig har mødt. De har det svært. Det har deres familier i øvrigt også! Danmarks største kulturkamp i dag foregår i indvandrernes hjem.
Mens offentligheden fokuserer på et fåtal af drenge, der hærger Nørrebro, Odense og Århus, er pigernes oprør ikke det store rabalder, men lige så alvorligt. Er det at være 'hvid mands tjener' at ville inddrage det i debatten?
Snak med personalet, der arbejder på disse centre om de daglige trusler, de får fra pigernes mandlige familiemedlemmer. Som konsulent ved flere forskellige krisecentre har jeg talt med piger fra eks-jugoslavien, Somalia, Pakistan, Tyrkiet og de arabiske lande. Jeg har fungeret som mægler mellem dem og deres familier og har oplevet ting og sager, som du (Annemette Nyborg) ikke kunne drømme om. Forhold som du heller ikke kan læse i nogle af de bøger du anbefaler "uvidende danskere" at læse. Er det 'hvid mands tjener' at diskutere det?
Islam har mange retninger
Jeg siger ikke, at alle muslimske familier er så restriktive. Jeg siger ikke, at alle muslimske familier tvinger deres døtre ind i ægteskaber. I mine mange foredrag - hvor jeg aldrig har set Annemette Nyborg - og i min bog Ære og skam (side 116), som Annemette Nyborg åbenbart ikke har læst, understreger jeg, at tvangsægteskaber intet har med islam at gøre, og at man ikke skal forveksle tvangsægteskaber med arrangerede ægteskaber.
Annemette Nyborg gør mig opmærksom på, at der er 72 sekter indenfor islam, og de er uenige med hinanden. Til Annemette Nyborgs manglende viden kan jeg oplyse, at ud over at jeg er cand.polit, har jeg et studie i islam og i mellemøststudier. Du behøver ikke at fortælle mig, at der er 72 sekter - det er i øvrigt forkert at kalde dem sekter.
På side 17 i min bog, skriver jeg: "Religionen islam bliver ofte omtalt som en helhed, men i virkeligheden er der mange forskellige former.Der er så mange former - eksperter taler om ca. 70 forskellige retninger - at det er vanskeligt at sige noget om islam, som alle muslimer ville erklære sig enige i".
Men trods de mange forskelle er der, hvad angår familiemønster og religionen, en del fælles hovedlinier - uanset om man kommer fra Pakistan, Tyrkiet, Iran eller Afrika. Islam er ikke blot en teologi eller en livsanskuelse, men såvel en altomfattende religion som en hel livsstil, hvor troen befinder sig i alle hjørner af muslimens hverdag. Den stiller krav til alle sider af tilværelsen og har en mening om og en anvisning på alting. Derfor de mange fælles hovedlinier - uanset hvor man kommer fra. Og disse hovedlinier er endnu mere fælles, hvis man er praktiserende og har en traditionel baggrund.
Hal Koch som idol
Som bekendt har vi atypiske flygtninge- og indvandrer-grupper i Danmark. Tre ud af fire tyrkere i Danmark har en traditionel baggrund. Det, at man har en traditionel baggrund, betyder ikke, at man er dum og primitiv, som Annemette Nyborg formulerer det. Nej, man gør bare tingene anderledes. Ligesom et individ ikke selv vælger at komme til verden, vælger det heller ikke selv den familie og det kulturområde, det fødes i. Er det at være 'hvid mands tjener' at pointere det?
Formålet med mine udtalelser og skriverier er hverken at problematisere for problematiseringens skyld eller at "udstille mine egne". Ej heller at lefle for danskerne. Jeg er mindst lige så dansk som Annemette Nyborg. Derfor vil jeg have lov til at blande mig i denne debat, ikke som indvandrerpolitiker eller indvandrertals-mand, men som almindelig dansk debattør, der har en socialliberalistisk grundholdning - og Hal Koch, som idol. Jeg vil have lov til at påpege, at der ikke er kulturmøder uden problemer, gnidninger og konflikter. Det væsentlige i denne sammenhæng er at erkende problemerne, indrømme dem og gøre noget ved dem - nuanceret og kvalificeret. Alt andet ville være at gøre sagen en bjørnetjeneste.
Om Annemette Nyborg og hendes ligesindede kan lide det eller ej, så vil jeg den åbne debat, samtalen og brobygningen. Det er den eneste vej frem. Det er også den eneste måde, hvorpå vi kan lukke munden på de fremmedfjendske elementer - og ikke mindst stække øjeblikkets yderst bekymrende højredrejning. Men jeg vil gerne være fri for personlige og usaglige angreb.
