Læsetid: 5 min.

Hvorfor taler de så meget om os?

Debat
9. oktober 1997

- spurgte min veninde fra Uganda. Jeg fandt på mange svar. Men måske ligger sandheden dybere

ANGST
Jeg er så heldig, at jeg har en meget god bekendt, som kommer fra Afrika. Nærmere betegnet fra Uganda. Forleden dag ringede hun til mig og uden nogen videre forklaring spurgte hun: "Hvorfor taler de så meget om os". Hvem taler om hvem, spurgte jeg naturligvis. Og så kom forklaringen:
Efter syv år i Danmark havde hun aldrig troet, at hun skulle opleve en debat om de fremmede - for hende altså os - som den vi for øjeblikket er midt i.
Radioaviserne, nyhederne på de forskellige tv-kanaler, aviserne, diverse debatprogrammer i tv, ja, selv ganske almindelige mennesker i hendes omgangskreds var lige pludselig meget optaget af at diskutere de fremmedes situation. Og, som hun forsigtig udtrykte sig, så var det sjældent positive ting, hun hørte og læste.
Jeg forklarede hende, at der er mange grunde til den aktuelle debat. Der er snart valg. Så mange politikere lige fra Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard til normalt mere besindige socialdemokrater forsøger at overgå hinanden med populistiske udtalelser, fordi der åbenbart er mange stemmer at hente her. Tit og ofte er det urigtige postulater, som slet ikke har bund i de reelle forhold. Der er dårlige aviser som for enhver pris skal sælges. Ekstra Bladets stort anlagte kampagne "Godhedens Pris" er blot et af eksemplerne.
Desuden er alle landets store regionsaviser af borgerlig observans: Her er det også blevet god tone at være negativ overfor de fremmede, fordi disse aviser jo her op til valget kører en eller flere tilfældige borgerlige politikere i stilling til borgmestervalget. Og det er skam ikke blot de borgerlige politikere og de borgerlige aviser, som har fundet noget at stå sammen om. Det har de socialdemokratiske borgmestre i de store byer så sandelig også i spørgsmålet om de somaliske flygtninge.
Desuden, sagde jeg til hende, så er det vel egentlig tvivlsomt, om danskerne sådan i bred almindelighed nogensinde har været særlig interesseret i at hjælpe fremmede, der af en eller anden grund har været nødt til at søge hjælp her i landet. Selvfølgelig kunne jeg godt høre, at det lød temmelig negativt, så jeg skyndte mig til slut i samtalen at sige noget om, at vi da heldigvis også er nogle, som mener, at vi i Danmark sagtens kan hjælpe endnu mere end vi gør i dag, og at vi da er nogle, som finder det helt ok at være sammen med folk fra fjerne lande og også finder det helt ok at have disse mennesker som naboer. Måske, sagde hun så, men som en hovedregel, så er danskerne i hvert fald ikke interesseret i at have noget med os at gøre.

Dårlige forklaringer
Sådan en telefonsamtale virker på samme måde som en dårlig tv-udsendelse. Lige, når samtalen er ved at være god, så er den slut. Tilbage er der kun tomheden. Sådan havde jeg det også med denne telefonsamtale. Men hendes indledende spørgsmål blev ved med at dukke op i mit hoved.
Mine hurtige forklaringer i telefonen var jeg ikke længere helt tilfredse med. For hvad er egentlig den reelle baggrund for den debat om de fremmede, som p.t. pågår?
Hvorfor fører Ekstra Bladet sig frem med den ene negative beretning efter den anden? Hvorfor giver samme blad spalteplads til en Søren Krarup?
Til en Ulla Dahlerup? Hvorfor forsøger Venstres Inge Dahl-Sørensen i i programmet "Til Sagen" på DR2 at overgå selveste Pia Kjærs-
gaard i uhyrlige påstande? Partiet Venstre som for ikke så længe siden havde helt andre idealer. Hvorfor er blandt andre Odenses socialdemokratiske borgmester, Anker Boye, sammen med andre socialdemokratiske borgmestre så meget imod, at vi her i landet forsøger at hjælpe nogle få tusinde mennesker fra det krigshærgede Somalia?

Overflødighedshornet
Ifølge de seneste meningsmålinger er Enhedslisten det eneste parti i Folketinget, som har et flertal af vælgere, der mener, at vi godt kan klare at give opholdstilladelse til flere, end vi gør i dag. Hvofor har SF's vælgere det ikke på sammen måde? Hvorfor ej heller Det radikale Venstres?
Ser man på spørgsmålet om de fremmede, sådan bare lidt i et historisk perspektiv, så er der også mange spørgsmål. Jøderne i de gode gamle dage. Flygtningene fra Hitlers Tyskland. De tyske flygtninge fra Østlandene efter 1945. Der er heller intet her, som tjener det officielle Danmark til ære.
I dagens debat roder man det hele sammen. De fremmede, siger og skriver man. Det er sådan blevet en fællesnævner for flygtninge, for indvandrere, for 2. og 3. generationsindvandrere. Selv om mange i hvert fald i de to sidste grupper er pæredanske.
Det er uhyggeligt, som historien gentager sig. Det her kan Danmark og den danske befolkning ikke være bekendt. Vi er så heldige, at vi bor i et af verdens rigeste lande. Vi har råd til overflødige motorveje. Vi har råd til overflødige butikker med overflødige varer. Og så videre.
Så har vi også råd til at hjælpe flygtninge, der af en eller anden grund ikke længere kan være i deres hjemland. Hvis der er nogen der tror, at folk flygter gennem den halve verden sådan bare for sjov, så er der nogle, der tror forkert.

Stramninger
Hvorfor er så mange danskere bange for de fremmede? Den danske kultur kan ikke stå for presset, de fremmede skal tale dansk, spise dansk og lære danske vaner, er blot nogle af de argumenter, som man dagligt hører. Hele tiden bliver reglerne omkring økonomisk hjælp strammet op, så det i dag i mange kommuner er sådan, at skal man ha' økonomisk hjælp, så skal man også påtage sig tilfældige dårlige jobs.
Hvorfor fokuserer man ikke i langt højere grad på alle de positive ting, som de fremmede har bragt med sig?
De spændende butikker. De spændende restauranter. Liv i næsten uddøde gader. Dynamik på mange uddannelsessteder. De somaliske kvinders flotte klædedragt.
Så næste gang jeg skal være sammen med min afrikanske bekendt vil jeg prøve at forklare hende, at der også er dybereliggende årsager til, at vi taler som meget om dem. For desværre er mange mennesker bange for det ukendte. Og det er jo netop ukendskab både til de fremmede og til de faktiske forhold, som kendetegner tidens underlødige debat. H. C. Andersen skrev, at hvis man er anderledes, ja, så skal man kanøfles. Det er stadig uhyggelig aktuelt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her