Læsetid: 4 min.

Jagttid er syltetid

23. oktober 1997

Nu prøver man at udskyde en effektiv løsning på skamskydningen af vildt. Skal vi virkelig bøje os for jægerne?

DYREMISHANDLING
NU, HVOR dagene bliver kortere og mørket sænker sig over land og by, bliver det stadig sværere for jægerne at tage sigte - og for os andre at forstå, hvorfor der ikke sker mere for at imødegå det problem, at jægeren, for hver fugl, han får hjem til kummefryseren, yderligere i gennemsnit har skamskudt mindst én fugl.
Det er nu et år siden, at DMU, Danmarks Miljøundersøgelser (i Tema-rapport 1996/8) kom med de sensationelle oplysninger om den såkaldte anskydnings foruroligende omfang (omtalt i Information 8.1.97).
I forvejen var der (også fra DMU, i en rapport til EU-kommissionen) kastet grelt lys på jagten på grund af dens forstyrrende effekt. Forstyrrelsen genner fuglene væk fra deres hvile- og fourageringssteder. Mange steder kan forstyrrelsen direkte sammenlignes med et tab af levestedet. Og især for rastende vandfugle kan forstyrrelsen betyde et større tab for fuglebestanden end den direkte afskydning. Rapporten vakte dog ikke større opmærksomhed, måske fordi den var på engelsk.
Det gjorde til gengæld anskydningsrapporten. Og Vildtforvaltningsrådet, der er et interessesammensat organ, som rådgiver ministeren, nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle se på, hvad man kan gøre ved problemet. Arbejdsgruppens indstilling, som er tiltrådt af Rådet, foreligger i et notat af 25.6.97 fra Vildtforvaltningskontoret.

GRUPPENS hovedkonklusion er, at den væsentligste forudsætning for, at nedbringe antallet af anskydninger er, at det lykkes at ændre jægernes holdning, så der ikke skydes på for lange afstande.
På den baggrund gives en række forslag til, hvordan det gennem oplysning og krav ved jagtprøven kan indskærpes jægerne, at der ikke bør skydes på for lang afstand. De anbefalede maksimale skudafstande ligger, alt efter vildtarten, på 20 til 35 meter.
Man foreslår afstandsbedømmelse indført som en del af jagtprøven, men har dog ikke kunnet enes om at stille mindste krav til en vis skydefærdighed. Man foreslår også iværksat en holdningspåvirkning af jagtprøvelærerne "for at forbedre den jagtetiske holdning, der videregives til aspiranterne".
Endvidere foreslås indførelse af bindende krav til ammunitionens kvalitet. Også jagthundenes avl og oplæring stilles der forbedringsforslag til. Og, som det ofte sker i den slags situationer, har man også kunne finde sammen om at foreslå en række videnskabelige undersøgelser af mere eller mindre handlingsorienteret karakter.
Endelig er der forslag til en massiv informationskampagne henvendt til jægerne. En kampagne, der - som det siges - bør "indeholde et klart signal til jægerne om, at der kan blive iværksat begrænsninger i jagtudøvelsen, hvis anskydningsprocenten ikke nedbringes."

HVIS MAN skal forstå denne langmodighed, må man se på Rådets sammensætning, hvor lodsejer- og jægerinteresser er vel repræsenteret. Man aner også de tæmmede modsætninger i den fortolkning, som gruppen (og Rådet) for at bevare fremdriften, har givet sit kommissorium: "at udarbejde et katalog, der omfatter ideer til, hvordan anskydningsprocenten kan nedbringes i forhold til den jagt, der udøves efter den gældende lovgivning." (min fremhævelse)
Man er med andre ord enedes om kun at pille ved jægeren, ikke ved jagten. Det sidstnævnte er ellers det, der ud fra en ædruelig betragtning, først og fremmest ville batte. Sagen skal nu i stedet trækkes i langdrag (Læs: 'Syltes') med omstændelige oplysningsprogrammer, undersøgelser og overvågning.

DET HAR VI set før. Man kan blot nævne vandmiljøplanen. Også her forelå, da miljøproblemets eksistens i 1986 var uafviseligt, viden om effektive metoder til dets løsning. Alligevel valgtes af politiske grunde en række bløde tiltag, som ofte var frivillige og svære at kontrollere, i en pakke, som selv ikke-fagfolk allerede fra starten kunne se var utilstrækkelig.
Miljøministeren udtalte dengang (som Vildtforvaltningsrådet i dag): at, hvis planen ikke virker, så! (Tilføj selv: 'skete der ikke noget').
Historien har gentaget sig med hensyn til pesticiderne i miljøet: Langmodighed, udskydelse og afståelse fra at bruge allerede kendte metoder.
I alle tre tilfælde har man glemt i tilstrækkeligt omfang at bruge Barry Commoners femte lov:
"Hvis der er noget du ikke vil have i miljøet, skal du undlade at hælde det derud!"
Og i den foreliggende sammenhæng: Hvis du vil undgå anskydninger, må du lade være med at skyde!

DERTIL KOMMER den grumme ironi ved anskydningsproblemet, som også DMU påpeger: Det er slet ikke sikkert, at en nedsættelse af skudafstande vil mindske anskydningerne. Måske er det omvendt. Da fuglene ofte flyver i flok, vil en nedsættelse af skudafstanden nok bringe den, der er på kornet, i mere dødbringende fokus, men samtidigt vil flere fugle kunne være bragt på ikke-dræbende skudhold og dermed anskydes.
Dette lille eksempel viser, at forholdene kan være uventet komplekse. Der kan derfor trods alt være god grund til en øget forskningsaktivitet på en lang række områder, som det da også er foreslået og siden iværksat.
Ligeledes er det under alle omstændigheder godt med en øget indsats for oplysning og påvirkning af holdningerne hos jægerne.
Men hvad kan ministeren til en begyndelse nu gøre ved jagten? Det mest oplagte vil være at han ser på sine egne arealer. Staten er os alle. Det vil sige: Også de 96procent af befolkningen, som ikke går på jagt. Hvorfor skal der jages på statsarealer, når der drives jagt på næsten alle private arealer. Da der kan være behov for at regulere bestanden af visse pattedyr, foreslår jeg blot et stop for jagt på fugle på offentlige landarealer.
Et andet sted at gribe ind er at se på jagttiderne: Både hvornår på døgnet og hvornår på året der må jages. Jagt på vandfugle bør stoppe tidligere og ikke som nu gå helt frem til udgangen af februar.
Den såkaldte skumringsjagt, hvor der jages på vandfugle, både halve og hele timer før og efter, at solen har været på himlen, har længe været erkendt problematisk. Jo mørkere det er, des sværere er det at skelne fredede fra ikke fredede fugle og at ramme plet fremfor at anskyde.
Derfor kan og bør skumringsjagten indskrænkes allerede nu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu