DR2-programmet 'kulturfredag' er en forvirret, ufrivilligt parodisk, efterligning af de fremragende svenske kulturmagasiner
KULTUR-TV
Avisdebatten om kunst i tv er besynderligt nok mest kommet til at handle om bogstoffets egnethed for mediet - og især om interviews mod forfattere som et specielt problem!
Marie-Louise Kjølbye stillede fornylig spørgsmålet i "Qlummen" (27. september): "Hvem siger egentlig, at forfattere absolut er tjent med at komme i fjernsynet?"
Det er et godt spørgsmål, og Marie-Louise Kjølbye synes at vide, at det mener forfatterne selv ikke, at de er - måske lige med undtagelse af mig... Men det sidste har hun da ikke ret i.
Sådan som det for tiden foregår i tv, i øvrigt spredt og sjældent, er det bestemt ingen ønskesituation, hverken for prosaister eller poeter. "Samtalerne" fører jo hovedkulds væk fra de værker, der er udsendelsernes anledning, og ikke ind i dem. Enhver eksemplifikation er pauver, hvis den da overhovedet forekommer. Dette er ikke blevet bedre i DR2's "kulturfredag", tværtimod har dette brede magasin hidtil kun vist sig at være en forvirret, ufrivilligt parodisk, efterligning af de fremragende svenske serier "Röda Rommet" og "Nike". Blottet for disses ro, naturlighed og atmosfære.
Marie-Louise Kjølbye behandlede i "Qlummen" Benedicte Strøms interview med Suzanne Brøgger i anledning af Jadekatten. Jeg kan fuldstændig tilslutte mig beskrivelsen af hvordan det er med tv-mediets forsøg på at formidle kunstneriske anliggender i Danmark. Men til gengæld synes jeg, at der er noget snævert og opgivende i Marie-Louise Kjølbyes tilsyneladende accept af, at sådan er tv - og at det ikke kan være anderledes.
Hvis samtalen med en forfatter ikke lige udvikler sig til interviewerens forhør af gæsten, bliver det gerne til en slags agon - en konkurrence om den rigtigste opfattelse af værket, ophavsmandens eller journalistens, som om sidstnævnte er en opponent til en afhandling.
Det er den journalistiske form, der er dræbende for samtalen.
Det er ikke kunst og digtning, der er "uegnet" til tv-formidling, - det er DR TV's og TV 2's formelle ensrettethed der indtil videre er en hindring. Min kritik af tv drejer sig ikke primært om behandling af litteratur, men om forsømmeligheden på samtlige kunstneriske stofområder.
