Kronik

Jung til revision

31. oktober 1997

To kontroversielle bøger gør op med kulten omkring arketypernes ophavsmand, psykologen C. G. Jung, der beskyldes for videnskabeligt fusk

DET FILOSOFISKE RUM
Hvad er der galt med Jung? Det er titlen på en bog af den skotske forsker Don McGowan (What is wrong with Jung? - Prometheus Books), der meget detaljeret gør op med psykologen C. G. Jung (1875-1961) og hans teorier.
Særlig væsentlig er bogens kritik af kærnen i den jungske psykologi: Læren om arketyperne. Arketyperne er for Jung menneskehedens evige symboler, som forekommer i det ubevidste. Da de tilhører den hele menneskehed, betegner Jung dem som det "kollektive ubevidste".
Jung opfatter det kollektive ubevidste som medfødt, a priori tilstedeværende i modsætning til det personlige ubevidste, der er vokset frem i løbet af individets liv som følge af faktiske begivenheder.
Jungs teori om det ubevidste har blandt andet til formål at forklare, at man i det enkelte individs drømme og fantasier møder motiver, som det ikke kender til på forhånd, men som svarer til dem, man møder overalt i verden i myter, sagn, eventyr og andre mytologiske forestillinger.
Som eksempler på arketyper kan nævnes den "Store moder" (Magna Mater) og den "Vise gamle mand". Disse arketyper, og arketyper i det hele taget, er for Jung universelle.

Når Jung påstod, at hans patienter absolut ikke kunne have hørt tale om myter og ældre forestillingsverdener, og deres opdukken altså dokumenterede eksistensen af det kollektivt ubevidste, gjorde han sig blind for den rivaliserende forklaring, at patienterne var kommet i kontakt med et sådant materiale, men siden havde glemt det. På den tid kaldtes dette fænomen kryptomnesi.
Jung var udmærket klar over denne foreteelse og havde diskuteret den i sin doktorafhandling 1902, men undveg siden at gøre kritisk brug af sin viden.
Hvad værre er: Han forvrængede fakta for at stive sine teorier af. Hele livet igennem fortalte han gang på gang den tvivlsomme historie om Sol-Fallos-Manden som det afgørende bevis på det kollektivt ubevidstes eksistens. Den arme mand bærer på sine skuldre hele vægten af det kollektivt ubevidste og bevisbyrden for det!
Tilfældet med en sindssyg mands hallucination beskriver Jung på følgende måde:
"Patienten kan i solen se en 'opret hale', som ligner en erigeret penis, og når han bevæger hovedet frem og tilbage, så svinger solens penis også frem og tilbage på samme måde og herved opstår vinden..."
Denne mærkelige hallucination var længe uforståelig for Jung, indtil han læste en gammel papyrustekst, udgivet af Albert Dietrich med titlen Mitrasliturgi, og hvor der står:
"Thi du vil se noget hænge ned fra solskiven som et rør, vendt uendelig langt mod vesten, når vinden er østlig, men når den er bestemt til at gå mod øst, vil du på samme måde se synet vende sig i den retning... Det mærkelige sol-rør kalde 'den tjenestegørende vinds begyndelse'."
Idet Jung begik den fejl at slutte fra det specielle til det generelle, mente han, at med dette unægtelig påfaldende sammentræf mellem et moderne menneskes fantasi og en knap totusindårig papyrustekst havde han fået det definitive bevis på det kollektivt ubevidste.

Det betød et vendepunkt i Jungs tænkning. Så sent som i 1959 svarede han i et berømt Face to Face tv-interview, da journalisten John Freeman spurgte: "Hvordan kan De være sikker på, at Deres patient ikke ubevidst huskede noget, som en eller anden engang havde fortalt ham?"
"Åh, nej det kan der slet ikke være tale om, for man havde slet ikke kendskab til det."
Konklusionen var, at patientens billede måtte komme 'indefra'. Han kunne ikke have læst om det, mente Jung, fordi Dietrichs bog om den antikke Mithras kult først blev publiceret i 1910, mens patienten observeredes i 1906.
Her har den amerikanske forsker Richard Noll i sin bog: The Jung Cult (Princeton University Press) påpeget
en række kompromitterende omstændigheder.
Efter alt at dømme vildledte Jung omverdenen om tidspunktet for observationen for at svække mistanken om, at patienten kunne havde fået kendskab til Mithras-kulten.
Det var usandhed, når Jung påstod, at der var tale om hans patient. I virkeligheden blev denne behandlet
af Jungs assistent, Honegger, som først begyndte sit arbejde i 1909. Senere gjorde Jung den for ham kedelige opdagelse, at der fandtes et tidligere oplag af Dietrichs værk fra 1903! Men det førte bare til, at Jung nu hævdede, at hans patient var kommet til behandling nogle år før 1903! Heller ikke denne manøvre udelukker dog, at patienten kunne have fået den relevante information om Mithras-kulten, da kendskab til verdens religioner og myter fandtes på mange niveauer i samfundet, og nye og billige trykkemetoder nærmest havde gjort litteratur herom til tidens populærkultur.

Noll mener, at der findes arkiverede dokumenter fra Honegger, som dokumenterer Jungs fuskeri med kendsgerningerne, papirer som Jungs censurlystne familie kontrollerer.
Især Jungs søn, Franz Jung søgte at forhindre Nolls bog i overhovedet at udkomme. Det nægtede forlaget at imødekomme, men gik med til det kompromis at stoppe et andet af Nolls projekter, nemlig et udvalg af Jungs afhandlinger, som Noll var udset til at skulle redigere.
På en måde forstår man godt Jung-familiens voldsomme reaktion - forvænt som den ellers har været med forgudelse af Jung i de traditionelle Jung-biografier. For i sin bog underkaster Noll Jungs teorier og Jung-kulten en omfattende, systematisk kritik. Hans klarlæggelse af den historiske sammenhæng, hvorfra Jung hentede sine ideer, reducerer ikke blot Jungs originalitet og heltestatus, men underminerer også centrale teorier hos ham. Også i denne bog gælder det teorien om "det kollektive ubevidste", som Noll påviser, er en myte, der hviler på forlængst forældede opfattelser, specielt inden for biologien.
Men ikke nok med det: Noll dokumenterer ligeledes, hvordan Jung forfalskede nogle af beviserne for sin teori og manipulerede med fakta for at få dem til at passe med teorien.
Blot et eksempel på Jungs forvanskninger: Når han ville vise, at mandalaer og alkymistiske ideer spontant dukker op hos patienterne, henviste han gerne til en kvindelig
patient, som han forsikrede, ikke på forhånd havde nogen anelse om disse emner.
I dag ved man, at den pågældende patient var den kendte jungianer Kristina Mann, som - inden hun konsulterede Jung - netop havde studeret alkymi!

Noll yder Jung en vis retfærdighed over for de hyppigt fremførte anklager mod ham for at være nazist og antisemit, selv om Don McGowan påviser, hvordan der er paralleller mellem visse af Jungs ideer og nationalsocialismens chefideolog Alfred Rosenberg og den antisemitiske forfatter Houston Stewart Chamberlains.
Noll mener derimod, at Jung aldrig var åbenlyst antisemit. Han taler i stedet om hans skjulte antisemitisme. Som eksempel herpå nævner han, at Jung fik indføjet et hemmeligt tillæg til vedtægterne for den Analytiske Psykologiske Klub, der var dannet i Zürich. Heraf fremgår det, at jødisk medlemsskab skulle begrænses til højest
ti procent. Denne kendsgerning, som først kom for dagens lys i 1989, ser Noll som bevis på Jungs langvarige, skjulte antisemitisme, eftersom han først fjernede den jødiske kvotering i 1950! Årsagen var Jungs faste overbevisning om, at det kun var mennesker af arisk afstamning, der kunne indvies til forløsning og genfødsel.
Også Noll finder mange lighedspunkter mellem Jungs psykologi og nationalsocialismen. De virkede begge for verdensanskuelser, der tilbød løfter om mirakler, mystik og autoritet.

Sagen er, at de øste af de samme kilder: Den metafysiske Lebensphilosophie fra den romantiske æra, spekulationer om den ariske "race", bevægelser, der hyldede den hedenske soldyrkelse, socialdarwinismen og Nietzsches teori om "en ny adel af overmennesker".
Symboler og temaer fra alle disse fænomener er blevet så flittigt benyttet af nazisterne, at det kan være vanskeligt
at skelne kilderne fra den senere brug af dem. Men det er altså netop det, Noll bestræber sig på. I stedet for at anse Jung for at være nazist betragter Noll ham som grundlæggeren af en religion, inspireret af Nietzsche, der ellers havde erklæret: Gud er død.
Noll mener, man hidtil har overset, i hvor høj grad Jung var påvirket af den Lebensphilosophie, der opfordrede til at nære tillid til intuition i stedet for til fornuft. Det gav næring til en åndsaristokratisk holdning, da det kun var en indviet elite, som var i stand til at rendyrke intuitionen og på den måde føre samfundet frem til frelse.
Videnskaben repræsenterede for Jung en rationel verden, som han forlod for i stedet at forsvare holdbarheden i okkulte bevægelser som teosofi, Christian Science, Rosenkreutzerne, astrologi og så videre.
Det har ført til forståelig skepsis blandt fagfolk, især over for hans spekulative nøglebegreber som for eksempel arketyperne som evige, uforanderlige symboler - uden tilknytning til den materielle og historiske virkelighed.
Richard Noll sammenfatter Jungs teorier ved at understrege, at de ligger hinsides videnskab, og at Jung i stedet står som grundlæggeren af en metafysisk åndsretning.
Man kan vælge, om man ukritisk vil anamme Jungs begreber eller lade være. Men det står fast, at Jung ikke fulgte det råd, Freud engang gav ham: At være med til at danne et bolværk mod den sorte slamflod fra okkultismen!

Rollen som profet søgte Jung ganske bevidst. Han skabte bevidst en ny religion og en kult omkring sin egen person. Jung-tilhængerne lærte også hurtigt, hvor lukrativt det kunne være at få Jungs karisma institutionaliseret.
I april 1948 blev C. G. Jung-instituttet grundlagt i Zürich og Jung dermed sikret symbolsk udødelighed.
Noll anslår, at Jungbevægelsens indtægter pr. år løber op til flere hundrede millioner dollar.
Richard Nolls provokerende, men yderst grundige analyse har virket som en sensation i USA, hvor den er blevet betegnet som det solide grundlag for al fremtidig Jung-forskning.
Men denne kan - i hvert fald hvis den er kritisk - få svære vilkår i fremtiden, idet kun forskere, der udtrykkeligt er godkendt af Jung-familien, kan få adgang til specielt ikke-publicerede dokumenter! På denne paranoide måde vogter familien over Jungs helgenstatus.
Richard Nolls bog kommer som en tiltrængt modvægt til den Jungforherligelse, vi heller ikke er sluppet for herhjemme. Blandt de troende skal den nok blive mødt med et ramaskrig over Nolls "blasfemi", når den nu snart udkommer på Dansk Psykologisk Forlag med titlen: Jung Kulturen.

Eric Danielsen er journalist og forfatter.

APROPOS
Jung svarer sine kritikere:
Begrebet 'arketyper' er ofte misforstået, som om det skulle betyde visse klare mytologiske billeder eller motiver. Men de er intet andet end bevidste gengivelser; det ville være absurd at formode, at sådanne foranderlige gengivelser kunne nedarves.
Arketypen er en tilbøjelighed til at forme sådanne gengivelser af et motiv - gengivelser, der kan variere en stor del
i detaljen uden at miste deres grundlæggende mønster.
Der er for eksempel mange gengivelser af motivet 'de fjendtlige brødre', men selve motivet forbliver det samme.
Mine kritikere har
ukorrekt antaget, at jeg beskæftiger mig med "nedarvede gengivelser", og på det grundlag har
de afvist ideen om arketyper som blot overtro.
De har ikke taget den kendsgerning i betragtning, at hvis arketyperne var gengivelser, der havde oprindelse i vor bevidsthed (eller var opnået gennem bevidsthed), så ville vi givetvis forstå dem og ikke blive forvirrede og overraskede, når de dukker op i vores bevidsthed.
De er virkelig en instinktiv tilbøjelighed så markant som fugles tilskyndelse til at bygge reder og myrers til at danne velordnede kolonier.
Her må jeg klargøre
forholdet mellem instinkter og arketyper.
Hvad vi sædvanligvis kalder instinkter er fy-siologiske behov, der opfattes gennem sanserne. Men samtidig kommer de også til udtryk i fantasier og afslører ofte kun deres tilstedeværelse gennem symbolske billeder.
Disse udtryksformer er, hvad jeg kalder arketyper. De er uden kendt oprindelse; de gendanner sig selv når som helst og hvor som helst i verden - selv hvor overførelse gennem direkte afstamning eller 'krydsbestøvning' gennem folkevandring kan udelukkes.
G.G. Jung

Gengivet fra Jungs sidste værk 'Man and His Symbols', 1961. Oversat her af David Rehling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu