Læsetid: 4 min.

Klarhed skaber tryghed, Thorkild

22. oktober 1997

Danske hjemløse, etniske minoritetsdanskere og flygtninge trues
af ny usikkerhed

MINISTERÅD
Mange har måske glemt det, men faktisk handler indenrigspolitik ikke kun om udlændinge eller om danskere, der etnisk udgør en minoritet.
Nu er det ikke fordi, jeg mener, Thorkild Simonsen som minister skal styre borgernes adfærd - det gør de normalt bedst selv. Men: Hvis man går ind i adfærdsregulering, så handler det også om, at skabe klarhed og rammer, som gør, at vi nogenlunde ved, hvad vi har at rette os efter.
Nogle gange gør samfundet det modsatte. Det værste er, når man gennemfører en sådan politik, selv om man ved, den vil få netop den konsekvens.
Eller for at sige det på dansk: Det værste er, når man kvajer sig og ved, at man kvajer sig, men gør det alligevel. Enten for at spare lidt hurtige penge eller for at tilfredsstille en folkestemning, der får ellers besindige politikere til at galoppere væk fra standpunkter, de selv havde for få år siden.
Lad mig nævne tre eksempler, der handler om 1) gode gammeldags dansk-danskere, der har kunnet sige rødgrød med fløde generationer tilbage i historien 2) unge danskere med en anden etnisk baggrund, og 3) såkaldt nye danskere eller danskere på vej. Folk med en opholdstilladelse, som endnu ikke er permanent.

1) FOR nogle år siden var distriktspsykiatri løsningen i forhold til mennesker med store psykiske problemer. De skulle integreres, og så lukkede man en masse psykiatiske sengepladser i hospitalssektoren, og så gjorde man ikke særligt meget mere, og så tullede psykotiske misbrugere, neurotiske alkoholikere og andre fortvivlede gale rundt på gader og stræder og gjorde livet dårligere både for dem selv og deres omgivelser. Ikke fordi distrikspsykiatriens tanke ikke var god. Det var den. Men fordi man snuppede besparelserne uden at gøre det fornødne i distrikterne.
Nu går vi så i gang igen. Denne gang hedder det en udgiftsreform, som medfører at man reducerer antallet at herbergspladser, specielt i hovedstadsområdet. Mange dansk-danskere med store sociale og psykiske problemer og et stort misbrug er flygtet ud af integrationssamfundet, og en del har søgt tilflugt i herbergssystemet.
Af samtaler med embedsmænd og politikere fremgår, at man - ligesom dengang med distrikspsykiatrien - først har besluttet at nedlægge pladser, for derefter at nedsætte udvalg, der skal diskutere, hvordan man måske kan hjælpe de folk, der sendes ud på gaderne igen. Iøvrigt er det en del af de 'gamle' psykiatriske patienter, der er endt i herbergssystemet. Nu skal de på flugt igen. Mon de får asyl? Gør noget ved det Simonsen.

2) HVER gang ungdomsbanderne skylder på hinanden eller svinger baseball-køllerne, bliver folk bange, og Pia Kjærsgaard får flere stemmer. og så er vi endnu flere, der bliver bange. Det skal der gøres noget ved.
Der er tilsyneladende grupper af unge, der er så langt ude i vold og samfundshad, at normale bløde indsatser ikke virker. Hvor tragisk det end er, at nogle af disse unge med samfundets hjælp, men også i egen desperation, har ødelagt deres liv, så må vi sige: Stop! Samfundet må kombinere tilbud med straf. Hurtigere indskriden og juridisk ekspedition. Markante straffe. Også langt klarere rammer, omend det er vanskeligt at gøre det rette i forhold til stærkt kriminaliserede mindreårige.
Men i dag kan vi læse om planer om lukkede behandlingsinstitutioner, hvor man kan indsætte unge multikriminelle under 18 år i måske op til et år uden lov og dom. Er det løsningen? Jeg tror, det er rigtigt med nye lukkede institutioner. Jeg tror det er nødvendigt med en klar: Hertil og ikke længere.
Men prøv at tænk frem: Hvordan vil diskussionen blive om institutioner, som især eller næsten udelukkende vil have etniske minoriteter som deres beboere? Som tilmed vil være anbragt på et andet og mere uklart grundlag end det, en normal domstolsbehandling giver. Og som ikke vil have klarhed over, hvornår de kommer ud igen.
Kan man undgå en forfærdelig diskussion om racisme og forskelsbehandling i forhold til sådanne institutioner? Tænk over det, Thorkild Simonsen og Karen Jespersen.

3) OG SÅ den med den midlertidige eller permanente opholdstilladelse, hvor bl. a. Per Stig Møller vejrer morgenluft.
Det er ikke mange år siden, at Per Stig Møller mente, at mennesker verden over skulle have lov at bosætte sig, hvor de ville. Nu skal de end ikke efter tre år føle sig sikre. Regeringsudspillet - inden ministerskiftet - var, at folk skal gøre sig fortjent til permanent opholdstilladelse. De skal lære dansk, de skal lade være med at være kriminelle etc. Oppositionen siger syv år, før der gives permament opholdstilladelse. Man kan se et kompromis på fem år for sig. Det vil ikke ændre det reelle antal udlændinge i Danmark, men det vil vise, at man har gjort noget.
Og spørgsmålet er naturligvis: Lettes integration af, at man forlænger den årelange uvished, som mange asylansøgere og flygtninge lever med, i endnu flere år. Er det usikkerhed, og uvished om en fremtidig skæbne, der skaber trygge veltilpassede og integrerede mennesker? Tænk over det, Simonsen.

KRAV, klarhed, straf om nødvendigt, men også sikkerhed for en rimelig eksistens. Lad være med på de tre her nævnte områder at gennemføre beskæring og regulering som fører til uklare rammer, usikre tilværelser, og til at flere sendes på gaden.
Flugt er mange ting. Nogle flygter ind i kriminalitet, nogle flygter til et herberg for hjemløse mænd, nogle flygter fra politisk ansvar.
Flugtdebatten er interessant.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu