Læsetid: 4 min.

Læs bare teksten på cornflakespakkerne - Johan

7. oktober 1997

Undervisningsministeren ser det danske uddannelses-system som et demokratisk laboratorium, som nu skal eksporteres. Men virkeligheden er en helt anden. Er de studerende
lidt besværlige, så kan de overhøres

Uddannelses-Demokrati
Fredag den 20. september 1997 trak Studenterrådet ved Roskilde Universitetscenter sig ud af RUC's konsistorium. Dette skete i protest mod de udemokratiske tilstande, Universitetsloven fra 1993 åbner mulighed for. Studenterrådet ved Aarhus Universitet bakker op bag kritikken fra Roskilde. Universitetsloven er alt andet end demokratisk.
Den radikale undervisningsminister Ole Vig Jensen har i sommerens løb snakket demokrati i uddannelsessystemet med meget store armbevægelser. Dette års Sorø-seminar blev afholdt med undertitlen "Demokrati og uddannelse". Sorø-seminaret afholdes årligt af Undervisningsministeriet, hvor man inviterer hele den danske undervisningssektor til at diskutere aktuelle problemstillinger.
Undervisningsminister Ole Vig Jensen er så begejstret, for vores demokratiske uddannelsessystem. Han ser det danske uddannelsessystem som et demokratisk laboratorium, som nu skal eksporteres. Ole Vig Jensen lancerede for nyligt et forslag i Hamborg ved UNESCO's 5. Verdenskonference om Voksenuddannelse om dannelsen af demokratiske akademier. Akademier, der skal lære mennesker fra hele verden, hvordan man indretter uddannelsessystemer og bruger uddannelse til at udvikle og fremme demokrati. Ole Vig Jensen synes, at: "Det vil samtidig være en flot markering, hvis Danmark på den måde kan blive arnested for en international udvikling."

Ikke skabt til demokrati
Jeg må desværre erkende, at jeg har meget svært ved at se, hvor meget demokrati fra uddannelsessystemet Danmark kan give videre. Den Universitetslov, som Universiteterne i dag er underlagt, er alt andet end demokratisk. Den blev ikke skabt for, at den skulle være demokratisk. Universitetslovens fader, daværende undervisningsminister Bertel Haarder, siger det ligeud, når han udtaler "Det var jo en fantastisk præstation, at jeg, i et Folketing, som jo slet ikke havde ændret sig, kunne få flertal for en så markant forskellig styrelseslov, som jo satte jeg demokratismen på porten, og indførte almindelige ledelsesprincipper."
Universitetets kollegiale organer kan i dag deles op i tre niveauer. Studienævn, Fakultetsråd og Konsistorium. Studienævnet består af 50 procent lærere og 50 procent studerende. Så her er der en acceptabel demokratisk fordelt indflydelse. Et problem ved studienævnene er blot, at de kun kan udarbejde forslag til den endelige faglige studieordninger. De endelige studieordninger skal altid godkendes i Fakultetsrådet, hvor lærergruppen sidder med cirka 46 procent af stemmerne, lidt afhængige af lokale forhold. De studerende har cirka 20 procent af stemmerne. De resterende stemmer er fordelt mellem Teknisk-administrativt personale og eksterne repræsentanter.
Allerøverst i universitetssystemet findes Konsistorium. Her sidder den samlede lærergruppe med 53 procent af stemmerne. De studerende har 20 procent af stemmerne i Konsistorium.
Er det særligt demokratisk, at den ene gruppes indflydelse udvaskes jo længere op i systemet man når? Samtidig med at den anden gruppes indflydelse øges!
Et andet formål med indførelsen af Universitetsloven var, at Universitetet nu skulle have stærke ledere. Dette skulle sikre en hurtigt og fleksibel forretningsgang på universiteterne. Den stærkeste leder, jeg kender, kaldes diktator, ikke demokrat.
Til posterne som universitetsleder, Rektor- og Dekanposterne, er kun lærergruppen valgbar. Lærergruppen kan i princippet vælge hele universitetets leder internt i gruppen. Er det demokratisk?

Andre har samme ret
Undervisningsminister Ole Vig Jensen mener, at det er noget sludder, når studerende ved RUC hævder, at de ikke har indflydelse i vores "demokratiske" uddannelsessystem. Han mener, at: "de studerende har og sagtens kan få indflydelse ved et samarbejde med lederne på uddannelsesinstitutionerne". Det har han fuldstændig ret i. Vi har mere indflydelse på vores egen situation end Universitetsloven umiddelbart giver os. Problemet er bare at vores indflydelse baserer sig på den enkelte universitetsleders holdning til de studerende og deres meninger. Er de studerende lidt besværlige, så kan de overhøres.
I et demokrati har man en lovsikret ret til at være besværlig. Man har politiske rettigheder. Eller som en af det danske demokratis fædre sagde: "Demokrati er at give andre samme ret, som man selv kræver for sig selv - og så afgøre sagerne ved afstemning".
Undervisningsminister Ole Vig Jensen forsøger derimod, at reducere demokrati til samarbejde. Det må demokrati aldrig nogensinde reduceres til.
Ledelse i erhvervslivet baserer sig også på samarbejde, forhandling og aftaler. Men det gør jo ikke moderne erhvervsledelse demokratisk!

Samarbejde er ikke nok
Som et eksempel på, at man holder de studerende uden for indflydelse i universitetssystemet, er ledelsen af institutterne. Det er ved institutterne, universitetets lærere og forskere er ansat. Det er her pengene fordeles, og dagsorden for institutionens fremtid sættes. I dag har de studerende ikke nogen lovsikret ret til at deltage i institutbestyrelsernes arbejde og diskussioner. Heldigvis har man mange steder tildelt de studerende observatørpladser i bestyrelserne. Pladser der er opnået ved almindelig samtale, samarbejde og velvillige universitetsleder. Pladser som er tildelt helt efter intentionerne bag Universitetsloven. Ole Vig Jensen har desuden ved flere lejligheder sagt, at studerende skal have indflydelse i alle nævn, råd og bestyrelser i tilknytning til deres uddannelsesinstitution.
Men ved et af de institutter i Danmark, der burde være bedst til at tolke intentioner bag lovgivningen og ministerielle signaler, har man valgt at sidde dette overhørig. På Juridisk Institut ved Aarhus Universitet har man gentagende gange nægtet de studerende observatørpladser i Institutbestyrelsen uden nogen saglig begrundelse.
Dette er blot et eksempel på, at man ved samtale og samarbejde når meget langt. Men ikke langt nok.
Hvis ikke samarbejdet foregår mellem ligeværdige parter, så er det ikke demokrati. Demokrati fordrer lovsikrede demokratiske rettigheder til begge partere. I dag har kun den ene part i universitetssystemet lovsikrede rettigheder af betydning.
Ole Vig Jensen omtalte chokeret på dette års Sorø-møde en svensk undersøgelse, der fortalte, at under halvdelen af eleverne i de ældste klasser i Sverige erklærede sig helt enige i, at: "Demokrati er den bedste måde at styre Sverige på."
Så her til sidst må jeg erkende, at hvis den styreform, som jeg har stiftet bekendtskab med i mine knapt 20 år i uddannelsessektoren kaldes demokrati - så foretrækker jeg ikke demokrati som styreform for Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu