Læsetid: 4 min.

LÆSERDEBAT

30. oktober 1997

Skolepenge retur til Freddy Blak og Birte Weiss
20. OKT. - I Rigets Tilstand på TV 2 forleden kunne den socialdemokratiske "nationaløkonom", EU-politikeren Freddy Blak, fortælle, at Danmarks Statistik var helt galt afmarcheret, når de beregner de samlede udgifter til vor flygtninge- og indvandrerpolitik til godt 29 milliarder kroner årligt, samt andre 11 milliarder kroner i ulandshjælp, altså i alt det helt sindssygt svimlende beløb af mere end 40.000 millioner kroner årligt, idet han mente, at man ikke havde regnet skatteindtægterne med fra disse mennesker. Som dog i øvrigt ikke vil gøre den store forskel, da børnerige udenlandske familier på bistand typisk ikke betaler mange øre i skat.
Men når man i nationaløkonomi taler om den samlede samfundshusholdning, som p.t. er på godt 600 milliarder kroner årligt i indkomst (skatter og afgifter), og derefter bruger en tilsvarende udgift til at drive samfundet, så kan man naturligvis ikke først regne disse indtægter med på plussiden, og så også regne dem med på udgiftsiden.
Taler vi for eksempel om, hvad sundhedssektoren koster os, trækker vi jo heller ikke her personalets skatter og afgifter fra, for de er jo
allerede medregnet på indtægtssiden.
Så Danmarks Statistik ved altså godt, hvad de snakker om, medens Freddy Blak - og Birte Weiss, som har givet udtryk for noget tilsvarende vrøvl - burde have deres skolepenge tilbage.
Orla Jönsson
Langelandsgade 56
8000 Århus C

Menneskefjendsk politik
20. OKT. - Alene det, at EU ikke vil hjælpe det sultende Korea med oksekød fra vore overskudslagre, forekommer mig at være nok til at stemme nej ved den kommende folkeafstemning.
Hvor er vi heldige, at vi får denne mulighed for at
give vores holdning tilkende over for et menneskefjendsk system.
Runa Damsager
Rødtjørnevej 26
2720 Vanløse

Racistisk omgang med retssikkerheden
24. OKT. - Retssikkerhed er en god ting - en kvinde der sigtes for 22 mord sættes fri, fordi dommeren ikke mener at anklagerens materiale er godt nok - helt fint med mig. Men hvad så med to andre historier fra samme uge:
Tre søfolk får minimale straffe for at have moret sig med at tæve en blind afrikansk passager og derefter smide ham ud til hajerne på åbent hav - ham der stod for løjerne fik den hårdeste straf: 10 måneders fængsel. Ifølge Radioavisen var dommerens begrundelse for de milde straffe, at det er nogle år siden forbrydelsen fandt sted.
Siden hvornår kan straffen for lystmord gøres symbolsk fordi forbrydelsen er fire eller fem år gammel?
Politi, pædagoger og socialrådgivere kan ikke finde på, hvad de skal stille op med nogle få grænseoverskridende unge drenge fra indvandrerfamilier. Socialministeren vil acceptere, at de kan tvangsanbringes i et år uden advokat og uden fremstilling for en dommer.
Siden hvornår accepterer vi, at besværlige borgere bare gemmes væk i et år uden rettergang?
I de to sidste tilfælde er min retsfølelse groft krænket, og jeg mistænker de ansvarlige for racistisk omgang med retssikkerheden.
Er der en dommer eller bare en erfaren jurist, der gider forklare mig, hvorfor det går fint, at han eller hun sover godt, og at det skal jeg også bare blive ved med?
Steen Heinsen
Journalist
Grubbemøllevej 18
5700 Svendborg

Gry er ærkereligiøs i sin ateisme
23. OKT. - Jørgen Gry formulerer i avisen den 21. oktober 1997 et forsvar for ateismen. Og selv om jeg er præst i folkekirken, synes jeg principielt, at et sådant forsvar kan være velgørende i en tid, hvor ateismen (vist nok?) ikke er moderne.
Men minsandten om ikke der alligevel dukker et ærkereligiøst udsagn op i slutningen af artiklen:
"(Ateismen) får en til at forstå, at godheden, kunsten, videnskaben og oplysningen overlever det enkelte menneske. Det er smukt, og det er godt at vide."
Men hvorfra ved Jørgen Gry det, som er "godt at vide"? Det kan han kun vide ud fra en forudgiven tro på, at det gode sejrer, og det onde forgår (selv om det onde måske kan vinde midlertidigt).
Men en sådan tro er ikke materialistisk i sin form, ikke ateistisk. Den er og bliver religiøs, bundet som den er til troen, håbet og kærligheden. Og måske det er den tro, der holder for eksempel kristendommen oppe, mere end det er de psykologiske komplekser, Gry nævner i sit indlæg.
Ganske vist prøver Jørgen Gry tidligere i sin artikel at argumentere rationelt for det gode og sandes uovervindelighed. Han prøver at påvise, at man rationelt kan se frem til det godes sejr af én grund: Mennesket får angiveligt større glæde ved at gøre det gode, end ved at få driftsafløb ved at gøre det onde. Med andre ord: Det er mere behageligt at leve godt og sandt end at leve ondt og aggressivt. Derfor vil det gode sejre. Mener altså Gry.
Men det er jo tanker, der har huseret siden oplysningstiden i det 18. århundrede! Og de tanker er blevet eftertrykkeligt modsagt af historien. Og da Jørgen Gry åbenbart trækker meget på dybdepsykologi, skal det nævnes, at de også er blevet modsagt af dybdepsykologiens fader, Sigmund Freud. I sine lidt senere år begyndte Freud at få den opfattelse, at menneskets aggressive og dødbringende instinkter var uudryddelige. Retfærdigvis skal det føjes til, at ikke alle Freuds disciple kunne følge ham i det, men alligevel!
På en eller anden måde må det være sådan, at kun håbet og troen og kærligheden kan give os håb og tro på det godes sejr. Og igen: En sådan opfattelse må efter min mening betegnes som religiøs. Hvad enten vi møder den i kirken, i psykologien, i kunsten eller hos en brav ateist, der har noget på hjerte.
Poul Chr. Tulinius
Ndr. Boulevard 15
6800 Varde

Bevidsthedens bevidsthed?
23. OKT. - Jørgen Gry skriver i sin kronik: Ateismen giver mening (21. okt.):
"Vor tids biologi har uafviseligt bevist, at menneskets sjæl og ånd er identisk med (min fremhævning) psykokemiske processer i dele af vor hjerne".
Heraf kan man slutte noget i sandhed meget mærkeligt: Psykokemiske processer kan beskrive og forklare psykokemiske processer.

Åge Jensen
Ringgade 135 A
6400 Sønderborg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu