Uværdigt fedteri
8. OKT. - Det skuespil om petitesser, vi netop har oplevet fra Folketinget, kan kun betegnes som et fedteri, der må anses for helt uværdigt for demokratiet, og det er vistnok langt fra første gang, at de små midterpartier (undertiden helt bittesmå) har demonstreret deres magtposition helt ude af proportion med deres respektive vælgerbaglands størrelse, samt deres lyst og vilje til, som ombejlede primadonnaer, at kaste grus i maskineriet og få alting til at trække ud indtil det latterlige og til at handle om snedige taktiske manøvrer i stedet for om de fornuftige resultater alle snakker så meget om.
Lad mig derfor fremsætte følgende forslag til motiveret grundlovsreform:
Pgf.1. Den til enhver tid siddende regering kan kun væltes inden den ordinære valgperiode slutter, hvis der stilles et mistillidsvotum imod den støttet af mindst 2/3 af folketinget mandater.
Pgf.2. Et lovforslag fremsat af regeringen kan kun nedstemmes, hvis det får mere end 2/3 af folketingets mandater imod sig.
Pgf.3. Regeringsdannelse efter et valg skal ske på basis af vægtede afstemninger* vedrørende bindende helhedsplaner gældende for den forestående valgperiode. Det konsortium af partier, der opnår det højeste pointtal for deres forslag til helhedsplan, får automatisk overdraget regeringsmagten for den påfølgende valgperiode.
* Ved vægtede afstemninger forstås en afstemningsform, hvor et antal alternativer fremlægges og derefter gives karakterer af de stemmeafgivende i form af points, der derefter opsummeres. Det alternativ, der opnår flest points, har derefter vundet afstemningen.
Søren Blaabjerg
Rosenvænget 135
8362 Hørning
Integration af muslimer
7. OKT - Som gammel etnograf undrer det mig, at der ikke er nogen religioshistorikere, der har taget til orde i den verserende debat om det lille bitte muslimske mindretal, vi har fået i Danmark.
Herre Gud, de har formentlig den samme gud, som vi har - Hvis vi (de) har nogen ud over mammon, socialismen eller miljøet.
Vores lokale stedfortræder, Jesus Kristus, har i det mindste en plads som profet i Koranen, hvorimod Muhammed ikke har fundet plads i det Nye Testamente (Dog, Muhammed var ikke født, da det blev skrevet).
De gamle jøder, hvor bl.a. Kristus kom fra, boede i et normadesamfund, hvor forskellige slægter (segmenterede stammer) kunne slutte sig sammen mod en udefrakommende fare ved at henvise til en fælles, ofte fiktiv, stamfar. I det her tilfælde f. eks. Abraham eller Noah. - Stamtavlerne
kan findes både i Koranen som i Det Gamle Testamente.
Hvorfor gør de det så ikke? Ja, hvorfor bekæmper protestanter og katolikker hinanden i Nordirland. De har vel den samme gud om end med forskellig indgangsvinkel ?
Det handler nok ikke kun om Gud, men også om territorier og etnisk selvbestemmelse, men Gud er en altid en god hammer. - Kristen eller muslimsk, katolsk...
Nærmere om tolerance og frugtbar udveksling af ideer. Spanien var engang besat af muslimer (maurer) i et par hundrede år, og hvad kom der ud af det. Den moderne kemi (fra alkymien) og nullet blev indført fra arabertallene... Og så lærte vi at destillere "al kohl". - Skade at rettroende muslimer ikke må drikke Cognac.
I dag er det måske omvendt. Vi kan nok lære dem noget om en verden, hvor religiøse ideer ikke spiller den store rolle, men penge og kundskab er dominerende. - Men hvor blev tolerancen af?
Jeg er overbevist om, at i løbet af få generationer, vil nutidens indvandrere være mere danske end de fleste herværende danskere. De kommer måske til at mangle nogle rødder og må finde nogle nye. Nogle nye fiktive slægtskaber.
Vi må ikke glemme, at selv om flertallet her i landet kan finde rødder tilbage til Gorm den Gamle, så er de godt blandet med tyskere, svenskere, franskmænd, jøder eller andet godtfolk.
Frank A. Andersen
Ole Rømers Gade 38, st. th.
DK-8000 Århus C
Ingen forskel
3. OKT. - Min analyse af Amsterdam-traktaten og EU er mundet ud i den konklusion, at den europæiske virkelighed i dag ser noget anderledes ud, end det var tilfældet i 70'erne og 80'erne. Den politiske magt har ikke kunnet forhindre markedsøkonomiens (kapitalismens) og globaliseringens misvækst, miljøskader og den helt urimelige økonomiske fordeling, nationalt og globalt.
Hvis de transnationale selskaber og liberalismens økonomiske udbytning og udskejelser skal begrænses - og det skal de - kræves der stærke, internationale, faglige organisationer samt politiske magtorganer, som har styrke til at matche den økonomiske magt.
Som virkeligheden tegner sig nu, og i den nærmeste fremtid, er EU- på godt og ondt- det eneste politiske redskab, der kan udvikles til denne opgave. Amsterdam-traktaten er efter min bedste vurdering ikke noget tilbageskridt i forhold til Maastricht-traktaten og Edinburgh-aftalen.
At EU teoretisk kan udvikles til et demokratisk, politisk redskab for folkene betyder imidlertid ikke, at det automatisk vil udvikle sig sådan. Det afgøres udelukkende af den politiske og ideologiske kamp. Jeg er helt enig med formanden for den Socialistiske gruppe i EU-Parlamentet, Pauline Green, der på kongressen i Malmø 5.-6. juni 1997 gav udtryk for, at den kendsgerning at socialdemokratiske, ledede regeringer har flertal i Ministerrådet, gerne skulle gøre en synlig forskel til det bedre.
EU kommissær Ritt Bjerregaard forsøgte på Socialdemokratiets kongres i Århus 13.- 14. september 1997, at fremstille EU og Amsterdam-traktaten, som et socialdemokratisk projekt. Jeg håber så inderligt, at hun må få ret.
Jeg kommer imidlertid i voldsom tvivl, når jeg læser kommissærens indlæg i Information den 1. oktober hvori hun skriver "Hvis jeg kan være med til at overbevise de socialdemokratiske vælgere om, at EU er et socialdemokratisk projekt og Per Stig Møller kan overbevise sine vælgere om at det er et borgerligt projekt, så tror jeg flertallet er mere end hjemme."
Såfremt der skal være nogen som helst redelig logik i Ritt Bjerregaards udsagn må det være, at der ikke er nogen forskel på det borgerlige og det socialdemokratiske samfundsprojekt.
Såfremt Ritt Bjerregaard skulle mene der er en politisk forskel, gør hun sig til talskvinde for forsøg på kynisk manipulation med vælgerne. Det er præcis disse metoder, der har forgiftet Europa- og EU debatten gennem 25 år.
Det er på tide, at Ritt Bjerregaard og andre magthavere indser, at vælgerne er analyserende og resonerende mennesker, der ikke vil tales ned til eller acceptere politisk manipulation. Hvis Ritt Bjerregaards manipulation og den dårlige behandling af Socialdemokratiets EU-skeptikere fortsætter, er vi med til at forstærke deres tro på, det rigtige i at stemme nej til Amsterdam-traktaten. Den politiske debat og valgkamp skal foregå på en hæderlig måde.
Ghita Seier Petersen
Slagelsegade 11
2100 København Ø
