Læsetid: 3 min.

LÆSERDEBAT

21. oktober 1997

EU på vej mod sammenbrud
15. OKT.- I 1999 skal EU's fælles mønt, euro'en, indføres. For EU-tilhængerne vil denne nye mønt nærmest per automatik medføre ny økonomisk vækst og fjerne arbejdsløsheden.
Der er dog en række forhold, der taler mod en sådan begejstring. Et væsentligt forhold er de beslutninger, der er truffet i EU-sammenhæng i forbindelse med indførelsen af euro'en. Bl.a. har medlemslandene lagt et loft over EU's budget på 1,27 pct. af medlemslandenes BNP frem til år 2006. En række økonomer har påpeget, at det i en moderne økonomi er utilstrækkeligt kun at overlade EU's institutioner, 1,27 pct. af det fælles BNP. Specielt i en situation hvor problemerne med overgangen til Euro'en skal gennemleves af landenes økonomier og erhvervsliv.
I den situation vil det være af stor vigtighed, at der findes en centralmagt der har midler til at understøtte de hårdest ramte områder.
Det spørgsmål, der umiddelbart ligger for, er, hvorfor det har en sådan hast med euro'en, der først og fremmest er et politisk projekt og ikke et økonomisk, men også at medlemslandene i realiteten har et modsætningsfuldt forhold til projektet. På den ene side ønsker regeringerne at få den øget politiske integration, som euro'en vil skabe. Men omvendt ønsker de ikke at give EU's institutioner, og her først og fremmest Kommissionen, den øget økonomiske og politiske magt som dette kræver.
Når der ikke bliver truffet de nødvendige beslutninger om økonomiske, politiske og strukturelle forandringer af EU-systemet afsløres det, hvor splittet EU-landene er. Derfor er det vanvid at fortsætte Europrojektet ud fra nogle tågede ideer om, at så løser problemerne sig nok af sig selv.

Niels Eriksen,
EU-Parlamentet
97-113 Rue Belliard,
BEL 1-3033, 1047 Bruxelles

Uberegnelige Ejvind Larsen
15. OKT. - Ejvind Larsen er den mest uforudsigelige journalist på Information. Man ved aldrig, hvem der bliver hans næste favorit. I hang forsideleder den 14. oktober falder projektørlyset pludselig på Det Radikale Venstre som en udløber af det aborterede folketingsvalg.
Lederen slutter med nogle manende ord til partiet, som den dag er blevet fremtidens håb for Ejvind Larsen.
De manende ord efterlader dog læserne med nogle uopklarede spørgsmål. Ejvind Larsen eftersøger angiveligt et moderne parti i dansk politik, som, ikke gør "den økonomiske vækst til udviklingens ubønhørlige fremskridt". Samtidig skal partiet "tage kampen op mod både den sociale udstødelse og udstødning, en af naturgrundlaget" . Ville det så ikke være mere nærliggende at kaste blikket og håbet mod SF og Enhedslisten? En lederskribent bør vel også skele lidt til de respektive partiers faktiske politiske gerninger?

Niels I. Meyer
Grønnevang 55
2970 Hørsholm

Kommunehospitalsvalgkamp
15. OKT. - Hvis man går ud fra, at Københavns hospitalsborgmester Lars Engberg i sit indlæg (Information 10. oktober) optræde som et ærligt menneske, må man konstatere, at den institutionelle magt har blændet ham så meget, at han ikke længere er i stand til at skelne mellem H:S-institutionens såkaldte informationsmateriale om egne fortræffeligheder og en demokratisk proces omkring bevarelsen/lukningen af Kommunehospitalet. Det, den blinde ikke selv kan se, bliver i hans øjne til andres spøgelser.
Jeg ved ikke præcist, hvilke opgaver for Hovedstadens Sygehusselskab reklamebureauet Jøp, Ove og Myrthu har haft fat i, hvilket heller ikke fremgår af mit indlæg.
Pointen er, at de sammen med andre bruges til en oplysningskampagne, der skal legitimere lukningen af Kommunehospitalet. Mine uddrag af Lars Engbergs besvarelser af spørgsmål i Borgerrepræsentationen illustrerer det ganske godt.

Per Bregengaard, borgerrepræsentant f. Enhedslisten
p.t. Blågårdsgade 19 st.th.
2200 København N

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu