Sulten i Nordkorea
10. OKTOBER - Hvor må Kommissærerne Bonino og Fischler være glade for at have en dansk minister som Poul Nielson. Efter i fem måneder at have overvejet en ansøgning om nogle tusind tons af kødet fra EU's overskudslagre til at afhjælpe sulten i landet, har kommissærerne nu svaret. Det er ikke nogen god idé, mener de. Kødet er billigere i nabolandene, men EU vil i øvrigt ikke betale. Meddelelsen kom i øvrigt samme dag som Bonino holdt en flammende tale om FN-systemets langsommelighed, som ifølge Bonino gav organisationen et medansvar for en række katastrofer i Afrika.
Hvis de så ikke havde Poul Nielson, så kunne det jo se ud som om, at Bonino og Fischler er moralsk afstumpede, og bruger hele fem måneder på at formulere et henkastet svar. Til pressen. Ikke til Nordkorea.
Nielson har nemlig mange gode argumenter for, hvorfor det er en dårlig idé, at sende kød til Nordkorea. At man skal passe på med at ødelægge økonomien for kødproducenter i området som koreanerne ellers ville have købt hos, at det tager lang tid og koster for meget at komme på dåse, at det er billigere og bedre at købe kød hos, at det tager lang tid og koster for meget at komme på dåse, at det er billigere og bedre at købes ris og majs i nærområdet. Til Jørgen Poulsen fra Røde Kors, som mener at mange vil dø, hvis de ikke får proteintilskud til ris og majs har kun et skuldertræk til overs. "Vi taler om nødhjælp, der skal få mennesker til at overleve. Ikke generel ernæringspolitik", mener han. Han synes også det er vigtigt at understrege, at EU skam allerede har givet nødhjælp til Nordkorea.
Ret skal være ret. Poul Nielson er tilstrækkeligt presset til, at han nu vil rette henvendelser til Kommissionen. Det vil der så gå nogle uger med.
Ret skal være ret. Poul Nielson er tilstrækkeligt presset til, at han nu vil rette henvendelse til Kommissionen. Det vil der så gå nogle uger med.
Måske skulle han i stedet have grebet til øget dansk katastrofehjælp. Det ville have klædt ham bedre end rollen som apologet for kommissionen.
Keld Albrechtsen
MF for Enhedslisten
Israel er jødisk
10. OKTOBER - Sofia Kuperman (8. oktober) har ret. Det er fejlagtigt og usmageligt - som nogle propalæstinensere gør det - at sammenligne israelernes fremfærd overfor palæstinenserne med nazisternes fysiske udryddelse af jøder i Anden Verdenskrig.
Men visse pro-israelere forplumrer også debatten, når de beskylder palæstinenserne for at ville udrydde Israels jøder på samme måde, som Hitler gjorde det. Kun et lille mindretal blandt palæstinenserne ønsker det.
Den israelsk-palæstinensiske konflikt er 'bare' en 'banal' sag om to folk, der strides om det samme stykke jord. Det går sjældent fredeligt for sig. Der er utallige eksempler på det i fortid og nutid. F.eks. Nordirland, Bosnien og Sri Lanka.
Kuperman synes også, det er forkert at tale om "jødiske" bosættelser, da der er tale om "israelske" bosættelser. Her er jeg ikke helt enig med hende.
"Israelere" er betegnelsen for alle statsborgere i Israel. Men oftest mener vi jøder, når vi taler om "israelere" og "Israel". Det er i hvert tilfælde ikke de 20 procent af befolkningen, der er arabisk/palæstinensisk, der har andel i de israelske/jødiske bosættelser.
De israelske bosættelser på Vestbredden initieres og gennemføres dels af dele af overspændte jøder fra de forskelligste egne af kloden med amerikanske jøder som de mest rabiate. Så jeg kan egentlig ikke se noget galt i at hæfte adjektivet "jødiske" på bosættelserne.
I den udstrækning bosættelserne planlægges og gennemføres af den israelske stat, mener jeg stadig det er legitimt at kalde dem jødiske, i og med staten Israel siden grundlæggelsen i 1948 har defineret sig som jødisk.
Men jeg forstår da godt, at Sofia Kuperman kan være berørt af vendingen "jødiske besættelser", al den stund hun og mange andre jøder udenfor Israel ikke bifalder den nuværende israelske regerings politiske kurs, herunder støtten til nye bosættelser.
Jørgen Grimstrup
Fasanvej 30
8800 Viborg
Mobilitet
13. OKTOBER - Arbejdsministeren er begyndt at tale om at stramme rådighedsreglerne for de arbejdsløse, bl.a. fordi arbejdsløse magistre er for lidt mobile. Der skulle angiveligt, ifølge hendes udtalelser i DR P1's Orientering forrige torsdag, være ledige stillinger i Viborg amt. Jeg har undersøgt den udtalelse, hos Gymnasieskolernes Lærerforening. Her kunne man afkræfte udsagnet: der er ikke ledige stillinger i Viborg amt.
Forelagt denne oplysning kunne man så i arbejdsministeriet fredag give mig ret, men endvidere orientere mig om at der til gengæld var ledige stillinger i Nordjylland. En opringning til AF i Aalborg kunne afkræfte dette, der er i alt 211 ledige magistre i Nordjylland.
Hvis det er disse oplysninger der er årsag til ministerens påstand om magistrenes manglende mobilitet, synes jeg der er grund til bekymring. Det billede der tegnes af de arbejdsløse er at de er uvillige til at søge det eksisterende arbejde, hvis det er for besværligt. Set fra de arbejdsløses synspunkt er dette ikke problemet. Der er stor mobilitet blandt de arbejdsløse, mange har lang transporttid mellem hjem og arbejdsplads. Problemet er snarere at der ikke er arbejde nok og det manglende arbejde kan ikke fremskaffes ved at forøge kravene til de arbejdsløse.
Poul Pedersen,
arbejdsløs cand. mag.,
Kvaglundparken 2, 2. sal, 6705 Esbjerg Øst
