Læsetid: 2 min.

Medvirkerne skal for retten

22. oktober 1997

Af POUL SIMONSEN på vegne af 33 kursister på kursus om 'retspolitik' på Roskilde Højskole

Åben brev til justitsminister Frank Jensen

SELSKABSTØMMERE
"Danmarks største røveri" har tidligere skatteminister Ole Stavad karakteriseret selskabstømmersagerne, som skønsmæssigt har kostet det offentlige to milliarder kroner.
Indtil nu har der ikke kunnet opvises unikke resultater med hensyn til efterforskning og domfældelser. En af selskabstømmerne har fået seks år ved Tåstrup Ret, og Satair har fået sin dom på sælgerside.
De seneste meddelelser fra Bagmandspolitiet og ministre har været, at man skulle droppe sagerne mod selskabssælgerne og rådgiverne, da man skønner, at anklagemyndigheden ikke vil kunne føre bevis for, at disse var vidende om, at selskaberne skulle tømmes.
Det almindelige model i selskabstømmersagerne er, at virksomheder og personer ( bl.a. Kent Kirk) efter rådgivning fra statsautoriserede revisorer og advokater har solgt selskaber, hvor aktiver og passiver var lige store og kun udgjorde selskabets skattegæld. Disse selskaber - der reelt intet var værd, når der var afregnet med samfundet - er solgt til de såkaldte selskabstømmere, til kurser på 80-85 procent. D.v.s. at sælgerne (ofte såkaldte velrenommerede firmaer og personer) har fået den altovervejende gevinst ved selskabstømningerne.

Tro og god tro
Selskabstømmerne, der har gjort det beskidte arbejde, har kun fået en mindre del af den økonomiske gevinst ved røveriet mod det offentlige. Fra såvel sælgers som købers gevinst skal selvfølgelig trækkes ikke ubetydelige honorarer til rådgivende advokater, statsautoriserede revisorer og banker.
Nu kommer anklagemyndighed og ministre så og vil fortælle offentligheden, at disse rådgivere med fine eksamenspapirer og kæmpemæssige honorarer samt direktører og selskabsbestyrelser på sælgerside ikke kunne forestille sig andet, end at de blakkede selskabskøbere generøst ville forære dem 80-85 procent af skattegælden for den ære, at få lov til at indbetale deres skyldige skat.
Hvis almindelige mennesker på et værtshus fik tilbudt en videomaskine til 15-20 procent af prisen, ville det så være muligt at overbevise anklagemyndigheden om, at man var i god tro og absolut ingen anelse havde om, at varen kunne være varm? Selvfølgelig ikke!
Helt grotesk bliver forholdet, når anklagemyndigheden under ministerens ansvar ansætter de advokatfirmaer, der har rådgivet selskabssælgerne, til at forestå efterforskning og forberedelse af sager mod deres tidligere klienter. Dette samt Færøbanksagen afslører beklageligvis en helt katastrofal manglende etik blandt jurister og den juridiske forvaltning. Habilitet er tilsyneladende ikke med i deres ordbog.

Skulle de være så naive
Det lyder også aldeles utroværdigt, at samfundets beslutningstagere eksperter og virksomhedsledere skulle være så naive, at de ikke var fuldstændig klar over, hvad det var for et stykke arbejde, der ville blive udført af køberne.
Hvis samfundets spidser og magthavere, som i dette tilfælde, kan unddrage sig strafforfølgelse for deres medvirken til grov økonomisk kriminalitet mod samfundet, er der ikke lighed for loven.
En forsvarsadvokat udtalte engang, at anklagemyndigheden har vi til at frikende de store og indflydelsesrige lovovertrædere og domstole til at dømme de små.
Kan en socialdemokratisk justitsminister og regeringen være tilfreds med, at det stadig er situationen? Efter vores opfattelse lider retsbevidstheden hos samfundets almindelige mennesker et alvorligt knæk. Bl. a. derfor Frank Jensen, få dit apparat igang, ansæt kvalificerede folk til at få ryddet op i selskabstømmersagerne og anden økonomisk kriminalitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu