Læsetid: 3 min.

Den mest ringe - når det gælder trafiksikkerheden

20. oktober 1997

Hvad seriøs dækning af trafiksikkerheden angår, så er selv annonce-tryksagen Søndagsavisen mindre ringe end den mindst ringe

TRAFIKKONTROL
I en periode har Information, i store farvestrålende reklamer med en kvast tudse, fortalt, at den mest ringe skam også skriver om biler.
Og sandelig. 3. oktober er der en artikel af Arno Victor Nielsen, som beretter om ulyksalighederne ved automatisk hastighedskontrol.
Godt nok har forfatteren ikke haft tid til at undersøge, hvad der foregår i København, og godt nok bevæger han sig på et højt filosofisk plan (der hvor virkelighedens problemer forsvinder); men det handler da lidt om trafiksikkerhed.
Som abonnent har jeg længe savnet seriøse artikler om trafiksikkerhed, som jeg opfatter som et presserende samfundsproblem. Seriøse artikler savner jeg stadig, fordi der er tale om et problem, eller en velfærdssygdom, som næppe har sin lige.
Så vidt jeg ved er der ingen af de traditionelle velfærdssygdomme, som resulterer i et tilsvarende antal af tabte leveår.

Digtning er forståelig
Når jeg ikke kan tage Arno Victor Nielsens artikel seriøst, så er det ikke fordi den er fyldt med faktuelle fejl og fri digtning. Det forstår jeg så udmærket kan være en god løsning. Især for en filosof, som næppe er vant til at beskæftige sig med noget så jordnært som dræbte og lemlæstede trafikanter. Det, der skuffer mig, er den mangelen på engagement i problemet de mange dræbte trafikanter og de mange flere, som overlever, men får resten af livet ødelagt efter et færdselsuheld.
At berette om ubehagelighederne ved automatisk hastighedsovervågning, det er der ikke noget nyt i.
En af de fremmeste inden for disciplinen er Pia Kjærsgaard, men mange ligesindede følger trop. Fælles for dem alle er, at de lader som om, at man forfølger uskyldige trafikanter, som ikke selv er vidende om, eller endsige skyld i, deres lovovertrædelse.
Endvidere antydes det, at almindelige trafikanters hastighedsoverskridelser er uden betydning for færdselssikkerheden. Victor Nielsen skriver bl.a. Trafikstatistikkerne kan fortælle os, at den farlige trafikant er en yngre, arbejdsløs, alkoholiseret, jysk ungkarl.
Jeg kender ikke Victor Nielsens statistikker, men jeg ved, at den officielle uheldsstatistik kan fortælle, at den største enkeltårsag til færdselsuheld er hastighedsoverskridelser stærkt forfulgt af spirituskørsel. Rundt regnet ville man kunne spare 150 menneskeliv (og utallige alvorlige personskader), hvis bilisterne ville overholde hastighedsgrænserne. Derfor er det vigtigt at gøre noget.

Et ubehageligt fænomen
Jeg er i øvrigt helt enig med Arno Nielsen. Automatisk overvågning af borgere er et ubehageligt fænomen. Både når det foregår i trafikken, i banker, i bussen, i supermarkeder eller hvor det nu måtte være. Fælles for alle stederne er, at man i princippet frit kan vælge om man vil komme der, men i praksis har man ikke noget valg. Forskellen er, at det kun er i trafikken, at der er mange menneskeliv på spil. Og så er der her ofte tale om forbrydere, som normalt opfattes, og vel opfatter sig selv, som pæne borgere. Og mange af dem går vel i andre spørgsmål ind for langt strengere overholdelse af lov og orden også for forbrydelser, hvis konsekvenser er langt mindre.
Det, jeg savner i Arno Victor Nielsens artikel, er gode bud på, hvordan man med andre midler kan opnå forbedringer af trafiksikkerheden. Det er ingen sag at pege fingre af myndighederne og Arno Victor Nielsen udgør kun en enkelt stemme i et stort kor af fortørnede borgere (eller bilister?). Men hvad er alternativet til overvågningen?

Kom med noget nyt
Det ville glæde mig meget, hvis Arno Victor Nielsen, som filosof, der tydeligvis ikke beskæftiger sig med problemet til daglig, kunne komme med nogle nye, og mere acceptable, forslag til, hvordan respekten for hastighedsgrænserne kan forbedres. Eller i det mindste med nogle forklaringer på, at tilsyneladende venligtsindede mennesker, så snart de kommer ind i en bil, uden det mindste samvittighedsnag kan sætte andre menneskers liv over styr og så oven i købet blive forargede, når nogen forsøger at stoppe dem.
I starten påstod jeg, at Arno Nilsens artikel var fyldt med faktuelle fejl. En sådan påstand må naturligvis begrundes med et eksempel. Han skriver bl.a.: Færdselskameraet er ubemandet og kan arbejde i døgndrift. Virkeligheden er en anden. Fartsynderne filmes med et almindeligt videokamera. Der er altid en betjent til at betjene udstyret, og det fungerer kun i dagslys.
Det automatiske består i, at man ikke har en hel udrykningsstyrke på stedet, som skal fange hver enkelt fartsynder.
Til sidst: Jeg har tilladt mig at kalde Information den mest ringe. Det gælder naturligvis ikke alle områder. Men med hensyn til dækning af færdselssikkerhed, så er selv Søndagsavisen mindre ringe, og det siger ikke så lidt!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu