Læsetid: 4 min.

Minister lyver om magisterjob

Debat
29. oktober 1997

Af JENS OTTO MADSEN Gymnasielærer medlem af hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening

Ledige akademikere skal presses til at flytte efter job i udkantsområderne. Men det er en skrøne, at der her findes ubesatte stillinger, og fagforeningerne gør alt for lidt for de arbejdsløse

PISK
Nu skal de arbejdsløse endnu engang lægge ryg til en række alvorlige forringelser. Især ledige inden for Akademikernes Centralorganisation (AC) vil blive hårdt ramt. Det fremgår af et lovforslag fremlagt af arbejdsminister Jytte Andersen (S) for nylig. Pisk til de arbejdsløse i form af økonomiske forringelser og stramninger af rådighedsbegrebet vil ifølge regeringens filosofi få ledige akademikere til at forlade det 'trygge og lukrative dagpengesystem' og finde arbejde.
I punktform ser regeringens indgreb således ud:
*Nyuddannede på dimittendsats skal tvinges til at være mere mobile. Derfor skal dimittender nu have 1 års arbejde mod i dag tre måneder før de kan få maksimum dagpenge (højeste dagpengesats er 2.625 kr. pr uge/årligt 136.500 kr.; dimittend-satsen er 2.155 kr. pr. uge/årligt 112.060 kr.).
*Arbejdsløse får pligt til at påtage sig arbejde uden for deres eget fagområde allerede efter seks måneder. I dag kan de først tvinges hertil efter 12 måneder.
*Ledige skal nu kunne pålægges at tage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til fire timer mod nu tre timer.
*Uddannelsesorlov for arbejdsløse skal være mere arbejdsmarkedsrelevant og derfor godkendes af Arbejdsformidlingen. 'Hobbybetonede uddannelser' kan man ikke længere få uddannelsesorlov til (VUC, daghøjskoler og folkehøjskoler berøres dog ikke).

50 ledige gymnasiejob?
Stramningerne er efter min opfattelse socialt uacceptable, og set fra en AC-synsvinkel usaglige. Det påstås, at der går mange akademikere ledige i universitetsbyerne, mens der er ubesatte stillinger i 'udkantsområderne' (paradoksproblemer). Jytte Andersen udtalte således til Berlingske Tidende den 8. oktober: "Hvis en arbejdsløs magister i Århus efter et halvt år får tilbudt et job på kontor i Århus, så kan det godt være, at den person hellere vil flytte til Viborg, hvor de mangler 50 gymnasielærere."
Men er det nu sandt, at der findes ledige gymnasielærerstillinger i Viborg Amt?
Gymnasieskolernes Lærerforening og Dansk Magisterforbund sagde nej, men en stædig arbejdsminister fastholdt sit synspunkt.
Danmarks Radios glimrende magasin Orientering tog sagen op til nærmere afdækning to dage i træk. Enten taler arbejdsministeren eller magisterfagforeningerne usandt, hed det i redaktionens begrundelse for at bore i sagen.
Orientering ringede til alle rektorer på de seks gymnasier i Viborg Amt, og telefonsamtalerne afspilledes i programmet. Resultat: Ingen af rektorerne mangler gymnasielærere. Alle timer læses på normale vilkår - naturligt nok en del timer af løstansatte. Denne gruppe fremhæves af flere af rektorerne som imponerende mobile. Ikke-fastansatte rejser dagligt fra Aalborg og Århus til gymnasierne i Viborg Amt for at læse timerester - ja, sågar et-årige midlertidige stillinger har man eksempler på varetages af magistre fra København.
Hvem løj om ubesatte gymnasielærerstillinger i et udkantsamt? Stærk radio.

Slap fagbevægelse
Regeringens udspil er i bund og grund uigennemtænkt. Det er eksempelvis spild af ressourcer først at uddanne folk 5-6 år på et universitetet, og så tvangsanvise dem arbejde uden for deres fagområde efter kun ét års ledighed, eller endnu værre efter et halvt års ledighed. Der er jo (desværre) masser af arbejdsløse uden en lang videregående uddannelse.
Desuden ved vi jo, at magisterarbejdsmarkedet generelt udvides i disse år - og om relativt få år bliver der formodentlig mangel på gymnasielærere. Det var meget mere perspektivrigt, hvis Jytte Andersen og Arbejdsministeriet brugte kræfter på at vedligeholde og opkvalificere de arbejdsløse akademikeres kvalifikationer gennem relevante jobtilbud og kurser, i stedet for at lade sig styre af fiktive flaskehalsproblemer.
Det er forståeligt, at arbejdsløse føler sig jagtet - og på en gang vrede og modløse. Det er jo ingen trøst, at Venstre og Konservative vil gå endnu mere radikalt til værks over for de arbejdsløse - jvf. de to partiers finanspolitiske udspil offentliggjort i begyndelsen af september. Her vil V&K spare 5 mia. kr. på ledige ved bl.a. afkortning af dagpengeperioden fra 5 til 3 år, aktivering efter kun et år, en endnu mere stram fortolkning af rådighedsforpligtelsen og afskaffelse af lediges ret til feriedagpenge.
Blandt arbejdsløse hører jeg oftere og oftere det synspunkt, at fagforeningerne kun varetager de fastansattes interesser. Selv om det er en for generelt kritik, så er den desværre ikke helt uberettiget. Fagbevægelsen - herunder min egen fagforening - gør for lidt for at forsvare de arbejdsløses vilkår - f.eks. er understøttelsen siden 1990 sakket 10 procentpoints bagud i forhold til lønudviklingen hos beskæftigede. Og fagbevægelsens indsatsen for at skaffe flere jobs er ikke tilstrækkelig ambitiøs og målrettet nok.
Vi må blive bedre til at varetage alle medlemmers legitime interesser. Ellers mister fagbevægelsen yderligere troværdighed og opbakning - og dermed samfundsindflydelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her