Om det er arrogante danskere, der diskriminerer indvandrere, eller Hvid-mands-tjener-typer-indvandrere, som nedvurderer stolte indvandrere, er efter min mening lige forkasteligt
RET OG PLIGT
Det er tankevækkende, at en ganske almindelig lærer på en kommunal musikskole og uden den store erfaring med medier, som jeg, er i stand til at sætte sindene og blyanterne i kog hos visse akademikere og TV 2. Journalist Mette Engell Friis (Inf. 2. oktober) har ovenikøbet tildelt mig min egen "måbende seere og læserskare". Tak for æren. Det overrasker mig - men fortæller alligevel også, at jeg må have ramt et meget ømt punkt hos disse mennesker, siden der kommet en så famlende reaktion fra hende.
Mediernes rolle i denne debat er utrolig magtfuld, og desværre har jeg i langt de fleste tilfælde oplevet en stor del af medierne som meget ensidige og unuancerede. At opleve hvordan nogle journalister, selv på kritiske og alsidige aviser, bevidstløst og ukritisk holder mikrofon for personer som Naser Khader og Mehmet Necef, og gang på gang gør dem til eksperter i alt, hvad der vedrører etniske minoriteter. De samme journalister ville aldrig turde holde deres mikrofoner tæt på de mennesker, som repræsenterer indvandrerforeninger og i årevis har kæmpet for bedre rettigheder for de etniske minoriteter, men har forholdt sig kritisk.
Det hele er er sagt før
Det er hverken min eller Fair Plays hensigt, som påstået af Mette Engell Friis, at lukke munden på folk, der kommer med konstruktive forslag til debat. Problemet er sådan set bare at Naser Khader og Mehmet Necef ikke kommer med så forfærdelig mange nye konstruktive forslag. Det hele er blevet sagt før - af meget yderliggående elementer som Fremskridtspartiet og Den Danske Forening. Det nye er måske blot at ordene bliver sagt af to personer fra de etniske minoriteter.
Om det er arrogante danskere der diskriminerer indvandrere eller "Hvid mands tjener-typer" -- indvandrere som nedvurderer stolte indvandrere er efter min mening lige forkasteligt. Det hører ikke hjemme i en konstruktiv debat. For at føre en frugtbar integrationsdebat i det danske samfund er det ikke alene nok at gå efter, hvad disse to herrer siger, men også efter hvilke politiske motiver, der ligger bag deres udtalelser. De har åbenlyst advokeret for afskaffelse af ligeret til sociale ydelser, til familiesammenføring og dermed for at forringe det danske velfærdssamfund for almindelige mennesker.
Jeg er meget glad for at indenrigsminister Birte Weiss og Det radikale Venstres egen folketingsgruppe - Bjørn Elmquist og Jørgen Estrup har taget afstand fra Henrik Svanes nylig fremførte forslag, som han formentligt har udformet med hjælp fra Mehmet Necef og Naser Khaders idékatalog. Disse fornuftige politikere vil ikke have A- og B-mennesker i Danmark, som vil være resultatet af Henrik Svanes integrationsforslag. (Politiken 2. oktober)
En ting, Mette Engell Friis åbenbart ikke har forstået er: Jeg synes bestemt den bedste integration foregår på en dansk arbejdsplads, at det danske sprog læres bedst ved at blive talt med danskere. Men ifølge den seneste undersøgelse, foretaget af Lise Togeby fra Århus Universitet, har 82 procent danskere aldrig mødt en indvandrer, hverken på deres arbejdsplads eller privat. Flertallet af de indvandrere, som jeg har talt med fortæller, at det er en åbenlys realitet at mange danskere ikke har tålmodighed, tid eller lyst til at høre på folk, der taler med accent. At arbejdsløshedsprocenten blandt etniske minoriteter er 42 procent i modsætning til 7,9 procent blandt indfødte danskere taler for sig selv. Med hvem og hvordan skal indvandrere så integrere sig i det danske samfund? Man kan ikke kaste sig over en ugæstfri vært og forlange accept og respekt.
At sige at racisme ikke findes, og at vi må væk fra denne hvor-er-det-synd-for-dem holdning, er præget af uvidenhed om etniske minoriteters socio-økonomiske vilkår i dagens Danmark, samtidig er det naivt og arrogant. Eftersom Mette Engell Friis - åbenbart på vegne af Naser Khader - har følt dig så grundigt trådt over tæerne af mine kommentarer, glæder det mig, at hun alligevel efterlyser min mening om integration.
Alle hare samme ret
Det er et godt udgangspunkt: Hele denne debat startede omkring 18-måneders integrationstilbud til familiesammenførte indvandrere på lige fod med flygtninge, som Indenrigsministeriets Integrationsudvalgs-medlem Bashy Quraishy foreslog i TV 2.
Jeg er enig i dette foreslag. Jeg mener, at det i længden bedst kan betale sig at give de nytilkomne en solid ballast i deres nye land. Ved at få kendskab til sociale instanser, sygehuse, uddannelsesmuligheder, biblioteker mm. samt en indføring i det danske sprog - bliver disse mennesker bedre rustet til at klare sig her. Denne ordning skal finansieres af stat eller kommune og være obligatorisk. Er du uenig med mig i dette?
En vellykket integration skal være gensidig, og skal altså ikke foregå på majoritetssamfundets præmisser. I et demokratisk samfund har alle borgere samme rettigheder, kan stille samme krav - og skal have samme muligheder. Her spørger jeg, hvor mange procenter af etniske minoriteter har de samme muligheder på arbejdsmarkedet og boligområdet som danskere? Hvorfor skal vi ikke tackle diskriminationsårsager?
Mere læsning anbefales
Mette Engell Friis hævder at Nasar Khadars bog Ære og skam har hjulpet hende, andre journalister, socialarbejdere og almindelige danskere til at forstå nye danskere. Hendes sammenligning svarer til at sammenligne letlæste introduktioner til Søren Kierkegaard med værkerne selv, eller med at vise en lille lommelygte til solen.
Jeg vil opfordre hende til at læse Carl Ulrik Schierups bog På kulturens slagmark, Lise Togeby og Øystein Gaasholt I syv sind, Carsten S. Hansens Tal dansk din hund og Rejs hjem din hund, og Bashy Quraishys Jeg er ikke racist, men...
I øvrigt kan jeg også anbefale forskere og forfattere som Christian Horst, Jan Jarnø, Jørgen Bæk Simonsen, Tim Jensen, Mikael Rothstein og Bent Østergård, ikke alene til udvidelse af Mette Engell Friis' snævre horisont, men også til alle andre danskere, som interesserer sig for etniske minoriteter.
