Kronik

Netmonopol

30. oktober 1997

Elsam er sammen med de jysk-fynske distributionsselskaber i færd med at oprette et netmonopol. Monopolets uafhængighed af en kommende kommercialiseret elsektor vil være en illusion, der dækker over favorisering af el-sektorens egne interesser - på bekostning af tidssvarende produktionsteknikker og organisationsformer

ØKONOMI I OPBRUD
"Vi har kunnet konstatere, at når monopolet er væk, så begynder man at støtte eller direkte sælge ydelser og produkter, der understøtter elforbruget."

Bestyrelseformand Tonni Bjerrum, Norvestjysk
Elforsyning i ElsamPosten juni 97.

Dette efterår bliver der inden for elsektoren i det jysk-fynske område taget beslutninger om adskillelse af produktion og systemansvar: Elsams netaktiviteter udskilles og placeres i et transmissionsselskab, som altså fremover skal administrere netmonopolet og være den systemansvarlige. Omlægningen skal være udført og funktionsdygtig fra januar 1998.
Det stiftende møde for transmissionsselskabet er berammet til den 13. november i år. Og inden da skal de kompetente forsamlinger, det vil sige kraftværkernes bestyrelser og repræsentantskaber, have sagt god for oprettelsen.
Transmissionsselskabet bliver et interessentskab, som ejes af de distributionsselskaber, som nu - og også fremover - ejer de seks kraftværker i det jysk-fynske område.

Denne konstruktion er ikke egnet til at vække tillid til, at de miljømæssige hensyn varetages tilstrækkelig effektivt og uafhængigt af kommercielle interesser.
Den administrative adskillelse, der foretages inden for den jysk-fynske elsektor, svarer til erhvervskoncerners opsplitning i søsterselskaber. Spørgsmålet er, om dette dog kan være i overensstemmelse med elforsyningsloven? Det skal blive spændende at se, om Energistyrelsen vil lade dette forslag passere uden krav om væsentlige ændringer.
Desværre er elforsyningsloven på dette punkt ikke særlig præcis. Ganske vist kræver paragraf 3, stk. 6, at den systemansvarlige skal løse opgaverne uafhængigt af kommercielle interesser. Paragraffen taler om "nærmere regler" for adskillelse af de ledelses- og regnskabsmæssige opgaver fra de "øvrige aktiviteter, som virksomheden udøver." Men meget andet end kønne forhåbninger finder man ikke dér. Det lønner sig derfor at se nærmere på, hvorledes man inden for
elsektoren rent faktisk har tænkt sig i vedtægterne
at sikre uafhængigheden af kommercielle interesser.

Først adskillelsen af de ledelses- og regnskabsmæssige opgaver:
Ifølge udkastet til det nye transmissionsselskabs vedtægter udpeger eller vælger interessenterne - det vil sige distributionsselskaberne - hver to repræsentanter til transmissionsselskabets repræsentantskab. Der er ikke opstillet formelle vedtægtskrav om pågældende personers status.
Der er således intet i vejen for at udpege en leder af en af områdets storforbrugere eller formanden for et distributionsselskab eller kraftværk som repræsentant og med mulighed for at blive valgt ind i transmissionsselskabets bestyrelse.
Denne mulighed har sammenhæng med de foreslåede habilitetskriterier for bestyrelsesmedlemmer. Som eneste habilitetskriterium foreslås: Bestyrelsesmedlemmer må ikke deltage i bestyrelsesarbejde i Elsam eller Elfor (Eldistributionssamarbejdet for Jylland og Fyn). Dette kriterium gælder dog ikke for "overgangsbestyrelsen". Den skal netop bestå af ni medlemmer fra Elsams og Elfors bestyrelser og tiltænkes ret vidtgående beføjelser til at træffe "en række beslutninger, som har betydning flere år fremover". Derudover henviser vedtægtsforslaget til elforsyningslovens bestemmelser om adskillelse af ledelses- og regnskabsmæssige opgaver.

Alt i alt forekommer habilitetskravene ret intetsigende. I følgeskrivelsen til vedtægtsudkastet, som er rundsendt til samtlige kraftværksejende distributionsselskaber, læser man da også, at der ikke sker nogen reel ændring i ejerskab: Det er blot det indirekte ejerskab (nemlig til kraftværkernes net), der erstattes af et direkte ejerskab (til transmissionsnettet).
Ejere og ledere af distributionsselskaber, kraftværksselskaber og transmissionsselskab er medlemmer af samme koncern og styret af dennes kommercielle interesser. Problemet om uafhængighed i transmissionsselskabets ledelse af ledelsesmæssige og økonomiske interesser i de kommercielle og konkurrenceudsatte distributions- og produktionsselskaber er uløseligt for denne identiske personkreds.
Så er der kravene om public service, som det er udtrykt i elforsyningslovens paragraf 1, stk 2:
"Loven tilsigter i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål særligt at fremme en miljøvenlig energianvendelse, herunder ved besparelser i elforbruget..."
Vil strukturen for den systemansvarlige virksomhed være stærk og entydig nok til at sikre overholdelse af disse krav?
Næppe. I vedtægtsforslaget til det nye transmissionsselskab vokser interessenternes indflydelse i selskabet med størrelsen af den enkelte interessents kWh-aftag.
Hvem er interesseret i at spare sig til mindre indflydelse? fristes man til at spørge.
Denne bestemmelse burde være begrundelse nok for at afvise forslaget.
Endvidere gælder det, at prioriteringen af den miljøvenlige energis passage på nettet vil kræve megen selvbeherskelse, når ejere af kommerciel distributionsvirksomhed skal skifte kasket og i givet fald beslutte at prioritere den dyrere, men miljøvenlige strøm på bekostning af den billigere, men kulbaserede strøm - og således gå imod deres egne konkurrenceinteresser.
Den systemansvarlige får store beføjelser med hensyn til at dirigere adgangen til nettet og prisfastsættelsen af denne adgang. Mange beslutninger vedrørende den såkaldte "forhandlede adgang til nettet" vil være afhængige af skøn og tilmed ifølge elforsyningsloven underlagt krav om fortrolighed, det vil sige lukkethed overfor offentligheden.

Offentlighedens kontrol vil være henlagt til elprisudvalget. Der er tradition for, at dette udvalg udøver sin myndighed med meget stort hensyn til erhvervsinteresser og fleksibilitet i tolkningen af lovgivningen.
Her tænker jeg ikke mindst på elprisudvalgets accept af, at de små elforbrugere i mange elselskaber må bære store faste afgifter på deres elregning og dermed være med til at betale en del af de omkostninger til distributionsselskabets drift, som rettelig burde fordeles mere ligeligt mellem forbrugerne, det vil sige i højere grad afhængigt af forbruget.
For dog at indføre noget, der ligner kontrol udefra, er der i vedtægtsudkastet opstillet et par paragraffer om et såkaldt brugerråd, der skal "sikre en løbende dialog med de relevante aktører i elsystemet".
Det havde været oplagt at præcisere, at blandt andet de interesser, som stort set ikke er repræsenteret i elselskaberne, nemlig aktører inden for miljøvenlig energi og varmeforbrugere, skulle have plads i rådet. Det får de næppe. Mere sandsynlige medlemmer er repræsentanter for handel og industri.
Helt grotesk er udpegningsproceduren. I vedtægtsforslagets paragraf 8 læser man:
"Sammensætningen og retningslinjerne for Brugerrådet fastsættes af bestyrelsen under hensyntagen til lovgivningens bestemmelser".
Så er forbrugerne sat ud af spillet, og man har helgarderet sig mod eventuel opposition, for eksempel fra grønne og fjernvarmeinteressers side.

Der er næppe udsigt til, at elsystemets egne folk forkaster dette vedtægtsforslag.
Men man kan håbe på en kraftig offentlig reaktion og debat om det, og at det bremses af miljøministeren.
Den eneste vej til en ægte kommerciel uafhængighed er at lægge systemansvaret hos en helt uafhængig institution. For eksempel til en selvejende institution, der lejer nettet og lastfordeling og tilhørende informationssystem af Elsam.
I Californien har man således planer om en uafhængig systemoperatør, der ledes af en bestyrelse med medlemmer, der vælges fra følgende grupper:
*Ejere af transmissionsnet,
*statslige og kommunale elselskaber,
*'el-sælgere', der ikke ejer transmissionsnet, herunder uafhængige elproducenter og elhandlere (herhjemme vindmøller og decentrale kraftvarmeværker),
*forbrugere (landbrug, industri, handel og service, husholdninger) og
*uafhængige eksperter.
Bestyrelsen skal tage de fleste beslutninger med 2/3 flertal. (Kilde: Vedvarende energi og en bæredygtig udvikling i et "liberaliseret" energimarked. Gunnar Boye Olesen med flere).

Distributionsselskaberne ejer hele den danske elsektor - bortset fra et antal decentrale kraftvarmeværker og producenter af vindkraft og anden grøn energi, som ikke er repræsenteret i elselskaberne. At overlade systemansvaret til distributionsselskaberne er en invitation til, at de langsomt udstøder de udenforstående producenter fra markedet.
Her ligger den egentlige trussel på et kommercielt marked, der betragter reguleringer på basis af offentlig indsigt og diskussion som et onde og meget hedt begærer deregulering - forstået som statslig regulering i lukkede udvalg, hvor distributionsselskaberne selv sidder med.

*Jørgen Fastrup er medlem af Skærbækværkets bestyrelse og repræsentantskabet i Koldingområdets Energiselskab

APROPOS
Liberalisering
EU-direktivet om elliberalisering fastlægger to vilkår for elsektoren: El skal kunne forhandles frit over grænserne som en kommerciel vare, og elkoncernernes monopol på produktion, transmission og distribution af el skal brydes op i en konkurrenceudsat sektor, omfattende produktion og distribution, og en monopol-sektor, som står for driften af det overordnede elnet. Netmonopolet får i direktivet betegnelsen "den systemansvarlige".
Den systemansvarlige bestemmer over adgangen til nettet og fastsætter (efter forhandling) prisen for adgangen. Den systemansvarlige står tillige for netudbygningen.
Disse kompetencer skal udøves inden for rammerne af elforsyningsloven, der blandt andet fastsætter de såkaldte "offentlige forpligtelser". Til disse hører ikke mindst at sørge for, at "prioriteret produktion" - grøn el og el fra decentrale kraftvarmeanlæg - sikres adgang på nettet.
Den systemansvarlige vil således fremover få meget stor indflydelse
på administrationen af landets energipolitik. For mens kommercialiseringen af handel med el vil modvirke elbesparelser og langsigtede miljøhensyn i produktion og forbrug af el, vil den systemansvarliges uafhængighed af kommercielle interesser være forudsætningen for, at han netop vil kunne varetage disse hensyn.
At der på det liberale elmarked vil være stærke kommercielle interesser på spil kan belyses med visionerne hos Kolding Områdets Energiselskab. Her har bestyrelsen godkendt denne vision, foreslået af direktionen:
"Bestyrelsen ønsker at beholde de nuværende kunder i størst mulig grad som minimum og at KOE i fremtiden skal være blandt landets 10 førende energiselskaber" og at "KOE skal være åben og udnytte mulighederne for samarbejdsalliancer med såvel private som andre forsyningsselskaber, samt fusioner med andre energiselskaber".
Ekspansion, koncentration! Inden længe vil forbrugerne - ikke mindst de små - opdage, hvor uvirkelige størrelser frit marked og konkurrence kan være for dem. Og vejen til distributionsselskabet vil være længere end før.
Jørgen Fastrup

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu