Læsetid: 5 min.

Nyrup og sygehusene

Debat
21. oktober 1997

Stadig flere venter på behandling i det offentlige sygehusvæsen. Løfterne om, at ingen patient må vente mere tre måneder, har regeringen glemt

VENTELISTER
Poul Nyrup Rasmussen fremsatte i tv-duellen med Uffe Elleman-Jensen i slutningen af maj en række påstande om det danske sygehusvæsen, patienternes rettigheder og Venstre sundhedspolitik.
Nyrup sagde blandt andet, at sygehusvæsenet er blevet udsultet under de borgerlige regeringer, at patienterne i dag har et frit sygehusvalg og at privathospitaler ikke kan medvirke til at løse problemerne med de lange ventetider. Der er langt fra Nyrups verden til virkeligheden.
Poul Nyrup Rasmussen indledte duellen med at påstå, at den socialdemokratiske regering i 1993 overtog en masse ubetalte regninger fra den borgerlige regering. Den borgerlige regering havde ifølge Nyrup udsultet sygehusvæsenet. Det er ikke korrekt.
I årene fra 1982 til 1993 steg de samlede offentlige udgifter til sygehusvæsenet med over ti milliarder kroner. Det svarer til en realvækst på otte procent. Hertil kommer en kraftig vækst i sygesikringens udgifter, blandt andet til flere ydelser fra praktiserende speciallæger.
De borgerlige regeringer forsøgte at udlægge en række opgaver fra sygehusene til praktiserende speciallæger, som i mange tilfælde kan udføre opgaverne bedre og billigere end sygehusene.

Pengene er ødslet væk
Men det er rigtigt, at de borgerlige regeringer ikke bare lod de offentlige udgifter løbe løbsk. En hastigt voksende statsgæld efter Anker Jørgensen nødvendiggjorde en stram udgiftspolitik. Siden 1993 har Nyrup styret de offentlige kasser efter en anden filosofi. Pengene er år efter år fosset ud af statskasse.
Det afspejler sig blandt andet i sygehusudgifterne, der er steget kraftigt. Pengene er ødslet væk uden sikkerhed for produktivitetsgevinster. Nyrup-regeringen har således afsat ekstra-milliarder til sygehusene hvert år for at afskaffe ventelisterne.
Men situationen er ikke blevet bedre. Tværtimod. Stadig flere venter på behandling i det offentlige sygehusvæsen. Løfterne om, at ingen patient må vente mere 3 måneder, har regeringen glemt.
Det er i øvrigt påfaldende, at Tyskland, Holland og Schweiz, som bruger færre penge på sygehusvæsenet end Danmark, ikke har de samme problemer med lange ventelister. Det tyder på strukturelle problemer i det danske sygehusvæsen. En forklaring kan være, at landene i syd bruger privathospitaler og i øvrigt har mere konkurrence i sundhedsvæsenet end herhjemme.

En grov fordrejning
Nyrup påstod også, at patienterne i dag et frit sygehusvalg. Det er en grov fordrejning af virkeligheden. På papiret er det rigtigt, men i praksis fungerer det ikke.
For det første kan patienterne ikke vælge frit. Patienterne er blandet andet udelukket fra at vælge privathospitaler. Det er heller ikke muligt at vælge praktiserende speciallæge, hvis behandlingen ikke er omfattet af Sygesikringens takster. Så valgfriheden er begrænset til offentlige hospitaler.
For det andet er en række ydelser ikke omfattet af det frie sygehusvalg, fordi ydelserne kun bliver tilbudt få steder. Det gælder såkaldte basis-ydelser, hvor patienterne ikke må overskride amtsgrænsen.
For det tredje betyder taksterne, at mange amter og hospitalsafdelinger har en interesse i at holde patienterne hjemme i amtet. I Hovedstadens Sygehusfællesskab, hvor socialdemokraterne svinger dirigentstokken, er sygehusdriften blevet centraliseret gennem en arbejdsdeling. Den fjerner konkurrencen og udhuler patienternes valgmuligheder.
Nyrup fremsatte endvidere i tv-debatten den påstand, at Venstre vil indføre en 15 procent brugerbetaling i sygehusvæsenet. Påstanden udspringer af, at Venstre vil styrke patienternes valgfrihed. Derfor har Venstre foreslået, at patienterne skal have mulighed for at blive behandlet på privathospital med tilskud fra det offentlige på 85 procent af prisen for behandling i det offentlige sundhedsvæsen. Dette vil give flere mulighed for at vælge privathospital.
Det er nødvendigt at begrænse det offentlige tilskud. Ellers er der risiko for, at der går inflation i priserne. For at sikre, at patienterne er omkostningsbevidste, skal de selv betale en mindre del af regningen. Egenbetaling kan dog blive mindre end 15 procent, hvis privathospitalet er billigere end det offentlige.

Væsentlig højere betaling
Under det nuværende system, som socialdemokraterne vil fastholde, er brugerbetalingen anderledes barsk. Patienterne skal nemlig selv betale det fulde beløb, hvis de vil indlægges på privathospital. Det afholder de fleste fra at bruge privathospitaler. Privathospitalerne er forbeholdt de bedre stillede i det system, som Nyrup er fortaler for.
Prisen er også høj, hvis patienten ikke kan lægge tegnepungen på bordet. Så risikere patienten at miste sit arbejde på grund af de urimeligt lange ventetider i Nyrups sundhedsvæsen. Det giver indkomsttab og belaster kommunerne. Kort sagt så er den reelle brugerbetalingen i dag væsentligt højere end det, som Venstre foreslår.
Nyrup fremførte også den påstand, at privathospitalerne ikke kan løse problemerne med de lange ventelister, da de kun har 100-120 sengepladser. Det er rigtigt, at der i dag kun er få sengepladser i det private sygehusvæsen i sammenligning med det offentlige. Men det skyldes, at privathospitalerne ikke har samme vilkår som de offentlige hospitaler og at det kun er velstillede, som har råd til at bruge privathospitalerne.
Hvis privathospitalerne fik lov til at konkurrere med de offentlige hospitaler, som Venstre har foreslået, ville der skyde flere privathospitaler frem på landkortet. Sålænge der er lange ventelister i det offentlige sygehusvæsen, vil der være et marked for private. Der skal nok være læger med vovemod og virkelyst, som vil starte privathospitaler, hvis socialdemokraterne blot vil lægge de ideologiske blokeringer på hylden.

Flere privathospitaler
Det er heller ikke rigtigt, som Nyrup påstod, at der intet er at vinde ved at flytte flere læger og sygeplejersker over i det private. Denne påstand bygger på en urealistisk antagelse om, at produktiviteten i det offentlige og det private er den samme. Den holder ikke.
Erfaringerne tyder på, at produktiviteten er højere i den private sektor. Det vil med andre ord betyde, at de samme læger og sygeplejersker på samme tid vil kunne udføre flere operationer i det private sektor. Det er også muligt, at nogle offentligt ansatte læger ville tage ekstra jobs på privathospitalerne i fritiden. Så flere privathospitaler vil medvirke til at løse problemerne med de lange ventelisterne.
Endelig påstod Nyrup, at bedre ledelsessystemer og elektroniske bookingsystemer kan løse problemerne i det offentlige sygehusvæsen. Der er talt om bedre ledelsessystemer i det offentlige sygehusvæsen i de sidste mange år og der er også gennemført mange omstruktureringer rundt omkring i landet.
Man kan dog skifte ledelse nok så mange gange, det hjælper lige lidt. Produktionen vil først stige, når ledelse og medarbejdere har en gulerod at gå efter. Løsningen er konkurrence, valgfrihed og at lade pengene følge patienten, så det kan betale sig for ledelse og medarbejdere på sygehusene at yde en ekstra indsats.
Indførelse af elektroniske bookingsystemer løser heller ikke problemet. Et elektronisk bookingsystem ændrer nemlig ikke lægernes incitamenter. Når patienterne kan aftale tid med tandlægen og være sikker på, at den holder, så skyldes det, at tandlægen er udsat for konkurrence. Patienten har valgfrihed og kan udskifte tandlægen. Og tandlægen behøver ikke et elektronisk bookingsystem for at være i stand til at tilfredse sine kunder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her