Læsetid: 4 min.

Vi har pligt til at blande os

23. oktober 1997

Det ville klæde EU-landene og den algeriske regering, om man nu reelt viste den algeriske befolkning viste, at samarbejdet også gælder de menneskerettighedsprincipper, man internationalt er forpligtet på

ALGERIET
I dag afholdes der kommunevalg i Algeriet. Det sker i en politisk, betændt situation, der alene siden juni har kostet 5.000 mennesker livet, heriblandt syv kandidater til kommunevalget. Samtidig er den internationale offentlighed bl.a. indenfor EU og FN for første gang i fem år begyndt for alvor at diskutere, hvorledes volden i landet kan bringes til ophør.
I det spil har det algeriske styre hårdnakket afvist ethvert initiativ til at bringe klarhed over de massakrer, der foregår i landet.
Dette er bl.a. sket med henvisningen til et lands universelt anerkendte ret til at klare sine egne interne anliggender. Endvidere er det argument blevet fremført, at Algeriet er i færd med at genopbygge demokratiet, og at såvel præsidentvalget i november 1995 og parlamentsvalget i juni 1997 blev overvåget af internationale observatører, som sagde god for, at de gik åbent og retfærdigt til (se bl.a. interview med den algeriske ambassadør i Danmark, Information 10. september 1997, samt dennes korrektion til interviewet i Information ugen efter).
Disse mekaniske afvisninger af udlandets bekymring for situationen i Algeriet - og især for civilbefolkningens tarv - forekommer for nogles vedkommende at være modsigende, for andres vedkommende at være i modsætning til internationale deklarationer og konventioner Algeriet selv har underskrevet.

Algeriets forpligtelser
Således synes det algeriske styre ikke i nær så høj grad at være mod udenlandsk indblanding, som det hævder, når man velvilligt ved to lejligheder har inviteret internationale observatører til at overvåge valgforløbene i landet, og dernæst har brugt disses tilstedeværelse til at legitimere resultat.
Specielt omkring parlamentetsvalget er der fra mange sider blevet rejst tvivl om afstemningens forløb samt observatørernes reelle muligheder for at overvåge, hvad der foregik.
Endvidere ser det algeriske styre bort fra, at Algeriet, en række Middelhavslande og EU, via Barcelona-erklæringen fra 1995, har erklæret deres hensigt at samarbejde i respekt for menneskerettighederne, for demokrati og for retsstatsprincipper.
Tillige har Algeriet underskrevet Konventionen om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Landet har også ratificeret Den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, hvis paragraf 19 omhandler retten til ytringsfrihed, at søge, modtage og meddele oplysning og tanker af enhver art uden hensyn til landegrænser.
Ikke mindst har Algeriet tilsluttet sig deklarationen og handlingsprogrammet, der blev vedtaget på FN's Verdenskonference om Menneskerettigheder i Wien 1993. I denne fastslås det internationale samfunds berettigelse til at beskytte og fremme menneskerettigheder i FN's medlemsstater.

Tortur og forhørscentre
Alt tyder på, at det algeriske styre ikke handler i overensstemmelse med de internationale normer, det har tilsluttet sig.
Rapporten fra Amnesty International, Human Rights Watch, Den Internationale Menneskerettighedsliga, samt uafhængige journalisters beretninger, sandsynliggør, at det algierske militær, politi og hemmelige efterretningsvæsen systematisk praktiserer den mest nedværdigende form for tortur i adskillige dertil indrettede forhørscentre i landet. Rapporterne påpeger tillige, hvorledes vilkårlige arrestationer og summariske henrettelser er vidt udbredt blandt de værn, der ellers skulle formodes at beskytte den algierske befolkning.
Ifølge rapporter af bl.a. Reporters sans Frontiéres praktiseres pressecensuren i en grad, så landets offentlighed er sat ude af spillet, når det gælder at kunne bedømme hændelsesforløbene og omstændighederne omkring de mange drab på civilbefolkningen.
De algeriske aviser bliver dagligt gennemlæst af censuren i forsøg på at sikre, at de eneste informationer og billeder, der slipper ud, er de, der viser islamistiske gruppers ugerninger eller nederlag.
De algeriske journalister forbydes at rapportere selvstændigt om de opgør, der foregår i landet, og må leve med vilkårlige inddragelser af aviser, i fare for at blive fængslet og som vidner til mord på kolleger, der ikke bliver tilfredsstillende opklaret.
Pressecensuren er medvirkende til at så tvivl om, hvem der står bag drabene i Algeriet. Den er medvirkende til at terrorhandlingerne optrappes og kommer til at fungere som en pervers nyhedsformidling om de magtkampe, der foregår i landet.
Det algeriske styres manglende respekt for fundamental menneskelig værdighed er med til at forrå og brutalisere det politiske klima i landet. Det er tillige givet med til at anspore en del af den algeriske ungdom til at søge ind i de militante islamistiske gruppers rækker, og således til at trække blodsudgydelserne i langdrag.

Skal selv løse konflikt
Det internationale samfund har derfor al mulig grund til at bekymre sig om situationen i Algeriet, og til at gøre overgrebene på civilbefolkningen til et internationalt anliggende. Det omfatter selvfølgelig også de islamistiske gruppers terror, der kun kan fordømmes, og ikke har noget med islam at gøre. Det algeriske styre kan ikke i strid med dets internationale forpligtigelser fortsat hårdnakket holde fast i en afvisning af udenlandsk indblanding.
Der er ingen tvivl om, at en politisk løsning på Algeriets fremtid bør findes af de algeriske parter selv. Men der er al mulig grund til opmuntre de røster, der indenfor EU og FN den seneste tid har tilskyndet til at gøre situationen i Algeriet til et internationalt anliggende.
Algeriet og EU, Frankrig, selv Danmark - via Mærsk Oil - har længe haft et gensidigt økonomisk samarbejde. Det ville klæde EU-landene og den algeriske regering, om man nu reelt viste i forhold til den algeriske befolkning, at samarbejdet også gælder de menneskerettighedsprincipper, man internationalt er forpligtet på. Kommunevalget bør ikke blive et påskud til at bremse sådanne initiativer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu