Læsetid: 3 min.

Populistisk mudderkastning

Debat
2. oktober 1997

Annemette Nyborg trækker i sit læserbrev debatten om flygtninge og indvandreres integration ned på et perfidt personplan i stedet for at prøve at bringe diskussionen videre

INTEGRATION
Hvor er det nemt!
Hvis man ikke selv kan tænke tanker, der kan bringe diskussionen om flygtninge og indvandreres integration videre, så kan man altid skyde på dem der kan og tør.
Annemette Nyborg bruger i Information den 29. september to spalter på at kalde Naser Khader alt fra en hvid mands tjener over populist til holdningsløs. Man kan kun gisne om Annemette Nyborg's ærinde, og hvem hun går det for, men særligt konstruktivt fremstår hendes lange indlæg ikke.
I stedet for at imødegå Naser Khaders ideer med andre, beskylder hun ham for at misbruge sin uddannelse som cand. polit. til at oplyse danskerne om islam og flygtninge og indvandreres baggrund.
I min terminologi er det ikke misbrug af en god uddannelse at bruge den til at formidle viden til andre. Tværtimod. Faktisk kunne man gå så vidt som til at mene, at den fornemste måde at kvittere for en uddannelse vel er at bruge den i almenvellets interesse. Hvilket Naser Khader efter min mening gør.
Annemette Nyborg ved muligvis alt om muslimers fa-
milie- og kulturmønster - jeg gjorde det ikke til trods for, at jeg har boet to år i Mellemøsten og løbende beskæftiger mig med flygtninge og indvandrere. Khaders bog "Ære og Skam" hjælper på min forståelse, ligesom den har hjulpet rigtig mange andre journalister, socialarbejdere og ganske almindelige danskere, som interesserer sig for de nye danskere.
Ingen af os - inklusiv Naser Khader selv - er så naive, at vi tager "Ære og Skam" for at være sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden. Men den er en indgang, som man kan søge videre ud fra. Præcis som letlæste introduktioner til Søren Kierkegaards værker giver basis for selv at søge videre og dybere.

Den hvide mands tjener
Annemette Nyborg skriver lakonisk, at Naser Khader oven i købet tjener tykt på oplyse dansken. Hvorvidt han tjener tykt eller ej, er vel sagen uvedkommende, men at han tjener penge på at formidle sin velresearchede mening kan næppe give ret mange dårlig smag i munden!
Annemette Nyborg's lange indlæg udråber også Naser Khader - og Mehmet Ümit Necef med ham - til at være "den hvide mands tjener".
Forstemmende mudderkastning. Og jeg tænker igen: Hvorfor er det Annemette Nyborg's og Fair Plays ærinde at lukke munden på folk, der gerne vil bidrage til en konstruktiv debat?
Annemette Nyborg har al ret i verden til at mene om Naser Khader, hans bog og hans holdninger, hvad hun vil, men det er meget svært at tage alvorligt, når hun ikke selv levere et alternativ.
Faktisk er det anden gang på en måned Annemette Nyborg når medierne uden nogensinde at få formidlet til den måbende seer- eller læ-
serskare, hvad det i virkeligheden er, hun og Fair Play mener.
Den 3. september var Annemette Nyborg i TV 2's "Rigets Tilstand", hvor Mehmet Ümit Necef's integrationsforslag var til debat. Til trods for at hun bliver spurgt to gange om hendes ideer til en målrettet integration, er det kun gamle fraser, der bliver trukket at huse, som for eksempel, at det er utopi at integrere via arbejde, da ingen vil give flygtninge og indvandrere job, eller at det er urealistisk, at de skal lære dansk ved mødet med danskere, fordi ingen vil tale med en med sort hår og et fremmedklingende navn.
Lad os dog komme videre end denne "hvor-er-det-svært-og-synd-for-dem" holdning. Naser Khader prøver at komme med forslag til integration.
Hvorfor kan Annemette Nyborg og Fair Play så ikke tage manden så alvorligt og respektere ham så meget, at de kan kommentere forslaget og ikke personen?
Og det spørgsmål, der stadig står tilbage er: Hvad i himlens navn mener Annemette Nyborg ? Mener hun overhovedet noget om integration?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her