Kronik

Roundup, roer og risiko

4. oktober 1997

Bare brug løs af sprøjtemidlet Roundup - så ser vi, hvad der sker

Efter Miljøministerens godkendelse er den første gensplejsede plante nu klar til markedsføring.
Det er en fodersukkerroe, og dens særlige egenskab er, at den er gjort tolerant over for ukrudtsmidlet Roundup. Afgrøden kan derfor tåle, at marken sprøjtes mod ukrudt, uden at roerne tager skade. Fordelen ved Roundup er, at det er langt mindre giftigt end andre ukrudtsmidler (herbicider). Endda så godt, at det ved lanceringen blev pointeret, at det kunne drikkes uden risiko.
Så langt, så godt. Vi bør vel alle være glade for denne store bioteknologiske landvinding, som sætter Danmark i front i planteforædlingen og giver mulighed for eksport af roefrø, der er tolerante over for herbicider til hele Europa.
Godkendelsen er givet på baggrund af fire års markforsøg med roerne under anvendelse af Roundup. Den fremtidige dyrkning vil naturligvis medføre et stærkt øget forbrug af dette ene middel. Samtidig vil godkendelsen skabe præcedens for godkendelse af andre gensplejsede planter toleranter over for herbacider, med efterfølgende stigning i forbruget af sprøjtemidler.

Fordelen ved en sådan tolerance er imidlertid et tveægget sværd; der skal jo stadig sprøjtes! Hvad sker der den dag, alle kulturplanter er gjort tolerante over for det samme middel? Kan naturen bære, at dette middel bruges hvert år i alle afgrøder? Kan tolerancen overføres til naturen - og hvad er konsekvensen, hvis det sker? Er landmændenes afhængighed af kemikalieindustrien en fordel - og for hvem?
Hvem har på langt sigt fordel af kulturplanternes tolerance over for ukrudtsmidlet Roundup? Hvordan skal man styre forbruget, når først en afhængighed er skabt? Og endelig: Har det virkelig været muligt at fremstille et helt uskadeligt sprøjtemiddel? Nye undersøgelser viser, at
Roundup ikke er så ufarligt som hidtil troet!
Endnu er brugen af genetisk modificerede organismer (GMO) i Danmark kun på forsøgsplan, og alle forsøg skal anmeldes til Miljøstyrelsen. Anmeldelserne bliver sendt til høring hos landbrugets interesseorganisationer samt til en række andre organisationer med særlig interesse for dansk natur, for eksempel Danmarks Naturfredningsforening. Sammenlagt bliver 50 høringsberettigede foreninger, institutioner, styrelser med mere informeret om disse forsøg. Miljøstyrelsen beder samtidig de høringsberettigede om en sagkyndig udtalelse.
Forsøgene drejer sig oftest om udsætning af GMO til afprøvning under naturlige forhold som en opfølgning af tidligere forsøg i drivhus. Den rutinemæssige høring er et resultet af den skepsis, der er i offentligheden over for anvendelse af genteknologi til fremstilling af nye, gensplejsede organismer. De høringsberettigede er offentlighedens garanti for, at det er forsvarligt, hvad der gøres.

Anmeldelserne vedrører dels forsøg med GMO, for eksempel virusresistente kartofler og herbicidtolerante roer, dels tilladelse til markedsføring af GMO, for eksempel chrysanthemum, rød julesalat, majs,
soyabønne og raps. De to sidstnævnte er ligesom foderroen gjort tolerante over for glyphosat, den aktive komponent i Roundup.
Glyphosat er langt mindre farligt end de hidtil brugte midler, hvilket selvfølgelig er i brugernes og samfundets interesse. Det er en plantegift, der hæmmer biosyntesen af særlige aminosyrer, der er livsvigtige for planter, men som ikke forekommer hos dyr eller mennesker. Derfor den lave giftighed.
Men dette forhold har vist sig snarere som en sovepude end som en fordel for miljøet. Det har blandt andet medført, at de kontrollerende myndigheder ikke har fundet det nødvendigt at foretage analyser for netop dette stof i grundvand og drikkevand. Der er hidtil analyseret rutinemæssigt for de otte mest anvendte sprøjtemidler, men til trods for at Roundup er det mest benyttede, har glyphosat ikke været med i rutineanalyserne - før nu, hvor der er slået alarm, fordi glyphosat eller et nedbrydningsprodukt (AMPA, Amino Methyl Propionic Acid) menes fundet i grundvand i England og i Tyskland. De fund, der er gjort i Danmark, har ikke kunnet verificeres.

Ved en søgning i MEDLINE - en af de let tilgængelige, gratis databaser for sundhedsvidenskabelig litteratur - blev der fundet tolv artikler om glyphosat for de første ti måneder af 1996. Fire af dem var fra producenten Monsanto, der kunne vise, at fodring med genetisk modificeret sojabønne ikke gav anledning til hverken allergi eller nedsat foderudnyttelse hos forsøgsdyrene. Tre andre undersøgelser handlede om biosynteseforhold for glyphosat.
Fem af artiklerne handlede om giftvirkningen af glyphosat i miljøet, herunder stoffets virkning på daphnier og dets ændring af smagsreaktioner hos ørkenrotter, samt allergivirkning hos mennesker. I en WHO-artikel blev det anbefalet, at der udarbejdes nye normer for acceptabelt dagligt indtag (såkaldte ADI-normer) for en række bekæmpelsesmidler, blandt andet for glyphosat. Endelig var der en analyseforskrift for forekomst af glyphosat i forgiftningsofre og selvmordere!
Andre søgninger viste resultater af anvendelsen af glyphosat i miljøet, blandt andet efter udsprøjtning af Roundup i amerikanske skove. Formeringsevnen hos sneskoharer blev ikke påvirket, og der var heller ingen effekt på harernes tilvækst og vægt. Så, brug bare løs, der sker ikke noget!
I forsøg med rotter kunne det vises, at dyrene var upåvirket af helt op til 300 milliontedele glyphosat i foderet. Som konklusion antager man, at der ikke vil være nogen risiko som følge af de 20-30 ppm, man forventer som restkoncentration i vegetationen efter sprøjtning.

Det var da interessant! Man skal altså forvente en restkoncentration i planterne - og det må vel også gælde for fodersukkerroer efter sprøjtning. Sen sprøjtning medfører størst risiko for restkoncentrationer, og med tolerancen er der netop mulighed for sen ukrudtsbekæmpelse, så marken bliver renset før den næste afgrøde. "Kvikgræs kan nu bekæmpes i roerne," var det glade budskab i forbindelse med godkendelsen. Brug bare løs!
Harerne indeholdt lave koncentrationer af glyphosat, efter at have ædt af de sprøjtede planter, så stoffet kan altså optages.
Hvordan så med oksekød efter fodring af slagtekvæg med sprøjtede roer? Er disse forhold blevet undersøgt samtidig med forsøgsdyrkningen? Det indeholdt anmeldelsen ikke noget om!
Fodring af kaniner med Roundup behandlet korn medførte nedsat fertilitet, måske som følge af nedsat spontan bevægelighed (motilitet) af sædcellerne, som vist i in vitro forsøg med sædceller fra kaniner og mennesker udsat for glyphosat.
Ikke uventet virker glyphosat i vandhæmmende på grønalgers vækst og reproduktion, det er jo en plantegift, og alger er planter. Også over for fisk er der set en effekt. De vil forsøge at undgå vand med indhold af glyphosat over ti ppm, men blot to ppm kan medføre en ændring i deres frugtbarhed og kønscelledannelse, og der er set ophobning af små mængder Roundup i kødet hos regnbueørreder. Fisk kan altså overleve i vandet, mens stoffet ophobes i kødet. Skal vi stadig bare bruge løs?

Så høje koncentrationer vil dog kun forekomme i vand efter fejlanvendelse. Størst risiko vil der være efter behandling af arealer langs sø og å om foråret.
I Danmark må det specielt ses i relation til bekæmpelse af bjørneklo på disse arealer. Ved en kombination af stillestående vand, høj temperatur og høj pH vil især fiskeyngel kunne tage skade af glyphosat i miljøet.
Til mennesker er den tilladte daglige indtagelse (TDI) 0.3 mg/kg, for et gennemsnitsmenneske på 70 kg altså 20 mg per dag. I drikkevand accepteres ikke over en ppm - hvis man altså analyserer for det - så selv hvis denne koncentration er nået, må der drikkes 20 liter vand, før det nærmer sig TDI-værdien. Vi er således endnu meget langt fra de kritiske værdier - men hvor længe kan vi stadig bare bruge løs?

Efter en tilladelse til markedsføring af gensplejsede planter med tolerance over for glyphosat vil brugen af dette ene middel stige stærkt. Ikke bare behandlingshyppigheden vil stige, men også risikoen for fejlanvendelse og for ophobning i naturen.
Kan man bremse denne udvikling, og er det rimeligt at gøre det på baggrund af de refererede resultater? Kunne man have gjort det allerede i kraft af høringsrunden for forsøg med genetisk modificerede organismer? Hvad skulle man have svaret med tilstrækkelig vægt som høringsberettiget? De nyeste resultater var ikke tilgængelige da anmeldelserne var til høring, og stadig er Roundup jo mindre skadeligt end de andre midler.
I øvrigt vedrørte godkendelserne kun dyrkningsforsøg, og forsøg vil man normalt gerne acceptere for at få et realistisk grundlag for en eventuelt senere godkendelse. Fra alle sider blev der især fokuseret på risikoen for, at de gensplejsede organismer eller tolerancegenet skulle spredes til omgivelserne. Der blev endda opsat store skærme for at hindre spredning.
Med de tidligere omtalte eksempler kunne spørgsmålene være: Er der fare for, at den virusresistente kartoffel invaderer den danske natur? Er den herbicidtolerante roe eller tolerancgenet en trussel?
Svaret er naturligvis nej, det er nærmest latterligt. Hverken herbicidtolerante roer eller virusresistente kartofler kan blive en risiko for den danske natur. Kartofler er ikke nogen trusel mod den danske flora. Hverken modificerede eller ikke modificerede kartofler kan klare sig i naturlig konkurrence. Heller ikke hvis det var omvendt og kartoflerne, der var gjort tolerante over for Roundup. Hvad skulle vel være risikoen ved undslupne, herbicidtolerante kartofler. De kunne højst klare sig nogle få år på en kompostbunke eller i en forladt mark. Kartofler har været så længe i landet, at hvis de kunne klare sig i naturlige plantesamfund, ville vi have set dem der for længe siden.

Virusresistente kartofler har den fordel, at de giver kartoffelavlerne et sikrere plantemateriale at arbejde med. Virusangreb nedsætter udbyttet, og der vil være risiko for spredning til andre kartoffelmarker. Man undgår at sprøjte mod bladlus, som ellers vil kunne overføre virus mellem kartoflerne.
Med selve afprøvningen er der ikke mange problemer, og - som der står i anmeldelsen: "Der forventes ingen miljøpåvirkning, og forsøget kan altid bringes til ophør ved sprøjtning med glyphosat". Det er jo betryggende! Og ganske i overensstemmelse med sandheden. Hvorfor skulle man have noget imod et sådant forsøg?

Anderledes forholder det sig med roerne. Da de er resistente mod glyphosat - det var jo netop målet med fremstillingen - kan forsøget ikke standses ved anvendelse af dette middel "til bekæmpelse af al vegetation", som det så smukt hedder i den tekniske beskrivelse. Men så kan de vel fjernes med andre tilsvarende midler, for eksempel hormonmidler eller atrazin, såfremt de endnu ikke er blevet forbudt.
Men hvad nu, hvis tolerancegenet til trods for afgrænsningen alligevel blev overført til vilde roer eller til kartoflens vilde slægtning, sort natskygge? Det er næppe sandsynligt, og for naturen ville det være så inderligt ligegyldigt, om disse arter skulle udvikle tolerence over for Roundup. Vi skal jo ikke bruge Roundup overalt i den vilde natur. Men det ville være en katastrofe for anvendelsen af Roundup i tolerante roer, hvis sort natskygge, som er et besværligt ukrudt i roer, blev resistent mod det vigtigste middel til bekæmpelse af ukrudt i roer. Brug bare løs, det hjælper ikke mere!
Allerede nu er spildraps et problem, tænk så, hvis den også var tolerant over for Roundup. At høringsberettigede, grønne organisationer seriøst skulle forholde sig til problemet fra den synsvinkel er en absurditet. Men problemet er særdeles relevant for landbruget.
Og for anmelderne af forsøgene med GMO har det været en fordel, at vægten i diskussionen er blevet lagt på dette harmløse aspekt.
Her har vi ramt en svaghed ved høringsrunden. Ved den enkelte anmeldelse af forsøg med gensplejsede planter er man tilbøjelig til at se på dette forsøg isoleret. Derved sløres muligheden for at inddrage de langsigtede risikomomenter ved forædling med det ensidige mål at gøre alle kulturplanter tolerante over for et enkelt herbicid. Samtidig gøres planterne jo afhængige af, at dette ene middel bruges.
De viste eksempler antyder, at selv det mest sikre middel indebærer en risiko. Roundup er trods alt en miljøgift. Det spørgsmål, der rejser sig er, om det er risikoen værd at gøre den ene efter den anden af vore kulturplanter afhængige af muligheden for at sprøjte med ét og samme middel. Det skaber afhængighed hos landmanden, og det medfører en risiko for miljøet, for avlerne og for os, der skal aftage produkterne.
Vi sætter den økologiske sikkerhed over styr ved ensretningen af kulturplanterne. Det kan gøre dem alle sårbare, når forudsætningen for risikofri anvendelse af dette ene middel ikke længere er til stede. Hvilken interesse er det så, der varetages?

*GENSPLEJSET - Den nu godkendte sukkerroe er lavet til at være resistent mod sprøjtegiften Roundup. Men det er andre levende organismer ikke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu