Læsetid: 4 min.

De sagesløse bliver ramt

11. oktober 1997

Reglerne om familiesammenføring er allerede stramme, urimelige og diskriminerende

FREMMEDHAD
Der foregår i øjeblikket en utrolig ubehagelig og unuanceret offentlig debat om udlændinges integration, flygtninge og familiesammenføringsreglerne. Man blander rask væk tingene sammen, således at det billede, der dannes er med til at fremmane fremmedhad. Hermed et forsøg på at skille tingene ad og bidrage til en mere nuanceret debat.
Især reglerne for familiesammenføring fremhæves af det yderste højre, de borgerlige og sågar visse socialdemokrater som årsagen til alt ondt. De bør strammes, siger de. Men hvorfor? Familiesammenføringsreglerne er både stramme, urimelige og diskriminerende.
For at tage nogle eksempler:
1. Hanne er dansker. Hun gifter sig med Thomas (EU-borger). Uheldigvis er Hanne for tiden arbejdsløs. Hun opfylder ikke kravet om, at hun skal kunne forsørge Thomas. Derfor får Hanne og Thomas afslag. Han får besked om at forlade landet inden for 15 dage.
2. Heidi er EU-borger (ikke-dansker). Hun har boet i Danmark i mere end fem år og har derfor permanent opholdstilladelse. Hun gifter sig med Koffi (3. verdensborger). I løbet af en uge har Koffi en permanent opholdstilladelse i Danmark. Der stilles ingen krav om, at Heidi skal være i stand til at forsørge Koffi.
Disse to eksempler illustrerer den milevide forskel, der er mellem de danske familiesammenføringsregler i Udlændingeloven og EU-reglerne. Familiesammenføringsregler, som skal strammes? Der er ingen debat om, hvorvidt vi lukker for mange EU-borgere ind i Danmark, det hedder nemlig noget andet: Arbejdskraftens fri bevægelighed over grænserne!
I praksis gives der næsten lige mange tilladelser til EU-borgere pr. år, som der gives tilladelser til familiesammenføring. Men det er der, ingen der løfter et øjenbryn over, især ikke de borgerlige politikere.
I stedet angribes familiesammenføringsreglerne generelt. I praksis er det sådan, at det i høj grad er svært for danskere at få familiesammenføring. De nuværende regler blev indført i 1993 og indeholder bl.a. et forsørgelseskrav, der er socialt diskriminerende, som det første eksempel tydeligt illustrerer. Et af formålene med at indføre forsørgelseskravet var at imødegå pro-forma ægteskaber.
"Men det var ikke den rigtige løsning og desuden er utallige sagsløse mennesker blevet ramt", sagde Indenrigsminister Birte Weiss til Berlingske Tidende 18. november 1996.

Retten til en ægtefælle
Når de borgerlige politikere argumenterer for strammere familiesammenføringsregler, er det så danskernes ret til at gifte sig med en ægtefælle efter eget valg, de angriber? Det benægter de i hvert fald, når de bliver spurgt direkte om en konkret sag, hvor de nuværende reglers urimelighed fremgår særlig tydeligt.
Så er det nok flygtningenes muligheder for familiesammenføring, de angriber. Den kraftige kritik føres an af visse kommuner. Men her må man spørge sig selv, om det er familiesammenføringsreglerne, der er noget galt med eller noget helt andet.
Familiesammenføringsreglerne for flygtninge er underlagt Danmarks forpligtelser på menneskerettighedsområdet. Den danske praksis med at henvise dansk-udenlandske ægtepar til at tage ophold i ægtefællens hjemland (hvilket også er betænkelig set i menneskeretsligt perspektiv) kan ikke bruges overfor flygtninge, som ikke kan henvises tilbage til det land, de har opnået flygtningestatus fra. Derfor gives der relativt flere dispensationer fra forsørgerkravet til flygtninge end til danskere og indvandrere.
Og derfor er det helt forfejlet at angribe familiesammenføringsreglerne generelt.
Når det drejer sig om flygtningedebatten, er det helt andre diskussioner, det bør dreje sig om. Vil Danmark opfylde sine humanitære forpligtelser og give forfulgte personer asyl? Vil man anerkende flygtninges ret til at få familien med sig til asyllandet?

Hvad handler det om?
Men drejer debatten sig i virkeligheden om noget helt andet? Integration af udlændinge er det tredje spørgsmål i denne debat, og bør ikke blandet med de andre to spørgsmål. Har vi været gode nok til at modtage vores udlændinge?
Der tegner sig for mig et billede af, at det bl.a. er de forskellige flygtningegruppers "evne til integration", debatten drejer sig om. Der er 18.000 flygtninge fra det tidligere Jugoslavien i Danmark. Vi hører gode historier om særlig integrationsindsats overfor især Bosnierne. Der er 10.000 somaliere i Danmark. Vi hører kun om problemer i forhold til denne gruppe. Og dog har konflikten i det tidligere Jugoslavien, med krig og etnisk udrensning, stort set den samme baggrund som konflikten i Somalia, nemlig krig og etnisk udrensning.
Men vores måde at modtage disse to grupper er vidt forskellig. Har det noget at gøre med den synlighed, som somalierne i kraft af deres hudfarve og kvindernes tørklæder, har i gadebilledet? Eller hvorfor gøres der en særlig integrationsindsats overfor bosnierne og ikke overfor somalierne? Hvorfor tilbydes bosnierne at vende tilbage til deres hjemland med en repatrieringsydelse og seks måneders fortrydelsesret, mens Folketinget nedstemmer et aktstykke om midler til genopbygning af Somalia?

Tænk nyt, politikere
Der er netop afgivet en rapport af Integrationsudvalget. I 1991 blev der truffet en folketingsbeslutning om bedre integration og sikring af udlændinges retsstilling i Danmark, med baggrund i en erkendelse af, at integrationen af flygtninge og indvandrere ikke hidtil er forløbet tilfredsstillende. Rapporten peger på behovet for en mere systematisk og sammenhængende politik for integration af flygtninge. Mht. integration af indvandrere foreslår udvalget dog kun, at kommunalbestyrelserne forpligtes til at samordne den integrationsmæssige bistand i kommunerne og der foreslås en toårig forsøgsperiode.
Rådet for etniske minoriteter peger i deres kommentar til rapporten på behovet for et forpligtende integrationstilbud til indvandrerne af samme karat som for flygtningene. Hvorfor ikke tage de etniske minoriteter på ordet og forpligte familiesammenførte udlændinge på samme måde som flygtningene?
Så derfor, kære politikere og kommunalbestyrelsesmedlemmer, tænk nye tanker og gør en alvorlig indsats for at løse problemerne. Og lad være med at angribe familiesammenføringsreglerne, hvor det i virkeligheden er integrationsbestræbelserne, der skal ses efter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu