Læsetid: 2 min.

Soldater på flugt

15. oktober 1997

Danmark kan tvinges til at give asyl til eks-jugoslaviske værnepligtige, som i 1991-92 nægtede at støtte en hær og en regering, som var fordømt af det internationale samfund

IRONI
Under Døgnets nyheder skriver I om de jugoslaver, der pt. ikke kan udvises, bl.a.: at de hverken er politisk forfulgt eller på flugt fra krig, og "skønt der ikke var direkte krig i Kosovo, søgte albanerne i tusindvis asyl i Vesteuropa, men fik stort set alle afslag".
Det er meget mildt sagt en misvisende fremstilling af kendsgerningerne.
Værnepligtige fra Den jugoslaviske folkearmé - heriblandt både serbere, albanere, kroater og andre - flygtede i 1991-1992 i titusindvis fra indkaldelse, fra risiko for indkaldelse og fra krigstjeneste i Den jugoslaviske folkearmé, udtrykkeligt med den begrundelse, at de ikke følte sig forpligtede over for en hær, der havde mistet enhver form for legimitet, og som blev brugt, ikke til forsvar for et multietnisk og forenet Jugoslavien, men til rene serbiske nationalistiske formål.

Krav på anerkendelse
Der er vist almindelig enighed om, at flugten fra indkaldelserne ved krigens start var medvirkende til den jugoslaviske hærs svækkelse. Der er også enighed om, at Den jugoslaviske hær har haft et medansvar for starten og udviklingen af krigen i Bosnien. FN's Sikkerhedsråd fordømmer udtrykkeligt Den jugoslaviske folkearmé i resolution 757 fra 30. maj 1992.
Der er slet ingen tvivl om, at de værnepligtige, som flygtede fra en hær, der både havde mistet sin legimitet og som var udsat for international fordømmelse, havde krav på anerkendelse som politiske flygtninge efter Geneve-konventionen. Det fremgår tydeligt af afsnit 171 i Flygtningehøjkommissariatets håndbog og af FNs Flygtningehøjkommissariats notater af 15. februar 1993 og 2. december 1993. Både Europaparlamentet (1993) og Europarådet (1994) opfordrede medlemslandene til at tage hensyn hertil.
Den egentlige historie handler altså om, at soldater, som nægtede at give støtte til en hær og en regering, som var fordømt af det internationale samfund, ikke kunne opnå den beskyttelse, de havde krav på efter Geneve-konventionen. Den handler om, at de europæiske EU-regeringer på den ene side gennemførte sanktioner mod Milosovics styre og samtidig forhandlede med Milosovic om returnering af Milosovics mest konsekvente politiske modstandere: de der sagde nej til at medvirke i de militære aktioner.
Det må vist kaldes historiens ironi, hvis Danmark, trods alle regeringens anstrengelser for at få Milosovic til at modtage sine åbenlyse fjender, af samme Milosovic bliver tvunget til at give de flygtede værnepligtige den asyl, som de har ret til iflg. Genevekonventionen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu