Læsetid: 5 min.

Spredehagl mod jægere

29. oktober 1997

Jagt med omtanke kan være med til at sikre sunde vildtbestande. Anskydninger undgår man ikke helt, men det er på ingen måde bevist, at de har det omfang, som Peder Agger hævder

SKUDT FORBI
Kontorchef i Vildtforvaltningskontoret i Skov og Naturstyrelsen
Under overskriften "Jagttid er syltetid" har Peder Agger torsdag den 23. oktober her i avisen fremsat den påstand, at der ikke er vilje til at gøre noget ved problemet med jægernes anskydning af vildt. Det er helt forkert.
Peder Agger er min tidligere kollega, og jeg ved, at han ikke er meget for jagt i al almindelighed, hvilket naturligvis er helt i orden. Men jeg ved også, at han gerne ser debatten ført på et sagligt grundlag, og derfor overrasker det mig en del, at hans indlæg indeholder så mange forkerte eller i hvert fald misvisende oplysninger.
Tag nu indledningen. Dagene bliver kortere, og det bliver sværere for jægerne at tage sigte, skriver han. Ja det var rigtigt, hvis de skød i mørke, men jagttiden er jo indrettet sådan, at den følger solopgang og solnedgang. Det bliver altså ikke sværere at tage sigte, der er bare en kortere tid at jage i.
For hver fugl der nedlægges, er der skamskudt en, er den næste påstand. Hvor ved han det fra? Det er rigtigt, at den rapport, han omtaler, konkluderer sådan, men det gælder kun for jagt på edderfugl og kortnæbbet gås. Fugle, som kun nedlægges af omkring én ud af tyve jægere, og som udgør en meget lille del af det samlede antal nedlagte fugle. To tredjedele af de fugle, som nedlægges, er fasaner.
Vi arbejder på højtryk med at undersøge andre arter, hvoraf kan nævnes fasan, gråand, rådyr og hare. Alle resultater kender vi først til næste år, men allerede nu kan vi nok konkludere, at anskydningen af fasaner er langt lavere end for edderfugl og kortnæbbet gås. Formentlig er det her kun en ud af tyve fugle, som har hagl i kroppen.

Holdninger og afstand
Peder Agger mener, at når Vildtforvaltningsrådet har anbefalet, at det vigtigste er en holdningsbearbejdning af jægerne, så er det fordi, rådet er sammensat sådan, at der ikke er en reel vilje til at gribe ind overfor jægerne. Men han ved udmærket godt, at den gruppe, der udarbejdede forslaget, bestod af en repræsentant fra Ornitologisk Forening, en fra Foreningen til Dyrenes Beskyttelse og en fra Jægerforbundet. Tyder det på, at gruppen skulle være specielt jagtvenlig? Nej vel. Den mulighed foreligger altså, at det er det bedste forslag.
Alle, der ved noget om jagt, er enige om, at det vigtigste er, at jægerne ikke skyder på for lang afstand og ikke tager chancer.
Jo længere væk vildtet er, desto mindre kraft har haglene, og desto mere spredes de. Man risikerer altså at ramme med et enkelt hagl eller to, uden at dræbe vildtet. Skyder man derimod på kort afstand, er der fuld fart på haglene, og man vil typisk ramme med mange hagl eller skyde helt forbi.
Jagt på vandfugle bør stoppe tidligere og ikke først ved udgangen af februar, foreslår Peder Agger. Jamen, sådan er det jo allerede i dag. Jagt på vandfugle stopper i januar. Der er en eneste undtagelse, nemlig jagt på edderfugl udenfor fuglebeskyttelsesområderne.
Havde det ikke været mere reelt at skrive, at den sidste lille rest af jagt i februar også bør stoppes?

Dokumentation, tak
Det foreslås også, at der bliver gjort noget ved jagten på statens arealer. Peder Agger ved udmærket godt, at jagten på statens arealer er yderst begrænset. På mange arealer drives slet ikke jagt, og på resten er jagttrykket meget lavt.
Også den såkaldte skumringsjagt står for skud. Ifølge Peder Agger skulle det være erkendt, at der her bliver nedlagt mange fredede fugle.
Det, tror jeg simpelthen ikke, er rigtigt. Skumringsjagt er jagt på gråænder og krikænder, som trækker ved vandhuller. Jeg har aldrig hørt, at det skulle give speciel anledning til, at der blev skudt fredede fugle. Hvis det er erkendt, vil jeg gerne se dokumentationen.
Derimod er det rigtigt, at man ikke ved, om denne jagtform giver speciel risiko for anskydninger. Meningerne er delte, og derfor er det et af de spørgsmål, som vi også er ved at undersøge. Viser undersøgelsen, at der er mange anskydninger her, skal der naturligvis skrides ind.

Jagt - en nødvendighed
Skal vi overhovedet have jagt, kan man spørge. Ikke nødvendigvis, men man må gøre sig klart, at det vil have konsekvenser, hvis man ikke driver jagt. Alt har sin pris. Vi behøver jo heller ikke at have opvaskemaskiner. Men det vil være forkert at tro, at uden jagt bliver alt idyl, som i Edens have, hvor lammet og løven ligger side om side.
Mange dyr i Danmark har kun få eller slet ingen naturlige fjender. Det gælder eksempelvis hjortevildt. Menneskene har gennem tiden udryddet de naturlige fjender såsom ulv og los.
Hvis bestanden ikke holdes nede gennem jagt, vil den vokse til et niveau, hvor der ikke er føde nok til det enkelte individ, navnlig i vintertiden. Der vil blive en usund bestand af hjortevildt. Dyrene vil mistrives.
Hertil kommer, at særlig en stor bestand af kronhjorte vil være et utåleligt problem for både landbruget og skovbruget. Men også andre arter vil give store problemer for landbruget f.eks. skovduer.

Hensynsfuld jagt
De danske jagttider er fastsat sådan, at der er mulighed for at drive jagt på vildtbestande, som kan tåle en beskatning.
Der bliver ikke drevet jagt på arter, som er i alvorlig tilbagegang eller på anden måde er truet af jagt. Tværtimod kan jagt drevet med omtanke være med til at sikre sunde vildtbestande.
Men jagt skal naturligvis foregå på en forsvarlig måde. Anskydninger undgår man ikke helt, men de skal begrænses mest muligt. De forslag, som Vildtforvaltningsrådet anbefaler, vil forhåbentlig begrænse antallet af anskydninger på alle arter. Tallene for edderfugl og kortnæbbet gås er naturligvis helt uacceptable.
Bliver det ikke klart bedre indenfor en overskuelig fremtid, må det få konsekvenser. Den mest radikale konsekvens er naturligvis at forbyde jagt på disse arter.
Det ved jægerne godt, og derfor tror jeg også, at de vil gøre noget effektivt ved problemet. Ikke bare her, men ved anskydninger generelt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu