Kronik

Stem dog for, SF

11. oktober 1997

Landsmødebeslutningen om at sige nej til Amsterdam-traktaten er uansvarlig

Regeringen har den 7. oktober fremsat et lovforslag om Danmarks tiltrædelse af Amsterdam-traktaten. Lovforslaget kommer til førstebehandling den 21. oktober i Folketinget.
Der vil blive afholdt en folkeafstemning om traktaten. Regeringen arbejder for, at der bliver et ja til traktaten. Amsterdam-traktaten er en god traktat med afgørende danske fingeraftryk. Det er en traktat, der respekterer de danske forbehold og forbereder EUs udvidelse mod Øst.
SF vedtog på sit landsmøde den 6.-7. september, at partiet vil arbejde for et nej til Amsterdam-traktaten ved den kommende folkeafstemning. SF mener, at traktaten skal genforhandles med henblik på at sikre et mere acceptabelt resultat.
SF's nej er svært at forstå. Traktaten er blevet bedre på en række af de områder, som har høj prioritet for netop SF: Det gælder bl.a. større åbenhed og nærhed, bedre miljø, beskæftigelse og forbrugerbeskyttelse.
SF's nej bliver ikke mere letfatteligt, når man gennemgår de enkelte argumenter bag nej-anbefalingen.
SF har især peget på fire områder, hvor traktaten bør genforhandles. Det drejer sig om, at udvidelsen af EU mod Øst skal sikres nu, at Danmark skal træde ud af Schengen, ikke må forpligtes af overnationale beslutninger på det retlige område og ikke bindes af regler på området, som er i strid med menneskerettighederne, at der skal mere åbenhed ind i EU, og at miljøgarantien skal gøres bedre.

*EU's udvidelse skal sikres nu.
SF påstår, at der på grundlag af Amsterdam-traktaten kun kan optages fem yderligere medlemslande i EU. Dette er forkert. Til Amsterdam-traktaten er knyttet en protokol om institutionerne. Protokollen opstiller nogle rammer for tilpasning af EU's institutioner i forbindelse med, at udvidelsen skrider frem. Det drejer sig bl.a. om, at de store lande afgiver en kommissærpost på betingelse af, at der laves et nyt stemmesystem i Ministerrådet.
Der opstilles ingen krav, der vil kunne stoppe udvidelsen, hvis de ikke nås. EU vil på baggrund af Amsterdam-traktaten kunne optage alle 11 ansøgerlande. Men det er sandsynligt, at der vil ske visse institutionelle tilpasninger i løbet af denne proces.
SF opstiller ønsket om, at alle ansøgerlande, der respekterer menneskerettigheder og demokrati, skal garanteres mulighed for medlemskab.
Dette løfte er allerede givet ansøgerlandene. Løftet blev givet på Det Europæiske Råds møde i København i 1993. Efterfølgende er det gentagne gange blevet bekræftet af EU-landene.
På topmødet i Madrid i december 1995 blev det besluttet, at udvidelsesforhandlingerne skulle påbegyndes senest et halvt år efter regeringskonferencens afslutning. Man blev færdige i juni 1997. Derfor kan udvidelsesforhandlingerne påbegyndes i januar 1998. På den måde kan man sige, at det netop er Amsterdam-traktaten, der gør udvidelsen mulig. Det fremgår udtrykkeligt af formandskabets konklusioner, hvor der står, at "Det Europæiske Råd noterer sig, at der med den vellykkede afslutning af regeringskonferencen nu er banet vej for at indlede udvidelsesprocessen i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Madrid."
Et ja til Amsterdam-traktaten, er derfor et ja til udvidelsen.

*Danmark skal udtræde af Schengen. Danmark skal ikke forpligtes af overnationale beslutninger på det retlige område, og ikke bindes af EU-retlige beslutninger, som er i strid med menneskerettighederne.
Schengen: Et meget bredt flertal i Folketinget vedtog i juni 1997 loven om Danmarks tiltrædelse af Schengen-samarbejdet. Skulle et flertal i Tinget ønske, at Danmark træder ud af Schengen, vil det ikke forudsætte en genforhandling af Amsterdam-traktaten. Det kan ske ved en ensidig dansk beslutning. Men SF må gøre sig klart, at en dansk udtrædelse af Schengen-samarbejdet i en situation, hvor Sverige og Finland forbliver medlemmer, og Norge og Island er tilknyttet Schengen-samarbejdet, hurtigt kan skabe problemer for Den Nordiske Pasunion og vil kunne bringe pasunionens fremtid alvorligt i fare.
Forbeholdet: Amsterdam-traktatens søjle 3 vedrører samarbejdet om kriminalitetsbekæmpelse. Samarbejdet forbliver mellemstatsligt. Danmark deltager fuldt ud i dette samarbejde.
Amsterdam-traktaten betyder, at det mellemstatslige samarbejde i søjle 3 gøres mere effektivt. Danmark har ønsket denne effektivisering. Det er i vores interesse, at samarbejdet om bl.a. bekæmpelse af international kriminalitet styrkes.
Noget af det retlige samarbejde gøres overstatsligt. Det samarbejde deltager Danmark ikke i. Det følger af det danske forbehold. De danske forbehold står uændret. Den danske Edinburgh-undtagelse vedrørende retlige og indre anliggender er sikret i en protokol om Danmark. SF's krav er på dette område allerede opfyldt.
Menneskerettigheder: Amsterdam-traktaten indeholder en protokol om asyl for statsborgere i EUs medlemsstater.
Protokollen ændrer ikke ved, at alle EU-lande fortsat kan behandle asylansøgninger fra enhver statsborger i et andet land - også andre EU-lande. Protokollen ændrer ikke noget i forhold til hidtidig dansk praksis på dette område.
Der er med Amsterdam-traktaten ikke truffet nogen beslutning, som er i modstrid med menneskerettighederne, og Danmark vil følgelig ikke blive bundet af den. SF's krav giver derfor ikke megen mening.
Tværtimod styrker Amsterdam-traktaten menneskerettighederne. Disse bliver nu indsat i traktaten. Det bliver klart, at medlemslandene - nye som gamle - skal respektere dem. Et medlemsland, der vedvarende krænker menneskerettighederne vil kunne få frataget visse rettigheder ved EU-medlemskabet.
Et ja til Amsterdam-traktaten er derfor et ja til menneskerettigheder og et ja til sikring af de danske forbehold.

*EU's offentlighedsregler skal forbedres markant.
Amsterdam-traktaten betyder markante forbedringer på åbenhedsområdet. Princippet om åbenhed kommer ind i traktaten. Der er også indsat en ny bestemmelse, der traktatfæster retten til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet. Og det fastslås i traktaten, at afstemningsresultater, stemmeforklaringer og erklæringer skal offentliggøres, når Rådet er lovgiver. Med Amsterdam-traktaten er hemmelige erklæringer til EU-lovgivning endeligt afskaffet.
Danmark har opnået meget i de senere år på åbenhedsområdet. Amsterdam-traktaten er endnu et skridt i den rigtige retning. Den danske indsats vil naturligvis fortsætte i de kommende år.
De ændringer, der er medtaget i Amsterdam-traktaten, er hvad der kunne opnås i regeringskonferencen. Realistisk bedømt er der tale om ganske betragtelige resultater. Men det daglige arbejde for mere åbenhed i EU fortsætter. Det kræver ikke en genforhandling af Amsterdam-traktaten at opnå resultater på disse områder.
Et ja til Amsterdam-traktaten er et ja til mere åbenhed i EU.

*Der må indføres en reel miljøgaranti i traktaten.
Amsterdam-traktaten indeholder væsentlige forbedringer på miljøområdet. Amsterdam-traktaten opfylder tre af de fire danske hovedmålsætninger: integration af Rio-målsætningerne om et bæredygtigt miljø, indarbejdelse af miljøhensyn i andre samarbejdsområder og det indre markeds gennemførelse under respekt af miljøet, herunder styrkelse af miljøgarantien. Kun på et punkt nåede Danmark ikke sit forhandlingsmål; nemlig en udvidet anvendelse af kvalificeret flertal til miljøafgifter på klart afgrænsede områder.
Samlet er Danmark det EU-land, der opnåede mest på miljøområdet. Der blev kæmpet hårdt fra regeringens side - hele vejen frem til målstregen. Resultatet kan kun betegnes som virkelig godt.
Det er urealistisk at tro, at Danmark vil kunne have opnået mere på miljøområdet. Dette gælder i særlig grad miljøgarantien.
EUs miljøsamarbejde er det fornemste eksempel på grænseoverskridende miljøsamarbejde, der fungerer. Det er i Danmarks interesse at være med. Miljøsamarbejdet skal gøres endnu bedre, og det giver den nye traktat mulighed for.
Et ja til Amsterdam-traktaten er derfor et ja til et bedre miljø i Europa.

Jeg forstår ikke, at SF anbefaler et nej til traktaten. Jeg finder det uansvarligt. Den europæiske dagsorden er i disse år uhyre ambitiøs. Den omfatter bl.a. EU's udvidelse mod Øst, en finansieringsreform og en reform af landbrugs- og strukturpolitikkerne. EU står over for store udfordringer.
Et dansk ønske i midten af 1998 om genforhandling af traktaten har ingen mulighed for at blive imødekommet. De øvrige medlemslande vil ikke være indstillet på at bringe den stramme følsomme tidsplan for arbejdet frem til år 2000 i fare. Vil vi virkelig selv det? Med de konsekvenser det kan have for udvidelsesprojektet - og med de konsekvenser det givetvis vil få for Danmarks politiske indflydelse i Europa?

Et mindretal i SF anbefaler et ja til traktaten. De argumenter, disse SFere bruger for et ja, er gode argumenter.
Argumenterne er bl.a.,
at de fire undtagelser er bedre juridisk sikret end før;
at miljø- og forbrugerpolitikken er styrket - resultatet er bedre end i Maastricht-traktaten;
at et nyt beskæftigelsesafsnit er indsat i traktaten;
at når det gælder demokrati (åbenhed og nærhed) udgør Amsterdam-traktaten et bedre udgangspunkt for det videre arbejde end Maastricht-traktaten;
at Amsterdam-traktatens bestemmelser om forstærket samarbejde åbner for en udviklingsmulighed i en ikke centralistisk retning, og
at Amsterdam-traktaten er den politiske forudsætning for, at udvidelsesforhandlingerne kan starte.
Et ja til Amsterdam-traktaten er et ja til udvidelsen, et ja til menneskerettigheder, et ja til sikring af de danske forbehold, et ja til mere åbenhed i EU og et ja til et bedre miljø i Europa.
Mit råd til alle SFere er at prøve noget radikalt. Stem ja til Amsterdam-traktaten.
SF, stem for!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu