Læsetid: 3 min.

Trafikforskeren: Kontrolsamfundets lakaj

Debat
21. oktober 1997

Trafikforsker Ole Dybbroe og hans lige har et ingeniørsæt installeret dér, hvor andre har en hjerne

TRAFIKALT
Der er nogen, i dette tilfælde Ole Dybbroe i Information den 14. oktober, som mener at have læst en kronik af mig ("Der lurer et øje i det høje", 3. oktober), hvori jeg skal have agiteret for fri fart i trafikken. Det har jeg aldrig skrevet.
Jeg har skrevet en kronik om kontrolsamfundet og brugt trafikministeriets nye færdselskameraer som eksempel. Jeg mener nemlig, at man på trafikområdet er pionér med kontrolforanstaltninger som siden vil blive overført til andre områder. Tilsyneladende helliger hensigten her anvendelsen af de mest snuskede og krænkende kontrolforanstaltninger. Det har at gøre med at vi alle bærer på en stor kollektiv skyld over alle de ofre, samfærdslen kræver. Derfor tillader vi her, at politiet statuerer masser af eksempler og straffer en masse trafikanter for bittesmå lovovertrædelser, som på ingen måde har udsat andre for fare.

Garantier er intet værd
I stedet for at fange og straffe de virkelige syndere, lægger politiet sig på lur på øde og mennesketomme vejstrækninger, men dog altid så de kan nå hjem til frokost. De højresvingende cyklister, som trodser det røde lys, eller fartsynderne i bilerne har alene forbrudt sig mod lovens bogstav, men ikke mod dens ånd.
Det er denne åndløshed og mekaniske retfærdighed som er med til at barbarisere trafikken og dermed også trafikanterne. Færdselskameraerne er det seneste og mest grelle eksempel. Og de kan på ingen måde sidestilles med et kamera i en bank.
Hvem vil sige nej til et middel, som trafikforskerne kan garantere vil sænke antallet af trafikofre? Men deres garantier er intet værd. Har de også målt antallet af trafikofre som skyldes, at trafikanterne må afreagere den irritation, aggression og frustration, som er affødt af de barbariske hastighedssænkende foranstaltninger og den ydmygende kontrol?
Ole Dybbroe og hans lige, der har et ingeniørsæt installeret dér, hvor andre har en hjerne, påstår, at "der er en nøje sammenhæng mellem fart og trafikulykker".
Beviset for denne påstand er vel, at hvis alle holdt stille, ville der ingen sammenstød ske. Sådan tænker en trafikforsker nemlig. Men sæt nu at der er en meget kompliceret sammenhæng mellem fart og trafikulykker? Sæt nu at der i stedet er en nøje sammenhæng mellem den systematiske barbarisering og infantilisering af trafikanterne og antallet af trafikulykker. Så er der brug for trafikforskere som ikke behøver at slå op i fremmedordbogen for at finde ud af hvad ordene 'filosof' og 'ideologi' betyder.

Hensynsfuld samfærdsel
Ole Dybbroe mener at jeg er ude i et politisk og ideologisk ærinde. Jeg har en Absicht, skriver han ildevarslende. Jeg er demagog.
Politisk er jeg reaktionær og tilhænger af Fremskridtspartiet. Og ideologisk er jeg et rodehoved, hvad så end det er for en ideologi. Men først og fremmest: Jeg skjuler noget, jeg forklæder mig som filosof. Kort sagt: kontrollen har svigtet.
De fleste trafikulykker skyldes ikke at folk bryder loven, men at de kun har loven for øje og derfor ikke har øje for andres sikkerhed og tryghed.
Jeg går stærkt ind for hensynsfuld samfærdsel. Jeg har endda talt varmt for en ny chevaleresk, høflig, generøs trafikkultur til erstatning for de trafiksikkerhedsforanstaltninger, der producerer en infantil befolkning af småforbrydere, lovovertrædere, øjentjenere og snydetampe.
Ude i det offentlige rum vil jeg gerne møde gentlemen, men jeg møder bump og blomsterkasser på tværs, og skilteskoven fortæller mig at det her vist er en jungle, hvor kun den stærkeste og hurtigste overlever. Sådan er der indskrevet en mennesketype (Ole Dybbroe) og en samfundstype (kontrolsamfundet) i den trafikteknologi, vi kalder bilismen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her