Læsetid: 2 min.

Vi ved ikke nok om det

Debat
7. oktober 1997

Når Ritt Bjerregaard skriver om genmodificerede organismer, forstår hun tilsyneladende ikke, hvad forsigtighedsprincippet i miljøpolitik reelt drejer sig om

BEGRUNDET TVIVL
Jeg kender ingen hemmelighed om Ritt Bjerregaard. Det er dog klart efter hendes artikel i Information 2. oktober, at hun ikke har forstået, hvad forsigtighedsprincippet i miljøpolitikken formelt drejer sig om, og det er også småt med forståelsen af begrebet forbrugerhensyn. Det skal indrømmes, at det heller ikke er helt åbenlyst, hvad forsigtighedsprincippet betyder, og hvornår det skal anvendes - hvilket indebærer, at det faktisk ikke anvendes i dag, hverken i EU eller i Danmark. Men man kunne dog forlange, at unionens miljøkommissær havde et bedre begreb herom. Sagen drejer sig om godkendelse af genmodificerede foderroer. Bjerregaard vil i denne sag foretage sig to ting.
For det første vil hun gå i spidsen for et felttog, der støtter et kolossalt holdningsskred i forhold til EU-direktiv. 90/220. Det kolossale holdningsskred materialiseres i et forslag om obligatorisk mærkning af genmodificerede organismer (gmo'ere), der udsættes i miljøet.
For det andet vil hun styrke det videnskabelige grundlag for Kommissionens vurdering af ansøgningerne, for at sikre at beslutningerne træffes på bedst tænkelige videnskabelige oplysninger. Hensigten med disse to tiltag er at sætte forbrugerhensyn og forsigtighedsprincippet i højsædet.

Det frie valg er udelukket
Forbrugerhensynet varetages altså via mærkning af gmo'ere, der udsættes i miljøet. Det er i denne sammenhæng centralt, at mærkningen foretages af organismer, der sættes ud i miljøet, altså ikke af de produkter, forbrugerne køber i butikkerne. Det vil sige, at forbrugeren ikke er i stand til fravælge varer, der indeholder gmo'ere. Desuden er det ansvarsforflygtigelse og mangel på politisk vision at lægge ansvaret over på den politiske forbruger, der allerede drukner i mærkningshavet. Forbrugerhensyn - døm selv?

Bagvendt forsigtighed
Forsigtighedsprincippet skal ifølge Bjerregaard gennemføres via en styrkelse af det videnskabelige grundlag for Kommissionens vurdering. Vi skal med andre ord vide mere for at kunne tage bedre vare på miljøet ved hjælp af forsigtighedsprincippet. Det er fuldstændig bagvendt i forhold til forsigtighedsprincippets rolle og formulering i miljøbeskyttelsesloven af 1991, i forhold til EU artikel 130R, stk. 2, samt flere internationale deklarationer, hvor tvivlen skal komme miljøet til gode. Det skal med andre ord være tilstrækkeligt med begrundet mistanke, og ikke videnskabeligt bevis, for at forbyde for eksempel gmo'ere, hvis forsigtighedsprincippet skal anvendes i denne sag.
Der er helt klare indikationer på tvivl omkring spredning og effekten af genetisk materiale til naturlige organismer. Forsigtighedsprincippet drejer sig netop om sager, hvor videnskabelig bevisførelse ikke er på sin plads, men hvor myndighederne handler udfra blandt andet etiske hensyn og samfundsmæssige normer og værdier, på baggrund af en begrundet mistanke.

Samfundets rationalitet
I 1990'ernes risikosamfund er rationaliteten i videnskaben (der frembringer teknologi og deraf følgende miljøbelastning og -problemer) ofte modsat rationaliteten i samfundet, i disse tilfælde er videnskaben inhabil og uegnet til at belyse og løse problemerne, hvorfor forsigtighedsprincippet kan tages i anvendelse. En styrkelse af det videnskabelige grundlag for Kommissionens vurdering er ikke lig et forsigtighedsprincip - tværtimod! En brug af forsigtighedsprincippet i denne sag ville føre til forbud, som også Østrig forsøger at indføre med hensyn til genmodificeret majs.
Endelig finder jeg Ritt Bjerregaards tone i indlægget betænkeligt perfid - det skulle hun holde sig for god til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her