Læsetid: 4 min.

De veluddannedes monolog

31. oktober 1997

Symbolanalytikerne lever af at holde nødvendigheden på afstand. De lavtuddannede lever
i nødvendigheden, hvorfor de foragtes

STANDS FORSKEL
"FOR DE fleste veluddannede er den yderste højrefløj en lidt latterlig foreteelse, en vulgærkapitalistisk misvækst, som man i demokratiets navn må affinde sig med, men som man ikke kunne drømme om at tage helt alvorligt, endsige samtale med."
Denne svada affyres af etnologen Karen Ellen Spannow i et indlæg om indvandrerdebatten i Information den 22. oktober. Spannow går langt i sin kritik af de veluddannedes monolog.
Spannow har flere afgørende pointer.
For det første påpeger hun - som det for nylig er blevet afsløret af valgforskere - at højre fortrinsvis støttes af de lavtuddannede.
For det andet påpeger hun, at de lavtuddannede står som tabere i den globalisering, der nu står på programmet. De er simpelthen af en række undersøgelser dømt til arbejdsløshed.
Spannow konkluderer, at en holdbar løsning på indvandrerproblemerne må være en "prioritering af uddannelse og arbejde for både de arbejdsløse og mere eller mindre marginaliserede danskere og for indvandrere og flygtninge."

SPANNOW har ydet et flot og modigt bidrag til en muliggørelse af den dialog, hvis fravær er årsag til den stedfindende misere, og hvis muligheder yderligere besværliggøres af det nuværende ophedede diskussionsklima. Alligevel må vi håbe, at Thorkild Simonsen kan få iværksat en dialog her i den 11. time.
Jeg vil gå noget længere end Spannow i kritikken af de veluddannede symbolanalytikere.
Spannow har ret i, at problemerne omkring indvandrerne ikke handler om kultursammenstød, men om ulighed, ja om klasser. Og at Socialdemokratiet har svigtet her.
Men ellers handler problemet netop om kultursammenstød. Det er dog ikke et kultursammenstød mellem indvandrere og danskere, men mellem højtuddannede danskere og lavtuddannede ditto.
For mig at se er en af de store ulykker i de sidste 200 års europæiske udvikling opsplitningen af befolkningen i en kulturel overklasse og en kulturel underklasse. Det handler mere om prestige og anerkendelse end om økonomi alene.
En pointe, som også er central i Fukuyamas bog om historiens afslutning, hvor han hævder, at nu har vi demokrati og markedsøkonomi. Men at der bliver problemer med fordelingen af anerkendelse og prestige.

GANSKE VIST taler de fleste pæne samfundsforskere med Habermas i baglommen om dialog og samtale som ideal. Men reelt fastholder de monologen. Når de veluddannede har sandheden, hvorfor så spilde tid på dialog med de foragtede lavtuddannede?
Desuden er det lettere at bruge retssalen til at lukke kæften på de obsternasige.
Spannow fremhæver foragten. Men hun mener, at de veluddannede nok er arrogante, men at de alligevel har ret.
Jeg vil hævde, at de veluddannede ikke har ret. Foragten for de forkerte giver de veluddannede prestige og identitet. Dette er primært i forhold til erkendelse og sandhed.
De veluddannede lever af at holde nødvendigheden på afstand, hvilket altid har været grundlaget for prestige. De lavtuddannede lever i nødvendigheden, hvorfor de foragtes. Men nødvendigheden giver samtidigt de lavtuddannede erkendelser, som de veluddannede kan tillade sig at negligere. Hvilket er skæbnesvangert, som allerede Hegel vidste.

DE veluddannede markerer sig ved og får identitet og prestige af at være uenige med de lavtuddannede.
Hvis de lavtuddannede frygter stigende kriminalitet, fastslår de veluddannede, at der stort set ingen kriminalitet er. Hvis de lavtuddannede frygter stigende arbejdsløshed, fortæller de veluddannede, at arbejdsløsheden er lav og faldende. Hvis de lavtuddannede frygter problemer i forbindelse med indvandrerne, svarer de højtuddannede, at der ingen problemer er, og at det hele bygger på misforståelser skabt af Ekstra Bladet og populistiske politikere. Man må ikke tale om indvandrerproblemerne.
Jeg kommer til at tænke på Sartre, der mente, at arbejderne på Renault ikke kunne tåle at høre sandheden, som kommunistpartiet derfor i sandhedens interesse måtte fortie.
De veluddannede symbolanalytikere arbejder aktivt for globalisering, informationsteknologi og symbolanalytikernes æra.
Det er ikke svært at forstå, at de veluddannede elsker globalisering og hader nationen. Det fritager dem for den trælse solidaritet med nationens svageste.
De veluddannede ser bort fra de farer, som især truer de lavtuddannede. Det er i sig selv usolidarisk og egoistisk. Værre bliver det, når de samtidig skælder de lavtuddannede ud for at være egoistiske fremmedhadere og protektionististiske tåber, mens de fremhæver sig selv som humane internationalister. Det er utroligt og uanstændigt.

EN DIALOG skal ikke primært bruges til, at de veluddannede kan få overbevist de lavtuddannede. Den skal primært bruges til, at de veluddannede kan lære af de lavtuddannede.
De lavtuddannede lever tættere på nødvendigheden end de veluddannede. Dette giver de lavtuddannedes erkendelse en kvalitet, som ikke kan erstattes af universitetsuddannelse og internationalisme.
Mange veluddannede koketterer med deres sympati for grønne synspunkter og for den tredje verden. Men reelt er denne sympati mere ord end virkelighed. De veluddannede synes at finde det
rimeligt, at vores luksusvelfærdsstat gøres endnu mere luksuriøs. Større krav til uddannelse, service og sundhedsvæsen. Mere bekostelig og avanceret medicinsk teknologi. Mere støtte til avantgardekunst. De tager afstand fra den platte opfattelse, at velfærdsstaten primært består i solidaritet med de svage.
Det kan derfor ikke undre, at velfærdsstaten i dag mere præges af luksus og egoisme, end den præges af solidaritet.
Det basale er en bæredygtig udvikling, hvor vi i den rige verden går ned i forbrug for at give plads til, at den tredje verden kan få acceptable leveforhold. Måske får vi brug for en global velfærdsstat. Det er sikkert den eneste måde at modvirke de internationale symbolanalytikeres egoisme på.
Men det bliver i så fald en minimal og solidarisk velfærdsstat og ikke en usolidarisk luksusvelfærdsstat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu