Kommentar

Ytring uden tænkning

Udlændingedebatten er forvrøvlet, både fra udlændingenes og fra danskernes side
Debat
4. oktober 1997

Menneskene ere dog urimelige. De bruge aldrig de Friheder, de har, men fordre dem, de ikke har; de har Tænkefrihed, de fordre Ytringsfrihed.

Disse ord er Søren Kierkegaards. Der er gået over 150 år, og verden ser fuldstændig anderledes ud. Mennesket har lavet et sæt regler, der hedder menneskerettighederne, hvori ytringsfriheden er sikret for alle.

Men denne ret bliver gang på gang misforstået. Folk ytrer sig om alt mulig, som om retten til at ytre sig er lig med en pligt, hvilken ikke er tilfældet.

Mange siger meget om en del, de ikke ved noget om. Fordi de ikke tænker sig om. Fordi de ikke bruger deres 'Tænkefrihed', før de anvender deres ytringsfrihed. Her tænker jeg på flygtninge- og indvandrerdebatten og debatten om Danmark som et flerkulturelt samfund.

Lad mig eksemplificere det. Vi starter hos udlændinge. Så kan ingen komme og sige, at jeg ikke fejer for egen dør først. Men læs endelig videre, for der kommer også noget om danskerne.

En af mine venner er buschauffør. Jeg mødte ham forleden dag, hvor han fortalte følgende: For fire uger siden stiger en somalier ind i hans bus og køber en billet. Min ven vil give ham billetten, men taber den på gulvet, hvorefter manden bliver vred og kalder ham for racist. (Han troede sikkert, at chaufføren med vilje tabte billetten på gulvet, hvilket er at ytre sig uden at tænke).

Nu er der én ting, jeg ved med sikkerhed om min ven: Som erklæret antiracist bliver han gal, når han bliver kaldt det. Manden bliver ved, og min ven vil ikke høre på hans vrøvl og siger, at han skal forlade bussen.

Manden begynder at true ham, og min ven kalder på politiet. Manden er så gået til Dokumentations- og rådgivningscenter om Racediskrimination (DRC), der har anmeldt sagen til politiet.

Mandag den 29.9. har manden og centerlederen været på TV2- nyheder. Og sagen bliver fortalt, som om min ven, altså chaufføren, med vilje havde smidt billetten på gulvet og bagefter havde grinet ad manden, havde kaldt ham for alt muligt, for til sidst at smide ham ud af bussen. Endnu et eksempel på at ytre sig uden at tænke.

Denne episode viser, hvor let man som udlænding har det med at kalde et andet menneske for racist. Der er noget af det værste, man kan kalde én. Mange deltager ikke i udlændingedebatten, fordi de er bange for at blive kaldt racister.

Denne begrebsforvirring bliver ikke bedre, når DRC tager sager som den ovennævnte op. Ifølge dem selv anmelder de over 1.000 sager om året. Mange af dem handler sikkert om racisme (eller rettere sagt om negativ forskelsbehandling), men jeg er bange for, at disse sager drukner i mængden.

Så når jeg hører, at man skal have en klageinstans for racediskrimination, bliver jeg bange for, at der bliver de grundløse sager, der vil være flest af.

En anden frygt er, at når man har det så svært ved at anvende racismens rigtige definition, bliver det så ikke endnu sværere at blive enig om en definition på diskrimination - og anvende den? DRC er nødvendigt i Danmark, men de skal ikke udvikle sig til et paranoia-organ, der får glæde af at ytre sig uden at tænke. Dette gælder også for udlændinge.

Nu kommer vi til danskerne. Udlændingedebatten er et af de emner, der kan få sindene i kog. Men også her ytrer folk sig på formodninger og ikke på fakta.

I en artikel her i avisen 30. 9. kunne man læse, at antallet af de, der har fået asyl i Danmark, er halveret i forhold til sidste år. Det vil sige, at hvis statistikken holder, vil ca. 4.000 få asyl i 1997.

Samtidig synes stadig flere danskere, at Danmark optager for mange flygtninge. Se, her har vi en holdning uden base i virkeligheden - igen ytring uden tænkning.

Der er mange grunde til danskernes mere negative holdning til flygtninge. Man kan pege på mediernes og især Ekstra Bladets artikelserie. Ekstra Bladet virkede som mikrofonholder for de mest ubegrundede, lave kritikere, Danmark kan præstere. Enhver kunne komme til orde, uden at deres ord skulle verificeres.

Disse folk, der måske aldrig har set en fremmed, kunne brokke sig over, at nu er der for mange fremmede i Danmark. Ja, grænsen er nået. Selv Brian Nielsen, den danske boksehelt var tæt på at komme galt sted, fordi han ytrede sig uden at tænke.

En anden grund kan være urolighederne på Nørrebro i sommers. Det blev slået stort op. Selv overborgmesteren kom med sin personlig garanti om job eller uddannelse til disse unge, uden at tænke først.

Eller måske mener folk, at der er for mange flygtninge her i landet. I så fald kan jeg oplyse, at der i Danmark fra 1956 til 1996 er givet asyl til 86.805 personer. Tallet er summen af antallet af anerkendte flygtninge i perioden. Nu er mange af disse folk rejst tilbage.

Om dette tal er for stort, lige til pas eller for mange, kan diskuteres - og helst af politikerne. Men politikerne bruger en del ord, som de ikke rigtigt ved, hvad betyder. "Multikulturalisme," "flerkulturelt samfund," "integration," "diskrimination," "faldskærme" med mere fylder billedet. Men hvad betyder disse ord? Hvem er det, vi taler om? Hvad er fakta, og hvad er fup?

Debatten i Danmark foregår hovedsageligt på et meget lavt plan. Når Ekstra Bladet, der er et formiddagsblad fyldt med sladder, kan sætte dagsorden for debatten, og når sladder overtrumfer fakta, er vi sunket meget dybt. Og der ser ikke ud til, at der er nogen, der har en vilje eller måske kan forbedre debatten.

Ikke engang de politiske partier, på nær yderfløjene, vil komme med deres mening om emnet. De bliver enige om ikke at komme ind på flygtningedebatten ved det kommende valg.

Det kan forstås på to måder. Den ene er, at de ikke stoler på deres egen saglighed, og den anden er, at de ikke stoler på folkets saglighed. Og sådan, som det ser ud, er deres frygt meget velbegrundet. For hverken politikerne eller folket har nogen som helst ide om, hvad de taler om.

Og det værste er, at de heller ikke kan hente hjælp nogetsteds fra. Udlændingepolitikken er statens interne anliggende, så EU må ikke blande sig i. Man udveksler ikke erfaringer med andre lande - med det argument, at erfaringerne ikke kan overføres.

Men der er nogle lyspunkter. Udlændinge er blevet et attraktivt forskningsprojekt. Og der findes aviser og blade, der er seriøse, ikke mindst dagbladet Information.

Men så længe definitionerne er diffuse, så længe vi går rundt og beskylder hinanden for en del, så længe politikkerne ikke bekender kulør, så længe vi venter på forskernes resultater, kan vi ikke forvente en brugbar og konstruktiv debat. Så skal vi også acceptere ytring uden tænkning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her