Læsetid: 4 min.

Et anstændigt landbrug - tak!

11. november 1997

Hver enkelt svinefabrikant får ikke alene en EU-støtte på flere hundrede tusinde kroner om året for at dyrke jorden, men også så gunstige afskrivningsregler, at han år efter år kan udskyde sin skattebetaling ved at udvide produktionen

SVINE PRODUKTION
Udviklingen i dansk landbrug går stadig den forkerte vej, selv om vi får flere økologiske landbrug. For de toneangivende landmænd drejer det sig stadig om at øge produktionen uden hensyn til konsekvenserne for miljøet, forbrugerne, de unge landmænd og husdyrene.
Øget antal gårdslagtninger, stigende salmonellaproblemer, øget salg af spædkalve til Hollands tremmekalve-produktion, øget anvendelse af pesticider og øget svineproduktion uden hensyn til grundvand og drikkevand er blot nogle eksempler på, at udviklingen går den forkerte vej. Svineavlerne bygger svinestalde og opkøber jord på livet løs og kvæler dermed sunde landbrug, der kunne være grundlaget for et familielandbrug både på kort og lang sigt. Selv ender de med at have en svinefabrik, som unge landmænd ikke vil være i stand til at overtage for egen opsparing.
Resultatet bliver, at en stor del af fremtidens landmænd ender som lønarbejdere på svinefabrikkerne.

Når svineavlerne opkøber landbrugsjord er det primære formål ikke at producere mad og foder, men at komme af med det affald (gylle), som deres svinefabrik producerer, når den fremstiller svinekød ved hjælp af importeret foder.
Jordpriserne ligger derfor nu i store dele af landet langt over deres dyrkningsmæssige værdi. Det betyder, at de unge landmænd, der ønsker at købe en ejendom eller mere jord for at drive landbrug, bliver sat ud af spillet.
Svinefabrikanterne kvæler imidlertid ikke kun det øvrige landbrug. De kvæler også naboerne i gyllelugt og forurener grundvand og drikkevand med nitrat.
For i modsætning til alle andre fabrikanter, har svinefabrikanterne ikke forbud mod at forurene grundvandet, så det ikke kan anvendes til drikkevand.

Svinefabrikanter skal selvfølgelig udarbejde gødningsregnskaber som alle andre landmænd, men det forhindrer ikke, at grænseværdien for nitrat i drikkevand overskrides.
For det første fifles der med gødningsregnskaberne, og for det andet sker der en betydelig overgødskning sted, på trods af gødningsregnskaberne.
Danmarks Miljøundersøgelser skønner ud fra undersøgelser, at de danske marker overgødes med 70.000 tons N svarende til indholdet i urin og fækalier fra 20 millioner mennesker.
En lang række undersøgelser og forsøg viser, at man sagtens kan drive både animalsk og vegetabilsk landbrug i Danmark uden at grænseværdien for nitrat i drikkevand overskrides. Man skal blot gødske fornuftigt og sørge for, at der om efteråret er afgrøder på marken, som kan optage den nitrat, der frigøres i jorden.

Hvorfor stiller Folketinget så ikke krav til svinefabrikanterne om, at de skal drive deres landbrug, så grundvandet ikke forurenes? Og med vilkår om, at fabrikken bliver lukket, hvis ikke kravene bliver overholdt, således som det gælder for alle andre fabrikanter i Danmark? Og hvorfor får de offentlig støtte til en produktionsform, der ødelægger vores grundvand?
Hver enkelt svinefabrikant får ikke alene en EU-støtte på flere hundrede tusinde kroner om året for at dyrke jorden, men også så gunstige afskrivningsregler, at de år efter år kan udskyde deres skattebetaling ved at udvide produktionen. Hvis de til sidst vælger at slagte gården ved at frasælge jorden til en anden svineproducent, bliver skattevæsenet snydt og endnu et landbrug bliver nedlagt.
En ejendomskonsulent i Midtjylland kan berette, at han det seneste år har slagtet 75 ud af 100 ejendomme, fordi det økonomisk set er den bedste løsning for sælgeren, selv om det kvalte en sund landbrugsbedrift og medførte, at skattevæsenet blev snydt for den udskudte skattegæld.

På trods af denne udvikling lever størstedelen af befolkningen stadig i illusionen om, at der er så dejligt ude på landet, og at landmanden passer godt på naturen, miljøet og sine husdyr.
Undersøgelser viser nemlig, at landbruget stadig har et bedre image end industrien, serviceerhvervene og den offentlige sektor.
Virkeligheden er imidlertid anderledes. Drikkevandet er forurenet med sprøjtegifte og nitrat. Stanken af ammoniak breder sig ud over landet fra de kraftige ventilatorer i svinefabrikkernes skorstene, der skal forhindre, at de dødelige ammoniakdampe slår grisene ihjel.
Med den nuværende udvikling forsvinder der 4.000 landbrug om året, og med den udvikling vil der om få år kun være 10-15.000 fuldtidsbedrifter tilbage i Danmark mod knap 200.000 i 1960.

Men hvad er alternativet? Vi må jo følge med udviklingen for ikke at blive udkonkurreret, siger landmændene både i Danmark og alle andre steder i verden. Men Danmark ligger i spidsen, som det land i verden, der eksporterer flest landbrugsvarer pr. landmand. Lad os bruge vores førerrolle til at påvirke udviklingen ved at gøre op med svinefabrikkerne og skabe et bæredygtigt landbrug, som både tager hensyn til miljøet, forbrugerne, de unge landmænd og husdyrene.

Lad de unge landmænd blive rigtige landmænd, der kan få lov til at dyrke jorden, og ikke blot være driftsledere på svinefabrikker.
Lad os se i øjnene at fremtidens landbrug kræver så mange investeringer i maskiner og dyr, at nye ejerformer må fremmes bl.a. andelsbrug, så unge landmænd fremover kan få en bedrift, uden at de skal stille med et millionbeløb.
Lad os få et landbrug, der dyrker jorden for at producere fødevarer til mennesker og foder til husdyr og ikke for at komme af med gyllen fra importeret foder.
Lad os give husdyrene sunde og anstændige leveforhold, så landmændene kan være sig selv bekendt, og forbrugerne ikke behøver frygte salmonellaforgiftninger og sundhedsproblemer som følge af vækstfremmere.
Lad os dyrke jorden på en måde, så naturen ikke forurenes med nitrat og pesticider, og så man trygt kan drikke grundvand overalt på landet. Lad os samtidig gøre det klart for alle forbrugerne, at man ikke kan få fem kyllinger for 100 kr. i et anstændigt landbrug.
Midlerne til at opnå denne udvikling er enkle. Landbrugs- og miljølovgivningen samt tilskudsreglerne skal ændres, så det igen kan betale sig for landmændene at tage hensyn til miljøet, forbrugerne, de unge landmænd og husdyrene.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu