Kronik

Og befolkningen fik en lang næse

17. november 1997

Det er dårligt købmandsskab og kortsigtet energipolitik, d'herrer Lykketoft og Auken praktiserer

RET BESET
I Norge vælter staten sig i oliepenge, som de skændes om, hvad skal bruges til. I Danmark er det hele sat overstyr.
De 24 mia. kroner, som staten hidtil har fået ind, er nemlig allesammen geninvesteret som tilskud til bygningen af naturgasnettet i Danmark. Det naturgasnet som netop sikrer oliegiganterne, at de kan komme af med naturgassen ude fra felterne. Som det fremgik af Information den 16. september mener Danmarks miljø- og energiminister, Svend Auken, at det har været en god og miljørigtig investering. Det mener vi ikke, og det vil vi forklare.
Først skal vi dog se på, om det er rimeligt, at det danske samfund ikke har fået en eneste daginstitution, hospital eller skole betalt af de 132 milliarder kroner, som multinationale oliegiganter hidtil har hentet op fra den danske undergrund? Nej, det er det selvfølgelig ikke.
Tidligere regeringer har imidlertid valgt at lade oliegiganterne få endog meget favorable skattevilkår, hvis de bare henter olien og gassen op. Selvom Texaco og Shell løber med det meste, så skyldes det nok en særlig gestus til den danske deltager, A.P. Møller, som jo tilhører en særligt begunstiget og økonomisk fredet samfundsgruppe i Danmark. Ret beset er der tale om historiens måske største tyveri fra den danske befolkning. Med de kendte reserver forventes udvundet olie og gas for ialt 200 mia. kroner.

I 1962 betalte A. P. Møller 40 (fyrre!) kroner til den danske stat. Til gengæld fik han retten til al den olie og naturgas, som han kunne nå at hive op fra den danske undergrund i 50 år - frem til år 2012.
A. P. Møller gik sammen med multinationale oliegiganter og dannede Dansk Undergrunds Consortium, DUC. Den første olie blev hentet op i 1979, og siden er det gået stærkt. Der er frem til 1997 udvundet olie og naturgas til en værdi af 132 mia. kroner. Det svarer til, hvad alle danskere betaler i statsskat på to år.
Den danske stat har fået beskedne 18 procent af værdierne. I Norge har staten fået 40 procent. De danske skatteborgere har tilmed ikke engang set noget til de 18 procent procent svarende til 24 mia. kroner, fordi staten har reinvesteret dem i støtte til bygningen af et enormt finmasket naturgasnet, som sikrer, at oliegiganterne kan sælge den producerede naturgas i Danmark. Dette støttebeløb vil vokse til ialt 40-50 mia. kroner i de kommende 10 år.
Svend Auken siger, at naturgasstrategien er at sikre forsyningssikkerheden, og at naturgas er mere miljøvenligt end kul og olie. Imidlertid har Auken selv i et svar til Enhedslisten oplyst tal, som viser, at den voldsomme eksport af naturgas i de kommende 10 år medfører, at Danmark allerede om 10 år skal importere store mængder gas. Det er da en underlig form for forsyningssikkerhed.
Måske er forklaringen, at den danske miljø- og energiminister tror, at vi finder en masse nye reserver. Det til trods for, at Energistyrelsen sidste år nedskrev vurderingen af de danske reserver.

Det har da heller ikke skortet på regeringsinitiativer, som baner vejen for en massiv satsning på Danmark som bruger og eksportør af fossile brændsler:
*Regeringen liberaliserer i 1995 olie/gasudvindingen, så den styres af markedskræfterne.
*Produktionsafgiften til staten bortfalder for nye koncessionshavere fra og med 3. udbudsrunde for at øge udvindingen.
*Regeringen gennemfører under dække af det såkaldte 'kulstop' i 1997 en omlægning af kraftværker til naturgas og blåstempler nye store kraftværker med gas som brændsel.
*Regeringen beslutter i 1997 at bygge en ekstra naturgasledning ind fra Nordsøen for at øge naturgasforbruget.
*Regeringen indfører i 1997 mulighed for bøjelast for lastning af olie i rum sø for at øge eksporten af olie.
*Regeringen arbejder hårdt for etablering af et gigantisk naturgaslager i Tønder som dog forpurres af den massive lokale modstand.
Hidtil har DUC været alene om at udvinde olie og naturgas fra Nordsøen. Værdien af den udvundne olie og naturgas frem til og med 1996 opgøres til 132 mia. kr. Hovedparten af pengene er ifølge Energistyrelsen brugt til at dække udgifter til efterforskning (13 mia. kroner), investering i anlæg (55 mia. kroner) og driftsudgifter (33 mia. kroner), heri er inkluderet rørledningsafgift til staten.
DUC´s overskud har før skat og afgifter været på 31 mia. kr. Overskudet er under kraftig vækst. Fra et par mia. kr. til 4-5 mia. kr. årligt.
Indenfor oliebranchen bruges den tommelfingerregel, at forrentningen ved nyinvesteringer skal være over 12,5 procent for at kunne betale sig. De igangværende investeringer i de danske felter ligger med forrentninger i in en fed fidus for DUC.
Gunstige skattevilkår har fået DUC til at sætte udvindingen af de danske energireserver i topgear for at score gevinsten, inden der måske samler sig et politisk flertal for, at staten skal have en større del af kagen. Imidlertid støttes ønsket om hurtigst mulig tømning af Nordsøens energiressourcer af såvel den tidligere borgerlige som den nuværende socialdemokratiske regering. Jo større udvinding, jo pænere tal i finanserne, når den siddende regering skal fremlægge sine succestal for befolkningen ved de årlige finanslovsfremlæggelser.
Det kunne imidlertid være interessant at få en undersøgelse af den faktiske samfundsmæssige værdi af olie- og gasudvindingen, og hvad oliegiganterne reelt får ud af det. Således burde det afdækkes, hvor de 13 mia. kroner til efterforskning er havnet, og hvad med de 55 mia. kroner som er anvendt til investeringer i anlæg? Også de 33 mia. kroner i driftsomkostninger kunne det være interessant at analysere.
Er pengene gået til danske arbejdspladser eller forsvinder pengene til udenlandske underleverandører og profit til disse? Hvem er disse underleverandører? Er det danske eller udenlandske firmaer? Pengene forsvinder jo ikke, de skifter hænder.

I et svar til Enhedslisten har miljø- og energiminister Svend Auken oplyst, at landene rundt om os har haft betydelig større indtægter fra deres udvindinger i Nordsøen. I perioden 1982-1990 har Norge, Storbritannien og Holland via skatter og afgifter haft indtægter på henholdsvis 34, 40 og 45 procent af produktionsværdien. I Danmark var indtægten i samme periode 17 procent.
Med de nugældende vilkår viser en beregning foretaget af Energistyrelsen, at mens Norge får et provenu på 40 procent forventes det danske pro 25 procent.
Enhedslisten mener, at det er på høje tid, at Danmark mindst får indtægter fra produktionen svarende til de norske forhold, dvs. at statens provenu mindst skal hæves til 40 procent. Det kan f.eks. ske ved at øge produktionsafgiften. Det kræver en forhøjelse af denne fra de nuværende 8,5 til næsten 25 procent, hvorefter statens samlede provenu vil stige fra et forventet niveau pågodt 3 mia. kr årligt til det dobbelte.

Regeringen har netop iværksat en ny udbudsrunde. Det kan åbenbart ikke gå hurtigt nok med at hive olien og gassen op. Enhedslisten går imod nye udbudsrunder, fordi det medfører en hurtigere tømning af energiressourcerne med de problemer dette senere medfører for hele det danske samfund. En forsvarlig energipolitik skal styre mod størst mulig selvforsyning og langsigtet forsyningssikkerhed, hvilket skal afspejles i en fornuftig udnyttelse af naturgassen, som skal anvendes som led i en planmæssig omstilling til et vedvarende energiforsyningssystem.
Dette kræver endvidere, at Danmark ikke underlægger sig en Bruxelles-styret liberalisering af energisektoren. Kun gennem en selvstændig dansk energipolitik kan miljømålene nås. Den proces, som folketingsflertallet fra Fremskridtspartiet til SF har sat på skinner her i 90´erne betyder imidlertid, at den samfundsmæssige kontrol og styring af energiressourcerne i Nordsøen er opgivet og helt overdraget til de multinationale oliegiganters profitstyring.
Det første synlige resultatet af denne ændrede linje kom for nylig til udtryk i Energistyrelsens tilladelse af 18. august 1997 til udbygning af et produktionsfelt i Syd-Arne feltet. Koncessionshaveren Amerada Hess A/S har fået tilladelse til at investere 3,5 mia. kr med henblik på udvinding af 14,3 mio. kubikmeter olie og 5,6 mia. kubikmeter naturgas.
Det statsejede olieproduktionsselskab DOPAS har som led i aftalen fået øget sin ejerandel fra ca. 25 til ca. 35 procent. Imidlertid betyder liberaliseringen fra 1995, at DOPAS´s stemmeret ikke kan overstige 30 procent på de interne bestyrelsesmøder, og at DOPAS kun må stemme ud fra rene forretningsmæssige principper. Statens muligheder for via deltagelsen at tage samfundsmæssige hensyn er totalt fraværende.
Selvom folketingsflertallet således har stækket muligheden for, at der inddrages samfundsmæssige hensyn i olie/gasudvindingen, er løbet dog ikke kørt endnu. Øget beskatning og større statslig indflydelse og magt via DOPAS kan endnu nå at redde arvesølvet - men det er sidste udkald.
Vi erkender, at magtforholdene i det nuværende danske samfund ikke er til en samfundsmæssig overtagelse, en nationalisering af det eksisterende produktionsapparat. Derfor vil vi politisk prioritere at få gennemført en øget beskatning, en begrænsning af udvindingen og en sikring af statens indflydelse påkommende udvindinger.
Enhedslisten forslår derfor at hæve produktionsafgiften, at alle nye udvindingstilladelser stilles i bero, indtil be-grænsningerne i DOPAS's indflydelse ophæves, og at den igangværende femte udbudsrunde stilles i bero, indtil staten er sikret bestemmende indflydelse med ret til at tage samfundsmæssige hensyn i olie/gas udvindingen.
Enhedslisten har via et spørgsmål til ministeren fået bekræftet, at der hverken i Undergrundsloven eller Konsessionsdirektivet er fastsat nogen begrænsninger for størrelsen af den statsandel, der kan fastsættes som vilkår i en koncession. Der er således ikke noget juridisk til hinder for, at Folketinget kan fastsætte en andel på minimum 51 procent til DOPAS ved kommende udbudsrunder.
Hvis det danske samfund skal nå at få en rimelig andel af kagen, skal opgøret med oliegiganterne tages nu. Det er i de kommende fem år, at hovedparten af flødeskummet fra hele Nordsøeventyret skal skummes.
Forkortet af red.

Frank Aaen og Bent Hindrup Andersen er folketingsmedlemmer for Enhedslisten

APROPOS
Og hvad med miljøet...?
Det er rigtigt, at naturgas alt andet lige er mere miljørigtigt end olie og kul, men når det som i dag hovedsageligt afbrændes til produktion af lunkent vand i danske villaer, er der energimæssigt tale om en meget dårlig udnyttelse af gassen.
Den bør i langt højere grad bruges på decentrale kraftvarmeværker til kombineret el- og varmeproduktion, hvor udnyttelsen af gassen er mere effektiv.
Videreudbygningen af det fintmaskede naturgasnet skal derfor stoppes øjeblikkeligt.
Naturgassen skal bruges til kombineret el- og varmeproduktion som led i en langsigtet omstilling til vedvarende energi, som ministeren også selv hævder er det langsigtede mål.
Ministerens højt besungne plan Energi 21 samler imidlertid støv ligesom alle forgængerne, og ambitionsniveauet er langt lavere end de faktiske muligheder.
Hidtil har vi ikke set andre væsentlige nye initiativer end dem, som Enhedslisten fik ind i finansloven for 1997 med penge til havmøller, bølgekraft, sæsonlagring af solvarmeenergi og brintteknologi.
Ministeren mener selv, at de næste 10 år er et pusterum, der skal bruges til at udvikle nye rene energikilder. Men hvad er det, vi skal vente på? Havmøller, solvarme, passiv soludnyttelse og solceller er teknisk set fuldt udviklede og de fleste endda prismæssigt konkurrencedygtige med de CO2-holdige energikilder.
Svend Aukens gave til jordens folk på 750 megawatt havmøller over 10 år lød jo flot, men svarer kun til en halv Avedøreblok - og så har elværkerne tilsyneladende betinget sig, at de ikke skal lukke nogen kulværker som følge af havmølleudbygningen. Miljøeffekten forsvandt i havgusen.

Frank Aaen (mf) og Bent Hindrup Andersen (mf)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Østerberg Bahr

HVEM er DOPAS ??

OK - ENDELIG - men SOVER i TIMEN - godt med den REVISION AF ENERGI / AFTALEN(ERNE) - befolkningen er ikke dumme Får el. høns og køer- den vil vide hvad der sker - NU!

WAKE UP NOW!

Jo, hvor blev kritikken af fra befolkningen dengang - da Olie"eventyret" begyndte - var befolkningerne såå disciplinerede og holdt Kaje/Mule?

Hvor var pressen/medierne ?

Blev de i virkeligheden forholdt FACTS dengang ?

(Hvordan kom man til rette med, IKKE at orientere befolkningen hvad DEN gik glip af i fremtiden - af ressourcer både på den ene og den anden måde ??

Hvem svigtede ?(Fremtidsforskere / ANALYTIKERE - og STATISTIKKERE - har der jo altid eksisteret - men åbenbart ikke til befolkningens fordele)) ?

Hvor var div. Ministre med indsigt i sagerne henne ?

Økonomi- og Finans/Arbejdsmarked/Beskæftigelse /Erhverv , Undergrund/Landbrug/Fiskeri/ m.v. - ja alle de parter der i virkeligheden burde have været involveret i sådan en alvorlig sag ?

Var det virkelig - kun den private sektor der kunne afse vakse Erhvervs- og Industrifolk - til at tænke i deres egne baner ?

Det amerikanske oliekoncessisionsfirma Amerada Hess (A/S ? TEXAS - )fik åbenbart - (jf. pressen for nylig) - at daværende klima- og energiminister Bendt Bendtsen mulighed for at vælge skatteprocent omkring 26 % i stedet for ca. 62 % - HVORDAN i alverden har det kunnet lade sig gøre ? HVAD GIK DEN AFTALE UD PÅ - hvad fik man i købet for den ???

Ud med sproget TAK:

Lise Østerberg Bahr

Konstant og hele tiden ændrer Ministerier og Styrelser samt firmaer navne og indehavere - bytte bytte købmand - : GEMMELEGs-agtigt !

HVEM ER DOPAS ??

Hvem sidder i Bestyrelse og hvem er CEO m.v. ??

Lise Østerberg Bahr

OK, jfr. Energistyrelsen:

Dansk Olie og Gasproduktion er et datterselskab af Dansk Olie og Naturgas A/S (DONG) der tidligere hed ..... var ......

@Her må jeg lige ty til min gamle VIBORG historie - fra GASLYGTERNES - Den lysende gas - Etablering af det danske gassystem 1800-1890 beskrevet af Ole Hyldtoft - men også: Ad.: Gasværksbestyrer Peter Andersen Bahr, Thisted Gasværk - Københavns bl.a. (Valby ) - Gasværk - m.v. Læs bl.a. leveringen af Gasbeholderen 1883 af Riedel og Lindegaard. og .....

DOPAS: Har (på dansk undergrund) - koncession til at efterforske indvinding på dansk grund, men det gælder åbenbart ikke færøsk og grønlandsk område !

DVS. i virkeligheden - een lang lang Historie - man kunne bruge i undervisningen for at gøre alle lidt klogere på Handel, Industri og Regering.

Lise Østerberg Bahr

Jamen så vil jeg bidrage med at skrive (nogen ser det jo)... at Mærsk - jf. info i går i en af de store tidender, hver dag tjener 13 MIO. kr.på Nordsøolien::::

Derudover bestemmer han jo stort set over, hvad vi skal betale for VORES FØDEVARER- idet der jo kun er "konkurrerende" ?? parter på feltet herhjemme SUPERGROSS (har opgivet at finde ud af om de har skiftet navn igen igen) og DAGROFA - ckorrekt mig hvis jeg skriver forkert.

DEN LILLE købmand er stort set UDRYDET - ligesom den lille materialist, den lille isenkræmmer, den lille brilleforretning, den lille bager på hjørnet osv. oosv. og hele CIRKUSSET om hvad vi skal lave og leve af er jo AFTALT spil i DAVOS !!

Lise Østerberg Bahr

Vi vil i hvert fald IKKE betale for at hale en rest olie op ved boreplatformene, for derefter også at skulle betale for oprydningen - HVEM FIK MEST GAVN AF OLIEPANGENE I MELLEMTIDEN ?? ja ikke befolkningen.

Hvis danskerne skal betale for oprydning, svarer det til at de får en næsten tom malerbøtte - uden synderlig værdi - og dertil lov til at rydde op efter selve malingen af værelserne - og fjerne alle bøtter og redskaber til genbrugsstationen ! HVEM går nu med til sådan en - for danskerne - fjollet EFTERVE / afslutning ??

SÅ ryd venligst selv resten op - OLIEBRANCHE - betal selv, ved KASSE 1 - ligesom vi blev tvunget til af nogle med kun 1 øje - Der blev i hvert fald ikke skævet til hvad maximaludkommet burde have været for danskerne - der for 50 til 30 - 10 år siden da olieaftalerne blev indgået !

I skylder stadig danskerne mange penge - så der bør afregnes TOTALT !