Læsetid: 3 min.

Biskopper nedvurderer os som kristne

Debat
14. november 1997

Bøsser og lesbiske vil giftes i kirken, fordi de vil vise Gud og hele verden deres kristne tro og deres kærlighed. Men det må de altså ikke - af hensyn til "det kirkelige sammenhold"

JUDASKYS
Farisærere! Hyklere! Hvor vover biskopperne at gøre de homoseksuelle til andenrangs-kristne, forment adgang til en værdig kirkelig velsignelse af deres ægteskab?
Biskopperne understreger at de hverken fordømmer homoseksualitet eller homoseksuelles ægteskaber, men det kan de godt spare sig. Jeg kunne næsten lettere bære, at de afviste mig totalt, i stedet for dette judaskys. Biskopperne understreger endvidere, at begrundelsen for afvisning af velsignelse af homoseksuelles ægteskaber ikke hviler på hensyn til Gud, menneskene eller troen, men på hensynet til det kirkelige sammenhold.
Jesus ville have grædt, hvis han havde vidst at der ville komme en tid, hvor biskopperne i et lille land mod nord bekymrede sig mere om det kirkelige sammenhold end menneskene og deres tro på Gud.

Forretningen Guds hus
Jeg synes, det er dybt foruroligende at biskopperne driver Guds hus som en forretning, hvor hensynet til forretningen som sådan er overordnet de kristne idealer og de troende mennesker i Danmark. Jeg får svært ved i fremtiden at føle mig velkommen i kirken, vel vidende at min eksistens kun tåles, hvis jeg ellers holder en meget lav profil.
Bøsser og lesbiske ved godt at de tilhører et mindretal. Danmark er nået meget langt i accepten af homoseksuelle, og for mig er det intet problem at være bøsse i dag. Men jeg kan ikke gå med min kæreste i hånden ned ad Strøget uden at folk kigger stjålent på os.
Før i tiden følte jeg, at i kirken var det anderledes. I kirken følte jeg at der ikke blev kigget på det ydre, men det indre, kærligheden, ærligheden, trofastheden, troen på Gud.
Men det kan jeg ikke føle længere, når jeg ved at kirken ikke adskiller sig fra de hyklere, der accepterer homoseksuelle, bare de ikke viser, at de er det.
Når jeg en dag finder mit livs kærlighed, og vi måske bliver gift på rådhuset, er jeg ikke i tvivl om at Gud velsigner os og vores ægteskab, for Gud velsigner kærlighed, ærlighed og trofasthed. Men at vise alle andre mennesker at jeg ønsker Guds velsignelse, det kan jeg ikke.
"Jo, du kan få det markeret med en gudstjeneste", vil nogle måske indvende. Nej. Det virker fordækt, at det ikke er et ritual, men noget, man er flov over og som skal skjules for Gud. Jeg vil gerne holde et ganske almindeligt bryllup, hvor vægten lægges på min tro og min kærlighed og ikke på om vi er to mænd, eller en mand og en dame.
Præsterne brokker sig over at folk bliver gift i kirken to, tre, fire gange. At folk ikke længere tager ægteskabet alvorligt. At folk ikke interesserer sig en bønne for Gud og Jesus, men kun for romantikken og det pompøse.
Jeg må konstatere, at biskopperne netop ikke skrider ind overfor vielse af folk, for hvem religionen er underordnet romantikken og det pompøse, men skrider ind overfor troende menneskers ægteskab.
Bøsser og lesbiske vil jo netop ikke giftes på grund af tradition eller fordi det er romantisk. Vi har i forvejen sat os ved siden af normerne, og ønsker ikke at normalisere os så meget som muligt. Bøsser og lesbiske vil giftes i kirken, fordi de vil vise Gud og hele verden deres kristne tro og deres kærlighed. Men det må de altså ikke.
Selv ser jeg mig nødsaget til at melde mig ud af folkekirken, der ikke anser mig for ligeså værdig som alle andre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her