Læsetid: 4 min.

Danielsen til revision

Debat
4. november 1997

Hvorfor beskæftiger Eric Danielsen sig overhovedet med C.G. Jung i stedet for at dyrke sunde og jordnære interesser som kaniner eller kålrabi

OM AT FORSTÅ
Hvad er der galt med Jung' spørger såvel en ny bog som journalisten Eric Danielsen i sin kronik om den moderne psykoanalyses fader (Information 31. oktober). Et interessant spørgsmål, der dog overskygges af et endnu mere nærliggende: Hvad er der galt med Eric Danielsen? Og af de svar, der knytter sig hertil.
Der er først og fremmest det galt, at Eric Danielsen begiver sig ud på knagende tynd is med sin gennemgang af en mand og et værk, som han så tydeligt ikke har forstået. Og så er der dette galt, at Danielsens kronik øver vold på den videnskab, som han foregiver at repræsentere og hvis synspunkter han uden videre godtager.
Det er at øve vold på videnskabeligheden, når Eric Danielsen taler om ikke nærmere definerede "fagfolk" og deres "forståelige skepsis" over for Jungs interesse for "teosofi, Christian Science, Rosen-kreutzerne, astrologi og så videre". Hvem er disse fagfolk? Hvori bunder deres skepsis, og hvor vidt strækker den sig? Omfatter den (som den plejer) alt, der ikke kan ses, måles, vejes og dermed spaltes til atomer uden sammenhæng med den oprindelige helhed?
En kontrolopringning til
Eric Danielsen afklarede for undertegnede mystikken derhen, at når der tales om en "forståelig skepsis", så dækker ordene på ingen måde over, at Danielsen har gjort sig den anstrengelse af sætte sig personligt ind i de emner, som han uden videre påtager sig at affeje. Heller ikke heri er der dog nyt at hente: Det alternative område nyder en tvivlsom særstatus som det eneste, som det er legitimt at ringeagte og feje af bordet uden den ringeste forudgående indsats for at sætte sig fordomsfrit ind i de ideer, der bliver fremført.
Eric Danielsen har ikke studeret noget som helst af det, som han søger at dræbe med et pennestrøg. Når han kunne kalde den u-signerede skepsis forståelig, skyldtes det en livslang 'fornemmelse' for, at denne hans mistro var begrundet. Et ringe men betegnende argument fra en mand, der i selvsamme kronik ironiserer over de, der formaster sig til at sætte intuitionen over fornuften. Og dertil beskæmmende for den journalist, der var den første oplæser på TV-Avisen.
Diskussionerne om Jung og nazismen er jo gammelt stof, men også her bliver det for letbenet, når Eric Danielsen umiddelbart og kritikløst køber den nye Jung-bogs paralleller: "Begge virkede for verdensanskuelser, der tilbød løfter om mirakler, mystik og autoritet". En helt igennem uacceptabel måde at gøre to og fem lige på - men temmelig sigende for Danielsens eget mål af den kritiske sans, som han ellers hylder og løfter til skyerne.

Uvidenhed
Jungs elever skal naturligvis gøres pengegriske og magtbegærlige, men hvis folk partout skal tillægges så mundæne motiver, er det vel lige så (lidt) nærliggende at interessere sig for Jung-kritikeren Richard Nolles egne indtægter på forsøget på at miskreditere myten. Lad os da få størrelsen på Nolles royalties, hvis han og Eric Danielsen virkelig insisterer på at debattere noget så stort på så gennemført lavt et niveau!
Faktuelle fejl findes forresten fra begyndelsen, når Nolle og Danielsen sætter Jungs arketyper til at være lig med Jung-begrebet det kollektive ubevidste. Det er misvisende, for arketyperne er alene en afgrænset del-mængde af det ubevidste, der pr. definition er grænseløst. Men da det er nødvendigt at sætte lighedstegn i forsøgene på at miskreditere C.G. Jung, er det åbenbart en omvej, man gerne tager med.
Og når Richard Nolle og hans ukritiske danske talerør "påviser det kollektive ubevidste som en myte, der hviler på forlængst forældede opfattelser, specielt indenfor biologien", skriger uvidenheden først for alvor til himmelen. Hele pointen er jo netop, at det kollektive ubevidste er en dimension, der transcenderer og sætter sig ud over den virkelighed, som vi kan se med vores øjne, og som det derfor (indrømmet) er mest nærliggende og bekvemt at se som den eneste eksisterende virkelighed! Der er intet blodtryk at måle, ingen organer at veje og dermed heller intet for biologien at besidde nogen som helst ædruelig og uhildet mening om!
Direkte adspurgt måtte
Eric Danielsen hertil svare, at han ikke troede på eksistensen af noget, der satte sig ud over menneskets fem kendte sanser. Et helt igennem legitimt synspunkt, der dog rejser et logisk mod-spørgsmål: Hvorfor beskæftiger Eric Danielsen sig da overhovedet med C.G. Jung eller noget, der kommer blot i nærheden? Hvorfor da ikke bare dyrke sunde og jordnære interesser som kaniner eller kålrabi eller noget andet, der i den hellige materialistiske, men sørgeligt to-dimensionelle videnskabs navn kan ses og måles og vejes og skilles ad til meningsløse og usammenhængende (men hver for sig forståelige og forklarlige) detaljer?
Jungs eget svar fra "Man And His Symbols" rummede en detalje, som han selv ville have fundet morsom og vældig symbolsk og sigende for Eric Danielsens og Richard Nolles kritik.
Det var ved en trykfejl signeret G.G., ikke C.G. (Carl Gustav) Jung...

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her