Læsetid: 3 min.

Danskere elsker kurser

Debat
18. november 1997

Men mange af dem giver ingen erhvervskompetence, og ikke mindst for os indvandrere er det et problem

LÆRING
"Flygtninge kan ikke få arbejde", har der stået i Information. Selv om jeg ikke er flygtning, har jeg en følelse af, at det må være svært at være flygtning her i Danmark. Som indvandrer har jeg noget til fælles med flygtninge. I hvert fald deres kamp for at lære at tale det danske sprog, at få deres uddannelse godkendt og endelig at komme ind på arbejdsmarkedet i en fremmed kultur.
Men jeg er heldig, meget heldig, for jeg har et land, jeg kan vende tilbage til. Men ulig de fleste danskere har jeg været så heldig at komme til at kende nogle af de folk, nogle danskere bekymrer sig over - flygtningene.
Marianne Melchior fra Københavns Kommunes arbejdssekretariat "mener, at flygtningene lever i en kursus-osteklokke."
Jeg taler som indvandrer i Danmark, og jeg mener, at hun har ret. Derfor bør danskerne måske i stedet for at foreslå lavere integrationsydelse til flygtninge kaste et blik på kursernes indhold. Danskerne har - groft sagt - en 'kursusmentalitet'. De elsker at gå på kursus. Hvert år går tusindvis af danskere på aftenskole til 'hobby'-kurser.
Det er min erfaring, at nogle af de kurser, flygtninge og indvandrere er henvist til, på lignende vis blot er 'hobby'- kurser.
Jeg har oplevet nogen af de her indvandrerkurser. Kurser som lover at forbedre flygtninge og indvandreres kundskaber og dermed forbedre deres muligheder for at få arbejde. Virkeligheden er, at man har folk, der vil arbejde som ren-gøringsassistent, pædagog-medhjæper, blikkenslager, gartner eller fabriksarbejder og som bruger flere timer på at lære at bruge edb end på at lære dansk, selv om de taler et gebrokkent eller praktisk talt intet dansk.
På den anden side har man folk uden uddannelse, der tror, at de mest elementære edbkundskaber vil hjælpe dem med at få et job i informationssektoren. Når kurser, der har noget at gøre med at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet, sender 11 elever på 'studieture' en gang om ugen til, Carlsberg, Planetariet eller på havnerundfart, begynder de at være en form for underholdning. Jeg kender et sprogkursus som har fire niveauer. Hvert niveau løber over et år og kurset er kun åbent for arbejdsløse indvandrere. Betyder det at folk forventes at være arbejdsløse i fire år?

Canadas resultater
Kirsten Just Jespersen, som arbejder med flygtninge-spørgsmål på Socialforskningsinstituttet, citeres i Information den 8. november for sit syn på Canadas gode resultater med flygtninge. Der giver en lavere integrationsydelse åbenbart flygtninge et motiv for at få arbejde. I Canada taler de engelsk, hvilket de fleste flygtninge også gør som deres første fremmedsprog, når de kommer til Canada. Ulig de flygtninge, der kommer til Danmark og intet kendskab har til deres nye lands sprog. Canada er desuden et samfund der er vant til at acceptere indvandrere, så man kan ikke sammenligne de to landes flygtningepolitik.
Hvis der er noget Danmark kan lære fra lande som Canada, der har en stor invandrerbefolkning, er det sprogets betydning for en vellykket integration samt ikke mindst tolerance og accept af de mennesker, der ikke er så heldige som dem selv.
Den bedste måde at integrere indvandrere og flygtninge på det danske arbejdsmarked er at lære folk at tale godt dansk så hurtigt som muligt. Flygtninge og indvandrere behøver først og fremmest en forbedret intensiv dansk undervisning, så kan de meget hurtigere blive integreret på det danske arbejdsmarked. Man behøver kun at møde op på Studieskolens kontor på deres testdage for at se hvor stort vores behov er. Vi behøver flere intensive kurser og kortere venteliste.
Men måske er indvandrere ikke de eneste, der har et stort behov for undervisning. I mit land Australien vil mange arbejdsgivere hellere ansætte en indvandrer end en australier, fordi de synes de nyere australiere arbejder hårdere. Måske er det på tide at danske arbejdsgivere lærer noget om og af de nye danskere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her