Læsetid: 2 min.

Hvad en de facto-flygtning er

21. november 1997

Man undres og bliver betænkelig, når journalister og beslutningstagere ikke har basale forudsætninger at bidrage til en konstruktiv flygtningedebat

KORREKTHED
På forsiden af Information den 15.-16. november skriver Rasmus Helveg Petersen frejdigt, at "det såkaldte de facto-begreb ... betyder, at folk på flugt fra f.eks. en borgerkrig kan få asyl, selv om de ikke er personligt forfulgte".
I Niels Rohleders nyhedsanalyse (Inf. 25.-26.10) bliver begrebet de facto-flygtning imidlertid udlagt ganske anderledes.

Er de reelt forfulgte
Advokat Niels Henrik Christensen, der har repræsenteret hundredvis af asylansøgere i flygtningenævnet, og som er medforfatter til afsnittet om de facto-flygtningebegrebet i lærebogen Udlændingeret fra 1995, svarer på spørgsmålet om de facto-flygtninge er reelt forfulgte:
"Flygtningenævnet fortolker reglen (Udlændingelovens Pgf.7 stk. 2) sådan, at man skal nære en velbegrundet, konkret frygt for forfølgelse, af grunde der ligner dem, som er opstillet i Genèvekonventionen, eller af andre tungtvejende grunde. Eller også skal man være et meget stærkt mishandlet torturoffer." Artiklen fortsætter: "De facto-reglen kan ikke bruges til at give asyl til personer, som 'bare' er fordrevet på grund af krig, hvis de ikke selv er individuelt forfulgt, ofre for tortur eller mishandling eller flygtet fra militærtjeneste."
Louise Holck, leder af Dansk flygtningehjælps asylafdeling, forklarer: "Som udgangspunkt gives der ikke asyl - heller ikke de facto-status - til en person der kommer fra en krigs- eller borgerkrigslignende situation."
Hvordan hænger Rasmus Helveg Petersens ukendskab til centrale begreber vedr. flygtninge sammen med Niels Rohleders efterlysning af bedre kvalificerede journalister på flygtninge- og indvandrer-området, og dennes pointering af vigtigheden af at kunne paragrafferne i den danske udlændingelov?
Hvordan hænger dette sammen med Informations høje prioritering af flygtningeområdet?

Stramning opgivet
De facto-begrebet indtager en central placering i den aktuelle flygtningedebat, eftersom ca. 4/5 af flygtningene i Danmark har fået de facto-opholdstilladelser (efter udlændingelovens Pgf. 7 stk. 2). Det var derfor her indenrigsminister Thorkild Simonsen mente at udlændingeloven kunne strammes, men nu har han opgivet det.

Afskaffelse af retskrav
Ifølge Kim Kjær, forsker ved det danske Center for Menneskerettigheder med speciale i asylret (Inf. 25.-26.10) betyder en afskaffelse af udlændingelovens retskrav på de facto-flygtningestatus ikke at Danmark skal yde beskyttelse til væsentligt færre forfulgte. Det medfører blot en anvendelse af et andet opholdsgrundlag til forfulgte på grund af Danmarks andre internationale forpligtelser (den Europæiske Menneskerettigheds-konvention, FN's Torturkonvention og Røde Kors-konventionerne). Når Thorkild Simonsen netop har forsøgt at foretage en stramning på dette punkt er det ikke mindre opsigtsvækkende, at selvsamme minister i ra-dioavisen 15.11. forstår de
facto-flygtninge som folk på flugt fra borgerkrig, der ikke er personligt forfulgte.
Det fremkalder undren og en del betænkelighed når det konstateres, at journalister og beslutningstagere ikke har den basale forståelse af begreber og kendskab til fakta, som er en helt nødvendig forudsætning for en konstruktiv flygtningedebat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu