Læsetid: 3 min.

'Du fungerer for godt til at gå på daghøjskole'

5. november 1997

Mange får arbejde lige efter kurset på daghøjskolen, simpelt hen fordi samværet med andre stimulerer til at se nye muligheder. Hvorfor er det så os, der skæres ned på?

KREATIVITET
Så skete det igen - endnu en daghøjskole bukkede under for de (skæve) markedsvilkår, der gælder i dèn del af verden. Daghøjskolen i Hjembæk - ét af flagskibene inden for området - blev næste offer på skævvridningens alter. Ikke at vi har følt os specielt forfulgt. Vi har, ligesom de fleste andre daghøjskoler arbejdet meget seriøst med de emner og linjer, vi har udbudt: Økologi, pædagogik, sundhed, musik, kreativitet, edb - you name it - ingen kan vel med rette påstå, at det ikke er tidens brændpunkter, vi har haft fat i?
Og selv her ude på landet er der faktisk en masse interesserede mennesker til netop også disse fag. Det svinger - nuvel. Folk, der har arbejdet inden for daghøjskoleverdenen, kender den sitrende fornemmelse, der er i maven op til kursusstart: Bliver mit hold til noget, eller skal jeg bevæge mig ind i ukendt land - hvor skal vi være henne hvis det bliver osv. Det er en del af livet, når man arbejder som daghøjskoleunderviser - vi ved det. For mange er det også en del af arbejdet, at man under ingen omstændigheder kender til tryghed i ansættelsen. Det vælger man så også at leve med.
Hvad man aldrig lærer at leve med, er forskelsbehandlingen på mange områder. For ca. et år siden blev loven strammet op, så det kun er tilladt at gå på daghøjskole fire uger i løbet af det første halve år, man er ledig og samlet 24 uger i løbet af fem år.
Taxametertilskuddet pr. årskursist trænger til en liberalisering. Flere af de skoletyper, vi kan sammenligne os med i uddannelseshierarkiet, oppebærer tilskud, der ligger op til 40% højere end vores.
Jeg leger ét øjeblik med tanken om, hvad vi kunne have fået ud af de to millioner kroner ekstra, hvis konsekvens havde hersket på området. Men undervisningsministeren udtrykte ved daghøjskolekonferencen i september '97, at daghøjskolerne bruger for mange penge.

Selvopfyldende profeti
Fordomme og normer hører også med til dagens orden de steder, hvor man kunne henvise kursister til daghøjskolerne. Falder arbejdsløsheden er det klart, at det også vil gå ud over en skoleform som vores.
Blandt vore kursister er der en stor del ledige. Denne gruppe kunne muligvis være større, hvis ikke det ofte var hørt fra steder, hvor man hjælper folk videre i systemet: 'Jamen du fungerer jo alt for godt til at gå på daghøjskole' (sic!). Dette synes næ-sten at være en selvopfyldende profeti: En vis del af ikke velfungerende kursister skal der altid være plads til på et hold, men bliver andelen for stor, går det ud over gruppens samarbejde. Daghøjskolen er i langt de fleste tilfælde et meget inspirerende sted at få undervisning og se nye muligheder i sit liv .
På Daghøjskolen i Hjembæk har undervisningen i kreative og musiske fag været meget kvalitetspræget. Kursisterne har virkelig noget med i kufferten, når de forlader skolen den sidste dag. I mange situationer oplever vi, at 20-40% af kursisterne opnår arbejde lige efter kurset - ikke nødvendigvis i deres vante fagområde, men samværet med andre mennesker og faggrupper har gjort, at man har set nye eller andre muligheder for beskæftigelse eller videreuddannelse.
Og så er daghøjskolen demokratiets skole. Den kræver engagement af deltagerne, et aktivt forhold til deres omgivelser, at de tager stilling og føler forpligtelse over for fællesskabet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu