Læsetid: 3 min.

Vi vil hedde etniske minoriteter

Debat
21. november 1997

Af BASHY QURAISHY Medlem af Rådet for Etniske Minoriteter og Nævnet for Etnisk Ligestilling

Journalister har hovedansvaret for, hvordan vi omtales i medierne. Svar til Niels Rohleder

BELÆRING
"Det giver hverken frynsegoder eller særlig prestige at beskæftige sig med flygtninge- og indvandrerspørgsmålet som journalist - til gengæld er det svært".
Sådan lyder underrubrikken til Niels Rohleders helsides reportage "En flygtningejournalists vilkår: Bøvl, kun bøvl" i Information den 10. november 97.
I artiklen redegør Rohleder for etniske minoriteters holdninger til begreber, sine egne forklaringer, journalisternes fine balancegang, når de møder myndigheder og sidst men ikke mindst, hans frustrationer over at beskæftige sig med minoritetsområdet. Artiklen er faktisk en forkortet form af et afsnit fra hans seneste bog Drengene på Blågårds Plads, hvor han giver gode råd til journalister med disse ord:
"Journalisten skal huske, at hendes primære opgave aldrig er at hjælpe udlændinge til at få deres ret. Det vigtigste er at gøre læserne klogere. Journalisterne er læsernes advokat - ikke kildernes". Endvidere efterlyser han stadigvæk en klar betegnelse, som dækker over asylsøgere, flygtninge, indvandrere og andengenerations indvandrere.

Vi ved selv hvad vi vil kaldes
At belære Rohleder om journalistisk etik og minde ham om det tunge ansvar, der hviler på enhver anstændig journalists skuldre, vil være som at prædike kristendommen til folkekirkepræsten. Derfor vil jeg holde mig til minoriteternes realitetsverden.
Jeg mener stadigvæk, som jeg for mange år siden har fortalt Rohleder, at det er de etniske minoriteter, deres organisationer og minoritetspolitikere, som afgør hvad de skal kaldes. Journalister skal være realitets formidlere og ikke meningsdommere. De skal lade deres egne holdninger, for eller imod de etniske minoriteter, ligge i bero. Rådet for etniske minoriteter, IND-sam, Nævnet for Etnisk Ligestilling, MS, POEM og selv det officielle Danmark (ministerier, AF og Udlæn-dingestyrelsen) har i de sidste fire år brugt ordet etniske minoriteter. Alle andre europæiske lande, FN og internationale konventioner bruger denne betegnelse. Når redaktionssekretærerne på Dagbladet Information eller på andre aviser insisterer på at afvise minoriteternes egne ønsker om, hvad de skal kaldes, så handler det om mangel på respekt og faglige arrogance, i stedet for journalistisk fri-sind og åben dialog .
Jeg er enig med Rohleder i, at journalistens primære opgave ikke er at hjælpe udlændinge til at få deres ret - men i dagens Danmark er de fleste journalister fra Information til Ekstra Bladet meget optaget af at beskrive minoriteternes handlinger og gerninger ud fra deres eget ståsted. De er ikke opmærksomme på hvilken vinkel, de anskuer etniske minoriteter fra, og hvilke konsekvenser deres forkerte ordbrug har for disse menneskers skæbne. De etniske minoriteter har stort set ingen indflydelse på, hvordan de beskrives i medierne, og deres mulighed for at tage til genmæle er meget begrænset.
Minoriteter i det danske samfund kan ikke sætte dagsordenen - heller ikke i medierne. De kan ikke tildele sig selv rettigheder eller få respekt uden majoritetens accept. Det valg er udelukkende majoritetssamfundets, blandt andet journalisternes. De danske journalister er med til at producere en atmosfære af had i samfundet, hvor etniske minoriteter er på vej til at miste deres rettigheder gennem en strammere udlændingepolitik. Ikke alene er de læsernes advokat, men derudover er de også direkte fjendtlige, når det gælder de etniske kilder. Vil Rohleder måske nægte at journalisterne har et stort ansvar for, hvad der sker i Danmark vis-a-vis de etniske minoriteter?

Retten til at kritisere
Selvfølgelig har medierne og enkeltpersoner ret til at kritisere konkrete handlinger og rabiate holdninger blandt de etniske minoriteter, hvadenten det handler om kultur eller religion. Men det vi protesterer imod, er de efterhånden udbredte generaliserende og udokumenterede angreb på borgere fra andre kulturer og religioner udført af journalister.
Så længe medierne, journalisterne og det danske samfund stiltiende accepterer den konsekvent negative, dybt generaliserende og diskriminerende omtale af de etniske minoriteter, er der ikke noget sundt grundlag for en integrationsproces. Vi tror på, at mediernes behandling spiller en afgørende rolle for, om de etniske minoriteter kan blive accepteret i det danske samfund og leve som ligestillede borgere, eller om de gradvis vil blive mere og mere marginaliserede.
De etniske minoriteter oplever gang på gang, at de love, som skal beskytte dem mod racistiske ytringer, ikke bliver håndhævet med samme konsekvens som andre af landets love. Det giver en følelse af retsløshed, vrede og svigt - og ikke mindst en følelse af at være andenrangsborgere. Denne udvikling er ikke ønskelig for nogen, og den fremmer bestemt ikke en fredelig sameksistens.
Jeg er overbevist om, - og kan dokumentere, at det er medierne, som sætter dagsordenen i udlændingepolitikken i det danske samfund.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her