Læsetid: 3 min.

Hoffmeyer undviger de barske facts

26. november 1997

Globaliseringen kan dokumenteres - men det er afgørende hvad landene vælger at gøre ved det

Fælden
Jeg kan godt forstå Erik Hoff-meyers dilemma på Informations konference om globaliseringsfælden forleden. Det er vanskeligt at hamle op med budskaber, der lader globaliseringen gøre 80 pct. af befolkningen til en udstødt og marginaliseret underklasse, eller der lader forureningen vende Golfstrømmens løb, så Nordeuropa får et klima som i Sibirien. Man kan derfor som Hoffmeyer udnævne sig selv til den saglige, lidt kedelige og overskriftsløse forsvarer af status quo: Ingen kan dokumentere, at liberalisering af det finansielle marked skaber ustabile markeder. Ingen kan dokumentere, at den teknologiske udvikling skaber arbejdsløshed.
Ingen kan dokumentere, at samhandel med lavtløns-lande skaber mindre beskæftigelse. Ingen kan dokumentere, at globalisering skaber en mere ulige indkomstfordeling. Ergo er globalisering uden større betydning.
Det kan være et rimeligt valg, når man betænker de katastrofeagtige meldinger om globaliseringens ødelæggende virkninger fra konferencens hovedoplægsholdere. Til skurvede hoveder skal der skarpt lud, kan man forestille sig Hoffmeyer har tænkt.

Sort-hvid debat
Men de kedelige og overskriftsløse analyser gav alligevel anledning til megen debat og overskrifter som det fremgik af Informations omtale af konferencen i weekenden. Faren ved dette valg er netop, at debatten bliver sort-hvid. Er du for mig eller imod mig? Man kan risikere at blive tvunget til at have simple holdninger til komplicerede problem-stillinger. Og det jo ikke dét, der kendetegner Hoffmeyers engagement i samfundsdebatten. Hoffmeyer er netop kendt for sine vel-overvejede, indsigtsfulde og aldrig forenklede indlæg om den danske samfundsudvikling.
Men noget kan man nu faktisk godt dokumentere om globaliseringen. Også mere end Hoffmeyer umiddelbart synes at være opmærksom på. En del af denne dokumentation kan man f.eks. finde i kapitel 2 i Erhvervsredegørelse 1997.
For det første har omfanget af globalisering i den private sektor i dag nået et historisk enestående niveau. Det gælder særligt indenfor fremstillingserhverv og de primære erhverv, hvor grænseoverskridende handel og investeringer i dag er fire-otte gange større end i det hidtidige toppunkt ved århundredeskiftet. Det vil alle erhvervsfolk nikke genkendende til. De private serviceerhverv halter stadig bagud, men netop her vokser de grænseoverskridende investeringer med særlig stor hast. Det skyldes bl.a. de nye muligheder for privat aktivitet i sektorer, der hidtil har været forbeholdt det offentlige. Tænk blot på det svenske Linjebus, det amerikanske telefonselskab Ameritech og ISS' engagementer i svenske børnehaver og plejehjem.

Stigende lønspredning
For det andet konkluderer bl.a. IMF, at samhandlen med lavtlønslande kan forklare op til 20 pct. af den stigende lønspredning i USA og England i 1980'erne. Vi har ganske rigtigt ikke set den samme løn-spredning i mange kontinentale lande, men det er vanskeligt at finde argumenter for, at den samme mekanisme ikke også må have været på spil her.
I stedet argumenterer man for, at arbejdsmarkederne i Europa har en sådan karakter, at samhandlen ikke slår ud i ændringer i lønspredningen, men snarere i en vis større arbejdsløshed for personer med kort eller ingen uddannelse. Men samtidig kan det sagtens være, at samhandlen alt i alt fører til en større samlet beskæftigelse. Det kan f.eks. ske, hvis kortuddannede mister jobmuligheder, mens endnu flere langtuddannede opnår bedre jobmuligheder. Men det efterlader stadig et problem med, at de svageste på arbejdsmarkedet blive skubbet ud.

Otte analyser
For det tredje konkluderer et stort antal faglige analyser, at den teknologiske udvikling sammen med globalisering kan forklare 30-70 pct. af faldet i efterspørgslen efter kortuddannede i de vestlige lande i 1980'erne. Erhvervsredegørelse 1997 omtaler otte sådanne analyser, der alle er udført af anerkendte økonomer og ofte bragt i de bedste internationale tidsskrifter. Så det er svært at komme uden om, at ny teknologi og globalisering synes at have en ganske stor indflydelse på efter-spørgslen efter kortuddannede. Men det er jo ikke ensbetydende med, at det automatisk fører til ødelæggende massearbejdsløshed. Det afhænger i afgørende grad af, i hvilket omfang et land ved hjælp af politiske valg formår at skabe bedre uddannelsesmuligheder eller andre beskæftigelsesmuligheder for kortuddannede.
Og nu er i fremme ved den egentlige kerne: Hvilke politiske valg skal vi i et land som Danmark tage for at sikre, at det danske velfærdssamfund også i fremtiden er konkurrencedygtig i en globaliseret verden med grænseoverskridende handel og investeringer? Det gælder for konkurrencepolitik, for innovationspolitik, for kapitalmarkeds-politik, for arbejdsmarkeds-politik, for uddannelsespolitik. Hvad er det der skaber et foregangsland? Dét er den interessante diskussion. Ikke om man tror på globalisering eller ej!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu