Læsetid: 3 min.

Indvandrere, bornholmere og vestjyder

25. november 1997

Arbejdsministerens forslag om test i 'arbejdsmarkeds-dansk' rummer mange problemer og gør det reelt ikke lettere at integrere flygtninge og indvandrere

SPROGKLØFT
Arbejdsminister Jytte Andersen er ved at introducere et nyt begreb og dermed også et nyt ord i det danske sprog: 'arbejdsmarkedsdansk'.
Hvad det præcist står for er ikke særlig klart på nuværende tidspunkt. Til Ritzau har Jytte Andersen sagt, at der vil blive tale "om en prøve på, om man kan tale og læse 'et almindeligt hverdagsdansk'..... (og) man skal kommunikere, så man ikke har behov for en tolk, når man møder frem til en job-samtale". Men da der er et godt stykke mellem 'et almindeligt hverdagsdansk' og 'behov for en tolk', er det svært at finde ud af, hvad 'arbejdsmarkedsdansk' egentlig er for noget.
Det er en kendsgerning, at mennesker med en anden etnisk baggrund end dansk har særlige problemer med at få et arbejde. Men har det overhovedet noget formål i den forbindelse at indføre en særlig test i 'arbejdsmarkedsdansk', da der er tale om dagpengemodtagere, er det jo mennesker, der har været i Danmark adskillige år og på arbejdsmarkedet. Efter min opfattelse har det ikke. Der er derimod brug for en række andre tiltag.

Det er vigtigt
Selvfølgelig er det vigtigt, at mennesker med en anden etnisk baggrund end dansk er så gode til dansk som muligt, hvis de skal klare sig på det danske arbejdsmarked. Derfor er det også helt uacceptabelt, at man ikke i langt højere grad har søgt at lægge kurser i dansk ind, når arbejdsløse med ringe danskkundskaber har skullet have udarbejdet en handleplan for ak-
tivperioden. Og hvorfor har man ikke allerede i dag tilbudt disse mennesker et særligt tidligt handleplanforløb, hvor også dansk er indgået, når de er blevet arbejdsløse.
Svaret er givetvis snublende nær: det koster penge. Derfor er Jytte Andersens forslag også forbundet med ganske megen hykleri af mindst to grunde. For det første gør man i dag stort set ikke noget for at afhjælpe problemerne med danskkundskaber, og der er slet ikke afsat de nødvendige midler hertil. For det andet må det være en forudsætning, at test i 'arbejdsmarkedsdansk' følges op af kurser i dansk. Kurser, der i dag ikke engang eksisterer i forhold til det aktuelle behov.
Årsagen til, at det er så svært for lønmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk at få et arbejde, ligger utvivlsom i, at der finder en diskrimination sted, og at denne diskrimination bygger på fordomme. Ellers er det svært at forklare, at fuldt kvalificerede praktikpladssøgende unge med en anden etnisk baggrund ikke kan få en praktikplads. Mens det lykkes for 85 pct. med dansk baggrund at få en praktikplads, er tallet for unge født i Danmark af for-ældre, der er indvandret, 64 pct., og for unge der er født i udlandet og indvandret til Danmark kun 44 pct.

Det er andre steder
Derfor er det helt andre steder der skal sættes ind end indførelse af en test i 'arbejdsmarkedsdansk', hvis man ønsker at integrere flygtninge og indvandrere i det danske samfund.
Dertil kommer, at forslaget om test i 'arbejdsmarkedsdansk' rejser spørgsmålet, om krav om 'arbejdsmarkedsdansk' indebærer indførelse af et nyt rådighedsbegreb generelt. Og er der andet, der skal testes?
Og hvad skal kravene være til 'arbejdsmarkedsdansk'?
Vil danske statsborgere, der ikke er dansk født, men har fået dansk indfødsret, og derfor har bestået en test i dansk, kunne blive omfattet af den påtænkte test i 'arbejdsmarkedsdansk'?

Hvem skal testes
Kan en dansk statsborger, der bliver arbejdsløs, og som er funktionel analfabet blive udsat for en testning i 'arbejdsmarkedsdansk'?
Kan en bornholmer eller en vestjyde, der taler hjemstavnsdialekten, blive udsat for en testning i 'arbejdsmarkedsdansk', hvis de melder sig som arbejdsløs dagpengemodtager i hovedstadsområdet.
Og hvad mener arbejdsministeren at få ud af at sende en 55-årig tyrkisk født dagpengemodtager, der kom til Danmark i slutningen af 60'erne, og som stort set har været på det danske arbejdsmarked siden, på et kursus i 'arbejdsmarkedsdansk', hvis den pågældende ikke består den bebudede test i 'arbejdsmarkedsdansk' - udover at vedkommende kan ryge ud af dagpengesystemet?
Indførelse af test i 'arbejdsmarkedsdansk' rummer en masse problemer og løser ikke de reelle problemer, der findes med at sikre integrationen af flygtninge og indvandrere.
Derfor kan arbejdsministerens udspil kun opfattes som et af flere eksempler på, at regeringen vil vise, at man 'gør noget', ved at der stilles særlige krav til 'de fremmede', uanset om de er relevante eller ikke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu