Læsetid: 3 min.

Jagt sparer dyreliv

12. november 1997

Løst anslået udgør vildtudbyttet årligt fire et halvt tusinde tons regulært kød. Kød, der må formodes at spare adskillige tusinde husdyr den tvivlsomme oplevelse at leve livet i et industrialiseret landbrug

PÅ SKUDHOLD
Mandag 3. november kommenterede Peder Agger én af de reaktioner, der har været på hans egen artikel i Information 23. oktober. Peder Aggers kommentar er både trist og glædelig. Det glædelige er, at han udtrykker lidt mere af den lærerige eftertænksomhed, der normalt kendetegner ham, samt at han til en vis grad bekender kulør. Det sidste gør han ved at afvise, at han principielt er modstander af jagt, men at han foretrækker jagten udøvet i agerlandet.

Åbenbart paradoks
Det triste ved hans kommentar er, at den understreger et åbenbart paradoks. På den ene side giver Peder Agger, bl.a. ved sin anvendelse af delvise forkerte præmisser, udtryk for en reduktionistisk forestilling om, hvorledes og hvor jagt bør drives.
På den anden side har Peder Agger ved flere lejligheder skrevet interessante faglige artikler, der står i skærende kontrast til hans kritik af Vildtforvaltningsrådet og kravet om centralistiske indskrænkninger af jagten.
Han har bl.a. argumenteret for, at reguleringen af naturen i for høj grad er blevet - reduktionistisk. En regulering, der ikke har den fornødne folkelige opbakning, vil undergrave sig selv til skade for det egentlige mål med reguleringen.
Som Norman E. Cleaver gør opmærksom på i sit indlæg 29. oktober, består Vildtforvaltningsrådet af en række organisationer, der når langt udover jægernes egne interesser. Selvom en enkelt eller to af foreningerne - udfra et profileringssynspunkt - har det svært med at sidde ved samme bord som f.eks. jægerne, og selvom rådets beslutninger, udfra de enkelte naturopfattelser rådet repræsentere, ikke altid er optimale, er rådet det bedste vi har for øjeblikket. Ganske vist har der været en tendens til at tillægge interesseorganisationerne større folkelig opbakning, end de reelt kan bære, men udfra en erkendelse af, at vores tilgang til naturen er forskellig, må Vildtforvaltningsrådet anses at favne hovedtrækkene i de naturopfattelser, der i dag gør sig gældende i det danske samfund.

Naturens eget kredsløb
Set i et økologisk perspektiv er Peder Aggers forslag om fortsatte indskrænkninger af jagten uforståelig.
For det første udgør den mængde kød, jagten årligt indbringer i Danmark - løst estimeret udfra vildtudbyttestatistikken - fire et halvt tusinde tons regulært kød. En betragtelig mængde, som omsættes på utallige middagsborde, der når langt udover jægernes egne kredse. Kød, der tilnærmelsesvis er et produkt af naturens eget kredsløb, og som må formodes at spare adskillige tusinde husdyr den tvivlsomme oplevelse, det er at leve livet i et industrialiseret landbrug. For det andet ved Peder Agger, at en fortsat indskrænkelse af jagtområder vil medfører en endnu større kapitalisering af jagten og dermed et øget pres på de tilbageværende jagtområder.
I den handlingsplan, Peder Agger henviser til, lægges der op til, som blandt andre undertegnede foreslog i Information 21. januar 97, en skærpelse af jægernes færdigheder. Afstandsbedømmelsen ved jægerprøven i dag er rettet mod dyreskiver på landjorden, medens de fleste jagtbare fuglearter bliver skudt i luften. Derfor foreslår handlingsplanen jægerprøven tilpasset mere realistiske forhold.
Ganske vist har arbejdsgruppen bag handlingsplanen ikke stillet forslag om periodiske prøver for "gamle" jægere, og har heller ikke denne gang kunnet blive enige om at foreslå specifikke krav til træfsikkerheden. Alligevel har Vildtforvaltningsrådet vist, at man både fagligt og sagligt er i stand til at nå hurtige resultater. (fork. af red.)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu